Pipaluk Lykke, Projektleder / NorSafe
NorSafe er et treårigt projekt iværksat af Grønlands Udenrigsdepartement og Nordisk Ministerråd i anledning af det danske formandskab. Projektet udløber ved udgangen af 2022. Formålet er tosidet, og omhandler Grønlands sikkerhedsforhold ved sejlads og rekruttering til de Nordiske landes maritime skoler og uddannelser.
NorSafe er søsterprojekt til NorSustain på Grønlands Naturinstitut, der ser genetisk på hellefiskebestande i Nordatlanten, og NorValue på Grønlands Universitet, som omhandler optimeringen af værdikæder indenfor fiskeri i Grønlands kystsamfund.
9 savnede og 1 omkommet
I 2021 meldtes 9 savnede og 1 omkommet ved sejlads i Grønland. Det er en af verdens højeste antal ulykker til søs med dødelig udgang. Grønlands POLITI og Arktisk Kommando, som står for SAR-operationer i landet, melder ud, at ulykkerne oftest sker ved sejlads i mindre, åbne både. Som statistikken også nævner, så findes hovedparten af de omkomne aldrig. I stedet synker de i det enorme farvand, for aldrig at give de efterladte ro og vished.
Stort set ingen af de omkomne bærer redningsvest eller anden flydeanordning. Det er oftest mænd i den arbejdsduelige alder, mange gange med familie, som lader livet på den måde, og dødsfaldene er koncentrerede i Nuuk-området, omkring Tasiilaq i øst og i Diskobugt på Grønlands vestkyst.
Et liv til søs
I Grønland vokser mange op med sejlads og lærer fra barnsben at færdes i og omkring motoriserede joller og lidt større både. Det giver fortrolighed med havet og stor erfaring og relation til de store naturkræfter. Livet til havs er for mange en del af familiens mindeværdige og elskede udeliv i fjorde og sund, hvor fx fiskeri og rensdyrjagt ofte tager udgangspunkt i jollens fortræffelige sødygtighed, nemme styring og forholdsvis ukomplicerede motorteknik.
Jollen sikrer også indkomst for hovedparten af Grønlands ufaglærte fiskere og fangere, der fra 18. leveår kan tage lån i banken til en jolle med motor, og dermed skabe fundament for egen og familiens økonomi. Når de er godkendt til licens til erhvervsjagt og -fiskeri, kan det opfiskede og jagede indhandles lokalt og giver på den måde kroner i kassen, samt velsmagende og sund mad til gryden, og en fri og uafhængig livsstil.
Lovgivning og praksis
I Grønland er der, ligesom i Danmark, ingen lov som påbyder en sejlende at bære hverken vest eller anden flydeanordning. I stedet skal der ombord på fartøjet forefindes et antal redningsveste eller flydedragter, der svarer til det antal personer, som er ombord.
De fleste sejlere i Grønland føler sig nok ret sikre på deres fartøjs beskaffenhed, og egne evner til at håndtere fx sø og vind. Problemet med ulykker er blot, at de ofte sker hurtigt og at den eller de sejlende sjældent når at trække i vesten eller hoppe i overlevelsesdragten, inden kontakt med havet. Måske såres eller skades personerne undervejs i faldet, hvilket yderligere besværliggør evnen til at holde sig flydende, endsige svømme.
Kuldens myte
Mange har en fejlagtig tro på, at havets temperatur lynhurtigt gør det af med én, hvis man skulle være så uheldig at falde i — men statistikken og videnskaben siger, at selv iført almindelig påklædning i 3 grader varmt vand kan du forvente at leve op til 1 time iført redningsvest. Er du iført vindtæt tøj øges din tid til 2 timer, hvilket er meget tid til at et andet fartøj eller en helikopter kan finde dig.
Hvis du er i overlevelsesdragt ser det endnu mere fordelagtigt ud for dig – mellem 9 og 18 timer. Har du en VHF-radio eller en lille satellitsender i lommen er dine chancer selvsagt endnu større.
NorSafe i folkeskolen
NorSafe underviser blandt andet elever i folkeskolens ældste klasser i ovenstående. Kurserne er populære, og et afbræk fra skolens almindelige klasseundervisning. Kurset i Grundlæggende Søsikkerhed er gratis for folkeskolen og tilpasset alderstrinnet. Det udbydes af Imarsiornermik Ilinniarfik, Grønlands Maritime Center, som tilbyder kurset i de byer, hvor der allerede afholdes kurser for fiskere og fangere. Der skal bruges en del udstyr, som både er kostbart i sig selv og i transport. Udgifterne til undervisning i folkeskolen holdes nede ved på den måde at koble børneskolen på den allerede planlagte voksenundervisning.
Eleverne bruger formiddagen på undervisning i bl.a. grundlæggende radiokommunikation, forskelligt redningsudstyr, virkemåde og tilkaldelse af hjælp. De introduceres til redningsflåders brug og prøver overlevelsesdragter og veste. Eftermiddagen bruges i havet, oftest fra byens havn, hvor de prøver at springe i havet fra stor højde, de oplever sikkerhedsudstyret i praksis, øver at holde sammen i svær sø, vende og entre redningsflåden og andet. Det er tit rigtig skægt og spændende, og de fleste nyder de spændende udfordringer i trygge rammer. Når dagen er slut, er de mere fortrolige – dels med at være i det kolde hav, dels med redningsudstyret, og med hinanden.
Next: Nordisk Maritim Ungdomskonference
NorSafe arbejder med Nordisk Maritim Ungdomskonference, som afholdes i Nuuk i maj måned. Her udarbejdes blandt andet forslag til ændring af loven om sejlads i åben båd i Grønlandske farvande og om kursus i grundlæggende søsikkerhed for alle, der udstedes fiskeri- og fangstlicens. Vi ser også på en social indsats for efterladte børn og ægtefæller, udarbejdelse af kortfilm og fotoudstilling på Grønlands Landsbibliotek og meget mere.
Rekruttering til maritime erhverv i Norden
Overalt i Norden daler antallet af unge, som ønsker en maritim uddannelse både i fiskeri- og handelsflåden. Rekrutteringen til de maritime fagskoler har således aldrig været lavere, og NorSafes partnere i Færøerne, Island, Danmark og Norge melder samme nedadgående tendens. NorSafes arbejde omhandler også dette meget spændende og komplekse felt, men det er en helt anden historie.