De afghanske flygtninge: et eksempel
Vi nåede bunden af anstændighed, da Folketinget indførte paradigmeskiftet, hvor det bestemtes, at flygtninge uanset hvor længe de har været i Danmark — og hvor ofte flere af deres børn er født i Danmark — skal udvises til hjemlandet, når de ikke længere anses for forfulgte dér. Dette paradigmeskifte betyder, at flygtninge aldrig kan slå rod i Danmark, men forbliver rodløse og angste, præget af håbløshed.
Bortforklaring
Kaare Dybvad Bek gentager flere gange i et interview i Politiken den 14/8, at når mere end 400 af de tusind afghanske flygtninge, som Danmark har modtaget, har forladt vores land, skyldes det sandsynligvis, at de ønsker asyl i et engelsksproget land. Jeg er bekendt med flere afghanske flygtninge i DK. Jeg har aldrig hørt, at de vil forlade landet på grund af sproget.
Hvad er meningen?
De ønsker nemlig at forlade Danmark på grund af vores umenneskelige flygtningelovgivning. Skal vi virkelig se bort fra at de mennesker vi taler om som havde sat deres liv på spil ved at støtte Vesten i kampen for at indføre demokrati i Afghanistan?
Man må med Dostojevskij spørge vores politikere: ”Agter I mennesket, eller foragter I det, I fremtidige frelsere?”