Diskrimination mod inuit i Rigsfællesskabet

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

Mange Inuit møder diskriminerende behandling i rigsfællesskabet. Når jeg siger rigsfællesskabet, så er det både i (det såkaldte) Grønland (vi, inuit har aldrig kaldt det Grønland) og i Danmark.

Hyggeracisme

En kvindelig Inuk havde siddet til frokost og drukket sin cola, hvor der var kommet en kommentar fra rummet ”Hvordan er det du drikker din cola?! Man skulle tro at det var øl!” hvor sidemakkeren har tilføjet at hun jo er en Grønlænder. Dette skete i en arbejdsplads med professionelle veluddannede fagpersoner. Og tages ikke seriøst af ledelsen da det tages op som problematisk opførsel. Grønlænderstiv? Hvor mange inuit har ikke fået den stukket op, og det er trættende, for hvornår må vi nyde fyraften uden at nogen skal kommentere vores oprindelse eller gener? Og hvis du tænker: hvorfor drikker egentlig så mange grønlændere?

Inuit i egen ret

For det første kalder vi os selv for inuit, og vi havde vores egne navne, traditioner og åndelighed som var forbundet med naturen og levede i ét med naturen. Og alt dette blev taget fra os med Hans Egedes pisk, og vi nu lever i frygt for den straffende Gud, så vi ikke engang tør sige ordet Gud højlydt, for vi frygter hans straf. Og straf får vi, hvis og når vi træder ved siden af, ligesom den inuit-præst der holdt tale PÅ NATIONALDAGEN om identitet, og at vi skal være stolte af vores forfædre, samt at vi er samme folk under samme sol, at vi er lige i Guds øjne, og nævner, at mange lider under den åndelige vildfarelse, i form sociale problemer, og at i biblen nævnes at Gud har bedt folk om at tage deres trommer og ære og synge hans mægtighed, hvor han slutter med at invitere en trommedanser, og slutter sin tale med GUD BEVARE ALLE.

Profeten Esajas:

…den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker, og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg.

Smuk gudstjeneste hvor flere har følt en forløsning fra de postkoloniale lænker der tynger vore skuldre, en tale der kaldte på samling. Hvad der skete med ham? Ja, han blev FYRET.

Eksempler på diskrimination

Mange veluddannede inuit er blacklistet og holdes væk fra velstående og magtgivende jobs, imens andre fyres for at påpege uretfærdige handlinger og situationer, dette gælder ikke kun inuit, der er også danske eller andre udenlandske medarbejdere der har forsøgt at tale inuits sag. Folk risikerer deres jobs og sociale netværk for at beskytte inuits stemme. Og selv når vi tager en høj uddannelse, så er der stadig bedre vilkår til de danske kolleger, med dansk-grønlandsk aftale.

Bolig- og arbejdsdiskrimination

En inuk fysioterapeut der tog en uddannelse i dk, der blev bedt om at finde bolig selv i byen, hvor der er mindst 20 år ventetid på bolig og ender med ikke at kunne tage jobbet, hvor sundhedsvæsenet så ender med at ansætte inukfys´s danske studiekammerat med danske vilkår med personalebolig og det hele. Når man så desperat flytter til DK, så møder man et endnu mere diskriminerende system hvor der er ansat folk med fordomme og manglende indsigt i de grønlandske forhold.

Mentor Immanuel og MAPI

Der er foreninger som Mentor Immanuel og MAPI som kæmper for inuits rettigheder i Rigsfællesskabet. Og de to foreninger arbejder frivilligt og bruger deres egen selvbetalede tid for at hjælpe deres med-inuit, og de forsøges udelukket fra at få taletid og er meget begrænset i at få økonomisk støtte i deres arbejde trods det at de søger og laver ansøgninger, hvorimod de danske foreninger får milliontilskud og fremstår som hvide frelsere. Der er ingen politisk interesse i at støtte omkring inuits sag, ingen postkolonial traume hjælpepakke, og det forventes at inuit fortsat skal assimileres i det danske, uden hensyn til egen identitet og kultur.

Retvisende pas

På de Færøske pas står der “Færøske-Danske”, men på de grønlandske står der kun “danske”. Og når inuit-politikere forsøger at tale om identitet og rettigheder, så sammenlignes de med nazister af dansksindede partier i Nunarput (Grønland).

Liv er en menneskerettighed

Daniel døde fordi han er grønlænder, en ung inuk der åndeligt var faret vild og var i gang med at drukne sin eksistens. På nettet er hans historie kendt her: www.dr.dk/nyheder/indland/hoer-lyden-her-spoerger-politiet-om-hjemloese-daniel-er-groenlaender. Så ja, inuit møder i høj grad diskrimination i rigsfællesskabet, især de udelukkende inuitsprogede, for ledelsen er på dansksproget. Om vi er krænkelsesparate? Nåårhja, det er jo bare is!