Fra SOS Racismes grønlandske redaction

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

– ved Nanna Knudsen

Diskrimination ?

Mikael Hertig, Cand. scient. pol. forsker i diskrimination af grønlændere

”Jeg sidder og ser et DR1 program om psykisk syge kriminelle. En journalist får lavet Rorschach testen og ser en *beeeeeep* i en blækklat! Psykologen siger 99% af folk ser det samme som hende og det regnes for normalt. Jeg så ikke det samme som hende. Slet ikke! Hvad ser i?”

AR (=Administrativ Racisme)

Når der anbringes 7 gange så mange børn af grønlændere som af danskere her i landet, kan det kaldes Administrativ Racisme (AR). Jeg søger at dokumentere og beskrive, at grønlændere i Danmark udsættes for AR i forbindelse med anbringelser udenfor hjemmet. Juridisk set er den rette danske betegnelse for Administrativ Racisme i denne sammenhæng ”Etnisk forskelsbehandling”, jf. Lov om Etnisk Ligebehandling, § 3.

Hvor den direkte racisme mod folk med anderledes kendetegn end den typisk danske, ”lyshårede og blåøjede” præges af vold, trusler og grove mishagsytringer, er AR latent (skjult). Det handler om de særlige hensyn, der efter forvaltningsretten skal tages til hver enkelt, men som ikke bliver det. Hvis en grønlænder i Danmark ikke kan læse et brev på administrativt dansk, er det forvaltningens pligt at vejlede hende eller ham. Det skal oversættes, men det sker sjældent. Hvis et af landets jobcentre sender et praj til familieafdelingen hver gang en grønlænder med børn ved indflytningen til Danmark søger kontanthjælp, får familieafdelingen kig på grønlænderfamilien og kan på den måde tage en sag op, der kan føre til en anbringelse udenfor hjemmet.

Falske påstande godtages ubeset

Stigmatisering og racisme starter med de forestillinger vi alle har om, hvordan fremmede nok er, bare på udseendet. Eksempel: Grønlændere, der overhovedet ikke drikker alkohol udskammes som spiritusmisbrugere i tvangsfjernelsessager, hvor den falske påstand indgår som begrundelse. Da de fleste kommuner, i strid med Databeskyttelsesforordningen, ikke berigtiger falske påstande, er det umuligt for advokater og partsrepræsentanter at flytte et komma eller ændre noget som helst. Det gælder desværre også sagernes videre vej gennem systemet. Ankestyrelse og byret bruger typisk de påstande og begrundelser, kommunen præsenterer.

Grønlandske skikke med hensyn til fødsler

Alder: Grønlandske kvinder føder deres børn 4-5 år tidligere end danske. En hyppigt optrædende grund til, at man råder dem til abort, når forvaltningerne har kig på dem er, at man skønner, de er for unge. Det er indirekte diskrimination, fordi forvaltningen ikke tager hensyn til deres kulturelt betingede adfærdsnorme.

Personlighedstests foretages imod reglerne

Det fremgår med meget klar tydelighed fra de forskellige landes internationale paraplyorganisation for personlighedstests, at der skal være overensstemmelse mellem testpersonens, testsættets og psykologens modersmål og kulturbaggrund. I strid hermed testes grønlændere i Danmark systematisk med danske tests som fx Rorschach og WAIS 4. Det svarer til, at danskeres intelligens testes på grønlandsk. Følgen er, at deres intelligens dramatisk undervurderes, Den lave intelligens bruges som centralt argument i forbindelse med tvangsfjernelser og som noget nyt også tvangsadoptioner.

Det er lige ved, at man får svært ved at se, at disse tilfælde af AR sker uden onde hensigter, altså netop ikke “i den bedste mening”.