Arbejdet med at få alle disse tekster om ANSVAR med deres smerte, vrede og vilje til at forstå, fik redaktøren til at tænke på disse manende ord:
”Og det var pludselig som skoven gav sig til at gå,” Sætningen er fra Shakespeares Macbeth og beskriver en truende menneskemængde i bevægelse med grene i hænderne.Er det sådan en situation, vi befinder os i?
Konference om mediernes ansvar
Lamies Nassri var oplægsholder ved en konference, som SOS Racisme var medarrangør af på Christiansborg den 28. maj. Den handlede om mediernes medansvar for samfundets strukturelle racisme. Hendes indlæg påviste et tungt ansvar hos medierne. SOS Racisme er taknemmelig for at hun, ligesom Hans Lassen og Peter Hervik, har villet bidrage med skriftlige forskningsresultater på området. Vi ser det som vores opgave at udbrede denne viden og få fjernet skampletten. Kun indsigt kan ændre konsekvensen af uvidenhed, som manifesterer sig i diskrimination både fra medier og politikere og dermed også fra ureflekterede myndighedspersoner.
Oplevet diskrimination
I den sammenhæng bringer vi flere eksempler på utålelig diskrimination, allermest mærkbart fra Klaudia Petersen, der er inuk og Dino Copelj, der er bosniskdansk.Ingen, heller ikke fra majoriteten, kan se bort fra den åndelige fattigdom, der præger den strukturelle racisme. Den lader ofte som ingenting i sin selvfølgelige selvforståelse: Monica Krog-Meyer gør med sin artikel opmærksom på alt det der bliver ophobet af uhyrligheder, og som vi skal bede om tilgivelse for i fremtiden. Det er den der har givet Karen Margrethe Høskuldsson inspiration til forsiden. Undskyldningerne for forbrydelserne må streges over én efter én i erkendelse af at de ikke holder i en løgnedetektor.
Ansvaret for de truede børn
Efter Folkemødet på Møn skrev Knud Vilby en kort tekst om magthavernes trussel mod vores børn i de syriske lejre, mens Johannes Pedersen vedholdende skriver til Statsministeren for at få dem hjem. Gerd Gottlieb og Brita Bastogi fra Kvinder i Sort greb lejligheden til at fortælle om baggrunden for denne bevægelse der kæmper for krigens ofre, børnene. Det er en verdensomspændende bevægelse, der demonstrerer i mange lande. Læseren har måske mødt dem ved Rundetårn, hvor de står i alt slags vejr på særlige mærkedage.
Lovgivning og forvaltning
Vi bringer et længere indlæg af Mette Roerup, der fremhæver tre eksempler på lovenes urimeligheder og et af Gerda Abildgård, der skildrer den deroute hun har iagttaget i sit følgeskab med asylansøgere. Heidi Hansen sætter i et skarpt prægnant indlæg fingeren på den åndelige sygdoms celledeling, der har bredt sig til fare for både minoritet og majoritet, mens Anne Nielsen i sit indlæg – og efter besøget på Kærshovedgård — forlanger udrejsecentrene lukket. Lykkeligvis har politikerne med deres retvisende gæstfrihed over for vore ukrainske flygtninge åbnet en flanke, så det kan gøres tydeligt at der bør være muligheder for et menneske, der kommer som flytning til Danmark. Det kan blive en dobbelt sejr for os alle, også — og i høj grad — økonomisk.Bjørn Elmquist bidrager medsine særlige erfaringer og sin grundige lærdom i artiklen om pressens ansvar juridisk, politisk og moralsk.
Det globale ansvar og pacifismen
Vi har fået en lang artikel af Arne Hansen, der gør rede for sin pacifisme og fortæller om sit livslange arbejde i fredens og antiracismens tjeneste. Og i forlængelse af Arnes indlæg bringer vi et lille uddrag af Henrik Simonsens brev til en ung ven om konflikthåndtering.
Forfatterartikler
Efter alle disse lærde og selverfarede indlæg kan efterårsnummeret også bringe kunstneres tekster, som gavmildt øser af andre sproglige former: Vi bringer et uddrag af Flemming Christian Nielsens miniroman, Guds Maskingevær, der skildrer jysk og tyrkisk almues slægtskab — også religiøst trods forskellige religioner — og Leif Hjernøes refleksion over en gammel arbejdersang, der kunne se ud over det nationale. Således taler de to forfatterstemmer fra et dybere sted om fredens visere forståelse og næstekærlighed.
Enhvers ansvar
I sin bevægende — og lange — dimissionstale citerer Henrik Vestergaard Stokholm Hannah Arendts definition af undervisning og dannelse: ”Al undervisning går ud på at få eleverne til at elske verden i en sådan grad, at de også vil tage ansvar for den.” Vi kender både hans og hans elevers kampe, og det er en glæde at vi kan bringe hans skildring af hvad de har været igennem sammen – uden våben.Både Grønlandsredaktionen og Danmarksredaktionen har denne gang grønlandske boganmeldelser. Den ene bog, ISI ØJE EYE, er grøndlandsredaktørens, Nanna Knudsens, datter Pipaluk Lykke ansvarlig for. Derfor tog Stine Riis sig af den som ekstern anmelder.Grønlandsredaktionen bidrager med Nauja Biancos anmeldelse af ’Imperiets børn.’Tidsskriftets bagside skal som sædvanlig være en modsætning.Derfor bringer vi Antoine Leiris’ åbne brev, efter at hans kone var blevet myrdet ved terrorangrebet på Bataclan i Paris, og Ruben Engelhardts vise for børnenes – alle børns sag. God læselyst!