Folkemødet på Møn

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

En smuk weekend, dd.19.-20. august, blev Folkemødet på Møn afviklet.

Jeg tog derned sammen med bladets redaktør. Ved SOS Racismes telt var en lille flok grønlændere i hektisk forventning. Ved bordene havde de sat forskellige plakater op, og på disse stod bl.a.:

I DK anbringes 1% af etnisk danske børn uden for hjemmet, mens 7% grønlandske børn i DK anbringes uden for hjemmet.

  • Hvis begge forældre er danske, er risikoen for anbringelse 1%
  • Hvis den ene forælder er dansk, er risikoen for anbringelse 8%
  • Hvis begge forældre er grønlændere, har de 16% større risiko for at få deres børn anbragt! 

Tallene er fra Analyseinstituttet VIVE 2022.

Jeg var ved at falde bagover, da de sagde, at 500 grønlandske børn er anbragt uden for deres hjem! I den forløbne tid har jeg spurgt forskellige landsmænd og bedt dem om at gætte, hvor mange grønlandske børn, der er anbragt uden for hjemmet, og svaret har været fra 20 og op til 200. Ingen kom i nærheden af 500! Det var hjerteskærende at høre de forskellige indslag, bl.a. fra foreningen Mentor Immanuel. Klaudia, der havde klædt sig i mangelfuld nationaldragt/danske klæder for at illustrere, hvor mangelfuld hendes ånd/åndelig er, når hun bor i Danmark. Hun sang egne sange, mens hun brugte den gamle grønlandske tromme, hvor man slår takterne på trærammen. Laila fra MAPI, Meeqqat Angajoqqaallu Peqqissutimikkut Ikingutaat (Børn og forældres venner med hensyn til sundhed), foreningen har hjulpet en del syge børn, bl.a. med hudsygdomme, så de kan komme til Danmark for at modtage en behandling hernede, som de ikke kan få under det grønlandske sundhedsvæsen. Det er velkendt, at alt for mange grønlændere ikke får den fornødne hjælp i tide, med døden til følge. Vi har store kulturelle forskelle mellem danskere og grønlændere. På papiret har vi Rigsfællesskab, derfor bliver vi behandlet som danske, som vi altså ikke er. Danmark burde anerkende os som mindretal, som har særlige behov, og opnår vi dette, kan man begynde at få respekt for vores anderledeshed, vores sprog, som vi bør værne om, da vi er SÅ få brugere. Tværtimod bliver vi mødt med racistiske fordomme og set ned på. Det ærgrede mig at se, at der kun kom 2 grønlændere for at høre på oplæggene til Folkemødet på Møn.