Sker det at politibetjente nægter at medvirke? At de nægter at afhente folk i asylcenteret midt om natten? At de nægter at fiksere en bange dreng og tvinge ham ombord i et fly? At de husker Abolfazl, der døde i Kabul, eller den somaliske mand som forsvandt efter hjemsendelse til Mogadishu? Sker det, at politifolk nægter at ødelægge familier og slæbe rundt på grædende kvinder og børn?
Ministeren har sin karriere. Departementschefen har sin karriere. Kontorchefen har sin løn og karrieren. Men sker det, at en underordnet siger fra? At en afdelingsleder i Udlændingestyrelsen siger stop og nægter at lægge navn til? At en fuldmægtig pludselig siger fra?
Sker det, at ansatte i Udlændingestyrelsen græder i søvne? Sker det, at departementschefen brækker sig af skam? Sker det, at ministeren pludselig fortryder og ringer til sine børn og hulker i telefonen?
Sker det, at nogen siger fra?
