Krigen må ikke spredes til andre steder eller føre til brug af endnu farligere våben, f.eks. kemiske våben eller atomvåben, eller til en ny kold krig. Og erfaringen viser, at risikoen for, at noget går galt i krig, er meget stor. Vold avler vold.
Samtidig med våbenstøtte og sanktioner er det derfor afgørende vigtigt, at der arbejdes på en holdbar fredsløsning. Det vil typisk foregå uden offentlighedens søgelys, så her kan vi almindelige mennesker bare gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er.
Når det når hertil — til det modne øjeblik, som det kaldes — er forhandlinger nødvendige, også med Putin, hvis han til den tid stadig er ved magten, også selvom vi ikke kan lide ham. Og her er det, at vi er nødt til at tro på, at der også i ham er noget godt — eller menneskeligt, om du vil, med følelser og behov, der skal imødekommes.
En fredsløsning vil ikke være holdbar, hvis parterne ikke kan se sig selv i den. Derfor er det også her nødvendigt at lytte til parternes følelser og behov. Kan Vesten her have handlet uklogt ved, at Nato, der i forvejen er mange gange stærkere end Rusland, hæver sine udgifter til militær betragteligt og udvider Nato med Sverige og Finland? Kan Rusland have et rimeligt behov for at holde Nato på afstand? Kan FN bringes i spil? Ingen er sikre, før alle er sikre.