Jette Møller døde den 4. oktober sidste år, og den 12. blev hun bisat fra Hellig Kors Kirke af Nicolaj Stubbe Hørlyck, Brorsons Kirke.
I kirken var som det mest naturlige af alt samlet mennesker fra alle religioner og kulturer, så man straks tænkte at det netop er det der er meningen. Og meningen blev understreget af tekstlæsningen: Begyndelsen af Verdensdommen. Ingen tekst passer bedre til Jette, hvis religiøse tilhørsforhold i øvrigt var skjult, end netop den begyndelse.
Bibelsk læsning fra Matthæusevangeliet:
Jesus sagde: »Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.
Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.
Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?
Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. (Matth. kap 25, 31ff.)
Her er et par udsnit af talen:
»… Du satte dig selv i de nederstes sted. Du satte dig op mod de stores fortræd. Du satte dig ind i de yderstes nød.«
Ordene er salmedigteren Hans Anker Jørgensens, og da jeg forleden planlagde sammen med Jettes datter Lea, hvad vi skulle synge i dag, syntes vi, det passede rigtig godt til Jette og det politiske og sociale engagement, der var hendes mærkesag og kamp igennem det meste af hendes liv.
Mange af jer, der sidder her i dag, kender hende nok netop for det. (…)
Familien og rejserne
Hun samlede mennesker omkring sig, som I kan se, selv til hendes egen bisættelse.
Jette fik aldrig nogen stor familie selv, derfor var det en ekstra stor glæde og stolthed for hende, at hun igennem sin eneste datter, Lea, fik en udvidet regnbuefamilie, med barnebarn Noa, bonus-børnebørn Pil og Tilde og deres mødre Sisse og Laura. I 2009 flyttede hun (…) her til Nørrebro, Blågårdsgade for at kunne være tættere på Lea og hendes familie. Og sammen med Noa nåede hun blandt andet at rejse til New York, ligesom hun tidligere havde været på mange rejser med Lea, ofte til steder hvor der var noget politisk på spil: Cuba, Nordirland eller lignende, men det kunne også være for at se på dyrelivet på Galapagos.
Aktivismen
Hendes politiske aktivisme var hendes hjertesag, og ud over 5 år i byrådet i Randers for SF og 2 år som ulandsfrivillig for MS i Zambia, var hun også engageret i en række græsrodsorganisationer, herunder SOS Racisme, Natteravnene, lektiecafe, projekter for kvinder med indvandrerbaggrund og meget, meget andet.
Festen
7. August i år holdt en række venner og samarbejdspartnere en hyldestfest for Jette, vel vidende at hun var syg og ikke havde så langt igen. Lea, du fortalte mig, at det ved den lejlighed, måske først for alvor gik op for dig, hvilket kæmpe aftryk din mor har sat. Folketingsmedlem Sikandar Siddique og mange andre holdt tale, og Bwalya Sørensen fra Black Lives Matter Danmark omtalte dér Jette som “Our ally, our rock!”.
Solidariteten
Hun var også medstifter af foreningen Circum Info, der arbejder for at give afbalanceret videnskabelig information om omskærelse af drenge. Det gav hende agtelse blandt religiøse fra både jødiske, kristne og muslimske miljøer. Derfor bliver Jettes kiste i dag også eskorteret her fra kirken af den jødisk-muslimske motorcykelklub MUJU og Co. MC Denmark. (…)
Kampene
En af hendes sidste markante kampe blev mod FSB Blågårdens kollektive afstraffelse af familier med indvandrerbaggrund, ved at opsige deres lejemål under henvisning til den såkaldte ghettoplan. Sagen har sit udspring i Rasmus Paludans blasfemiske og racistiske optræden på Blågårds Plads, der fik unge herfra kvarteret til at miste besindelsen. Lovovertrædelser som de allerede har afsonet deres straffe for, og som Jette derfor syntes var dybt uretfærdigt, at deres familier også skulle straffes for.
Hun ville ikke slippe den sag. Selv imens hendes kræftsygdom tog til og hun blev mere og mere svækket, kæmpede hun videre foran computeren og i pressen og glemte nærmest selv at spise og drikke, eller at gå ud og nyde det gode vejr.
Forkyndelsen
Forkyndelsen
Salmen handler selvfølgelig ikke om Jette, men om Kristus, der kæmpede for dem som man i datiden ikke regnede for noget. Men, det er tydeligt i den og i teksten som jeg læste før fra Matthæusevangeliet, at der er mange sammenfald imellem det som Jette kæmpede for og kristendommens grundlæggende værdier.
At alle mennesker er skabt unikke, elskede og lige, uanset tro, farve, køn eller seksualitet. At vi har et ansvar for de undertrykte, de fattige og de forfulgte. At det er vores pligt at bekæmpe undertrykkende strukturer både samfundsmæssige, politiske og religiøse, hvis de glemmer at se det enkelte menneske. Ja, at det er i vores ord og handlinger overfor de svageste, at vores tro og værdier skal komme til udtryk. Vi er Guds hænder i verden, og det er Guds eget ansigt, vi kigger ind i, når vi ser et andet menneske der er i nød.
Du sender os ned i de nederstes sted.
Du sætter os op mod de stores fortræd.
Du lever i os i de inderste lag.
Vi lever i dig på den yderste dag.
(…)
For jer der var hendes samarbejdspartnere og kolleger fortsætter den kamp imod racisme og uretfærdighed, som hun kæmpede sammen med jer, og I ærer hendes minde ved at fortsætte det arbejde.
… «
Døden og det levende fællesskab
Det er en slags trøst ved sådan en afsked at lytte til en tale, der var så samstemt med Jette, og da vi gik til den ventende grav med en buket hver, kunne vi glæde os over at det flotte motorcykelvenskab mellem muslimer og jøder, MUJU fulgte hende.