Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

Bedsteforældre for Asyl

Hvis du bare én gang i dit liv har oplevet et barn, der greb din hånd for at føle sig tryg, så fatter du ikke regeringen, der i kynisk rædsel for vælgerne ikke tør hente de danske børn hjem fra kz-lejrene i Syrien.
Er der ikke så meget som én voksen, som kan tage Socialdemokraterne i hånden og dæmpe deres vælgerskræk?

Flemming Chr. Nielsen

Til debatredaktionen!

I Bedsteforældre for Asyls arbejdsgruppe: ”Børnene hjem fra Syrien nu” har vi besluttet, at vi foreløbig hver mandag vil sende en lille reminder til Statsminister Frederiksen og minde hende om, at Danmark har en forpligtelse til at hjemtage de ca. 30 danske børn samt deres ca. 7 mødre til Danmark fra fangelejrene i Syrien, hvor de nu på andet eller for nogles vedkommende tredjeår har været tvunget til at opholde sig. Børnene bliver dømt for handlinger, som deres mødre MÅSKE har gjort sig skyldige i.

Mvh
Johannes Pedersen
Børnene hjem fra Syrien NU

Efter jul så et af brevene sådan ud:

Kære Mette Frederiksen!
Du svarede desværre ikke på min julehilsen, og de danske børn fryser
endnu i de syriske fangelejre, hvor der netop nu er voldsomme
snestorme!…..

Nedenstående digt af Benny Andersen er blevet en slagsang for Besteforældrene for Asyl:

Benny Andersen: Barndommens land

1)
Barndommens land, tidens mælketand.
Verden er ny for dit øje, folk er to-tre meter høje,
Så de må bøje sig, ned til dig.
2)
Fluen er blå, kilder på min tå.
Og et par myrer du kender, hygger sig på dine hænder.
Skrubtudsen tisser en tår, før den går.
3)
Solen er varm, stikker på din arm,
Ligesom hvepse og bier, de er så gale, de svier.
Regnormen føles så blød, den er sød
4)
Slog du dit ben, på en kampesten?
Kom, lad mig puste på skrammen, vi skal have lappet dig sammen.
Du må vist hellere få, plaster på.
5)
Verden er stor, kaldes Moder Jord.
Der findes børn der må flygte, men du har intet at frygte.
Ingen skal mishandle dig, håber jeg.
6)
Græsset er højt, som et fuglefløjt.
Solen er ude af syne, putter sig under sin dyne.
Gaber måske, ligesom du, sover nu.
7)
Barndommens land, nu er jeg en mand.
Tit har jeg lyst til at love, solskin og dejlige skove.

Men der er lang vej igen, sov, min ven.

Læs osgå