efter folkemødet på Møn den 20. august 2022
Jeg er netop kommet hjem fra Folkemødet på Møn, hvor dødstruslen mod de fem små syge og underernærede danske børn i kurdisk/syriske fangelejre endnu en gang blev diskuteret. Der har været en dansk delegation — udsendt af regeringen — på besøg. Sundhedsministeriet anbefaler klart, at børnene af helbredsgrunde skal hjem straks, men regeringen siger nej. Den forlanger, at børnenes mødre afskriver børnene, og at børnene kommer hjem alene.
Det kræves også, selv om mødrene ikke har muligheden og den reelle forældremyndighed og de kurdiske myndigheder ikke vil have det. Og andre lande — som Frankrig — henter børn og mødre hjem.
Det var direktør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder der diskuterede sammen med advokat Knud Foldschack og Natascha Ree Mikkelsen fra organisationen ”Repatriate the Children, Denmark”. Regeringen handler i strid med menneskerettigheder og børnekonventionen. Børnene risikerer at dø, og deres liv er ved at blive ødelagt. Institut for Menneskerettigheder er dybt bekymret.
Der er nu retssager i gang mod den danske regering, men børnene risikerer at bukke under, inden sagerne er afgjort. Det er dybt, dybt beskæmmende, men der er stort set total politisk tavshed om sagen. Med små undtagelser: Lars Løkke Rasmussen vil nu have børnene hjem. Vanopslag fra LA er tilsyneladende også parat til at handle, og så er der Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, uden at deres stemme dog lyder særlig højt i den fraværende debat.
Vi skal snart have valg, og det er løfternes tid. Politiske løfter om menneskelighed og medmenneskelighed er lige nu ledige på markedet.
Prøv at være med til at få politikere til at komme til medmenneskelig fornuft.