Baggrund – erkendelse –
Hæslighedens chok og barnlige hævnlege
Som 11-årig oplevede jeg i Odense slutningen på 2. verdenskrig og husker de forfærdelige billeder, som blev bragt i aviserne fra nazisternes koncentrationslejre med bunker af tøj, skotøj og nøgnelig! Krigen og disse billeder gjorde et voldsomt indtryk på mig. Jeg er vokset op i et dybt religiøst miljø, hvor vi fire børn lærte at skelne mellem, hvad der var rigtigt, og hvad der var forkert.
Retfærdighed var et nøgleord i vor opdragelse, og vi forstod tidligt, at det ikke er en selvfølge, at vi bor i et frit og demokratisk land. Det var vigtigt, at vi deltog i kampen mellem det gode og det onde. Når vi eksempelvis fik til opgave at pille spirer af en kæmpe bunke kartofler, kom vi gennem jobbet ved at lege, at kartoflerne var tyskere. Ved at pille spirerne af, blev de uskadeliggjort. De største og grimmeste var Göring, Göbbels og Mussolini. Den allergrimmeste var Hitler.
Den danske regerings ansvar for kommende terrorister
I dag oplever jeg den største uretfærdighed, som man overhovedet kan forestille sig – udført af den danske regering mod ca. 30 helt uskyldige danske børn – nogle helt ned til toårsalderen. Sidste uge kunne Røde Kors rapportere, at en toårig pige er død af frost! Den danske regering er således med til på sigt at udklække kommende terrorister.
Den danske regering vil ikke hjemtage børnene, fordi de hævder, at deres mødre så vil følge med til Danmark, og man vil ikke risikere at hjemtage terrorister, landsforrædere eller mennesker, der har vendt Danmark ryggen!
Hån mod Danmark som retsstat
Men regeringen har end ikke sendt en eneste repræsentant for Danmark til lejrene for at tale med de syv danske mødre. Vi ved ikke hvem, der har ret, den danske regering eller mødrene! Men vi har kendskab til, at nogle af mødrene hævder, at de rejste til Syrien på et tidspunkt, hvor det i øvrigt var lovligt for at gifte sig med en mand, som de var blevet forelsket i, og de hævder, at de aldrig har kæmpet imod Danmark! Vi ved ikke hvem, der har ret, mødrene eller regeringen! Men vi ved, at en ting, der måske mere end nogen anden har været kendetegnende for danskeres retsopfattelse, er den grundlovssikrede ret for den enkelte at blive stillet for en dansk dommer, hvis man er mistænkt for at have forbrudt sig mod dansk lov. Denne ret gælder for alle – selv de værste forbrydere, – for 75 år siden tog Danmark imod de værste krigsforbrydere, der havde kæmpet for nazisterne og mod Danmark. De blev stillet for en dansk dommer, mange blev dømt, enkelte henrettet, men mange fik fængselsstraf og blev efter udstået straf integreret i det danske samfund igen! Nu, 75 år senere, nægter den danske regering at hjemtage 30 danske uskyldige børn sammen med deres syv mødre og nægter dem deres grundlovssikrede ret til at blive stillet for en dansk dommer!
Kære Statsminister
Men, kære statsminister Mette Frederiksen og din regering:
I kan kalde disse syv mødre for terrorister, landsforrædere og hævde, at de ikke skal tilbage til Danmark, fordi de har vendt Danmark ryggen!
Men intet af dette overgår den kendsgerning, at I på middelalderlig vis straffer små uskyldige børn for noget, som deres mødre måske har deltaget i!