Kvinder i Sort startede i Israel i januar 1988 under den første palæstinensiske intifada, hvor israelskjødiske kvinder stillede sig op i Jerusalem klædt i sort og med bannere i tavs protest mod den israelske besættelse af de palæstinensiske områder.
Grundlaget og udbredelsen
Ideen med opstillingen med bannere i tavshed bredte sig til andre lande. Krigen i Golfen affødte nye Kvinder i Sort-grupper, og i oktober 1991 under krigen i Ex-Jugoslavien begyndte de serbiske kvinder at demonstrere i Beograds centrum mod Miloševis militaristiske regime.
I dag udgør Kvinder i Sort-grupper i omkring 30 lande et internationalt kvindefredsnetværk, der er engageret i at arbejde for fredelig konfliktløsning og imod krig, militarisme, terrorisme.
Det feministiske udgangspunkt
Vi er ikke en organisation og har ikke vedtægter og love. De enkelte Kvinder i Sort-grupper er autonome. Vores udgangspunkt er feministisk med FN´s Resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed som en væsentlig reference for vores arbejde. Resolutionen fremhæver kvinder som de mest udsatte i konflikt og krig. Samtidig fastslår den kvinders ret til at deltage på lige fod ved fredsforhandling, og kvinders afgørende rolle ved fredsopbygning og sikring af langsigtet fred. Det er desuden et grundlæggende princip, at vi i netværket støtter hinanden på tværs af grænser og konflikter, og at vi alle arbejder imod vores regeringers militaristiske politik.
Den mest almindelige aktionsform er tavse manifestationer med bannere, hvor vi samtidig uddeler flyers med uddybende tekster.
Sorgen kalder på humanitær hjælp
Foruden talende tavshed i det offentlige rum klædt i sorgens og vredens farve deltager vi i andre aktioner og sammen med andre fredsbevægelser. Rundt om i mange lande er Kvinder i Sort desuden optaget af humanitært hjælpearbejde for krigsofre i flygtningelejre og krisecentre, og i perioder har flere grupper aktivt hjulpet desertører fra krigstjeneste. Netværket holdes sammen af en mailingliste og af internationale konferencer. Seneste konference skulle have været afholdt i Armenien i 2021, men måtte på grund af Corona gennemføres over nettet.
Også i Danmark
I Danmark havde vi vores første Kvinder i Sort-manifestation i september 1998, hvor vi stillede op på Gammeltorv i København i solidaritet med de serbiske Kvinder i Sort og i protest mod NATO’s trusler om at bombe Jugoslavien.
Solidaritet skal erstatte mure
Vi har været regelmæssigt på gaden lige siden med skiftende fokus. Israel-Palæstina bl.a. med banneret ”Fjern Muren”, krigen i Irak ”Kvinder med i fredsprocessen” og krigen i Afghanistan ”Solidaritet med Afghanistans kvinder” har fyldt meget. Militærets enorme C02 udledninger har også vores opmærksomhed, og i de senere år har konsekvenserne af den danske krigsindsats rundt om i verden — nemlig de mange flygtninge og Danmarks svigt i forhold til at tage ansvar for disse mennesker — været emnet for vores protest ”Asylbørn er krigens ofre”.
Aktuelt stiller vi op en gang om måneden på skiftende pladser og gader i København; og i Skanderborg udgør bare en enkelt Kvinde i Sort nok så sejt den afgørende forskel i gadebilledet med den samme flyer.
Er fred farligere end krig?
Andre steder i verden er det forbundet med særligt mod og store omkostninger at stille op som kvinder med et anti-krigs budskab. I Israel opfattes det som en rød klud, og i Serbien har kvinderne lige siden starten modstået beskyldninger om landsforræderi og grov fysisk chikane fra højreekstremistiske hooligans, ovenikøbet med politiets passive accept.
Protest mod dansk umenneskelig asylpolitik
Så svært er det på ingen måde at stille op i Danmark. Tværtimod — vi får heldigvis mange positive tilkendegivelser fra de forbipasserende, ikke mindst når dagens flyer drejer sig om protest mod regeringens umenneskelige asylpolitik.
Det skal nytte.
Læser man vores efterhånden lange CV kan tvivlen og trætheden måske nok alligevel snige sig ind. Nytter det? Til det kan vi svare: Det nytter altid at stå skulder ved skulder.