Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

Mindeord om Tove Krag

Vi har mistet Tove, vores ven og inspirator. Det er en stor sorg. Tove Krag døde den 30. september 2020, 79 år gammel. Til trods for alvorlig sygdom det sidste år var Tove aktiv, utrættelig syntes det, til sin død.

Gennem en lang årrække var Toves engagement og virke fokuseret på arbejdet for fred i verden og for værdige levevilkår for alle mennesker – for flygtninge, asylansøgere, minoriteter, for verdens udsatte kvinder og børn. Tove var medlem af SOS Racisme. Hun var en bærende kraft i Kvindefredsligaen, i Kvindefredsnetværket i Kvinder i Sort og i Bedsteforældre for Asyls Kongelundsgruppe, ligesom hun også havde været i spidsen for initiativet Amnesti Nu, der i 2007 afleverede 90.469 underskrifter til fordel for amnesti til de asylansøgere, der havde siddet i asylsystemet i mere end 3 år. 

I fredsarbejdet var hun, altid med et kvindeperspektiv, engageret i nedrustning, herunder i implementeringen i den danske handlingsplan af FN´s resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed i krigs- og konfliktområder. Så sent som 8. august, Hiroshimadagen 2020, var hun medarrangør af et mindearrangement for ofrene for USA’s atombomber med lyssætning på Peblingesøen i København. I forhold til flygtningearbejdet var det hende også magtpåliggende at sikre et nødvendigt, men stort set negligeret kvindeperspektiv i debatten. Tove var en skarp debattør.

Hun var med til at planlægge – og deltog i – talrige demonstrationer, var med til at formulere baggrund og paroler, utrættelig på gaden med bannere og uddeling af flyers. Var fast deltager i Folkemødet på Bornholm, hvor hun som oplægsholder og som taler på Speakers Corner tiltrak deltagernes opmærksomhed ved sin smittende iver, alvor og humor. Man lyttede til Tove. Af og til kaldte hun sig – med en vis selvfølelse – aktivist, f.eks. på deltagerlister ved konferencer og høringer.

Gennem arbejdet i Bedsteforældre for Asyls kvindecafé i Center Kongelunden og senere Udrejsecenter Sjælsmark fik Tove personlig kontakt med udsatte kvinder. I Tove fik de en varm støtte – praktisk hjælp, f.eks. hjælp til at forstå uforståelige formelle skrivelser. Tove lyttede til, og huskede dem, hver især. Trofast og vedholdende bevarede hun også kontakten med nogle af de kvinder, som ikke fik opholdstilladelse og måtte forlade Danmark. Da Bedsteforældre for Asyl modtog SOS Racismes Venskabspris 2017, deltog Tove som prismodtager samtidig med, at hun var inviteret som oplægsholder bl.a. om sine erfaringer med kvinderne i asylcentrene.

Ved sin naturlige, stilfærdige autoritet lykkedes hun med at inspirere og inddrage sine medmennesker i et handlende fællesskab. Man følte sig set, – man kunne mere i samarbejde med hende. Hun tilførte de lange seje træk energi og perspektiv. Hendes engagement og indsats var båret af en stærk social indignation kombineret med urokkelig tro på, at det nytter, når mennesker står sammen om nødvendig handling for en vigtig sag. Når tvivl sneg sig ind, ”nytter det?” lød det fra Tove, ”det nytter i hvert fald ikke, ikke at gøre noget”.

Tove var mor og bedstemor. Uddannet bibliotekar og blev ledende bibliotekar på det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Hun fandt energi og megen glæde ved skønlitteratur, kunst, musik. Var selv aktiv musiker på saxofon, var medstifter af, og bestyrelsesmedlem i, foreningen “Kvinder i Musik”. Inden for de seneste år nåede hun lykkeligvis at færdiggøre digitalisering af foreningens store arkiv. En imponerende præstation, som vi ved, at hun var stolt af.

Toves død er et stort tab for familien. For nære venner. Og for de mange, for hvem hun blev en uvurderlig kontakt i en tung tid. Hendes død betyder også tab af energi, viden og inspiration bredt ud i det danske freds-og asylarbejde. Vi må gøre os umage med at tage vare på alt det, hun har lært os.

Tak til Tove

Læs osgå