Grundlaget – min mor viser hen til næsten.
Et af de klareste billeder der stadig står på min nethinde er min mor der i sin blå malkekjole ligger på knæ inde under bryggersbordet og leder efter stadig brugbart børnefodtøj til at give til en indsamling organiseret af Folkekirkens Nødhjælp. Hun tog sig tid til at forklare det gode i at vores aflagte ting kom til gavn for de børn som stod og manglede. Selv i min mors høje alderdom fortsatte hun med at ringe om at sende bidrag til Folkekirkens Nødhjælp når hun havde læst i avisen om nød ude i verden.
Min mor ville lære mig at se ethvert menneske i verden der havde behov for hjælp som sin næste, som man efter formåen måtte have pligt til at hjælpe. I nøden er alle verdens mennesker lige fordi de alle er lige værdifulde.
Demokratiet og dets grænser.
Og for så gøre det mest effektive, at forebygge nøden ved at samarbejde om at skabe større global lighed, så må vi i dag opbygge alle fællesskaber på ligestilling og ledet demokratisk. Og hvor demokrati grundlæggende betyder, at alle mennesker bør have lige indflydelse på og derfor også medansvar for alle fælles anliggender gennem deltagelse i dialog med det formål, at enes ud fra fælles interesser og på baggrund af offentlighed om alle oplysninger.
Den pragmatiske tilpasning til store grupper og samfund er så traditionelt blevet et repræsentativt demokrati med valgte repræsentanter og mulighed for flertalsafgørelser. Det er dog kun en nødløsning, da det strider imod demokratiets grundprincip om alles lige indflydelse og medansvar.
Pragmatismen gælder også ved at frede de private virksomheder fra demokrati indenfor fabriksporten og hertil lade den økonomiske politik i høj grad styre af hensyn til virksomhederne af frygt for store virksomhedsejeres luner.
Uansvarligheden i Danmarks flygtningepolitik.
Som nævnt så ville min mor lære mig at se ethvert menneske i verden, der havde behov for hjælp, som sin næste. Da det er mere rationelt at forebygge, så må det demokratiske grundprincip om lige indflydelse og medansvar for alle jo udbygges helt op til verdensplan, bl.a. gennem en reform af FN, som jo arbejder for at realisere verdensmålene. Det vil så kræve en nuancering med flere beslutningstagningsniveauer, og hvor så den enkelte beslutning træffes så nær på de mennesker, som den vedrører. Men af hensyn til beslutningernes effektive virkning så må decentraliseringen kun gå netop så langt nedad, at man stadig kan tage beslutninger, der kan løse et problem på det niveau, hvor årsagen til problemet er liggende. F.eks. er verdens stigende økonomiske ulighed pga. det profitdrevne kapitalistiske markedssystems konkurrence, klimaforværring, krige med krigs- og klimaflygtninge – jo især globale udfordringer og må grundlæggende løses globalt. Ikke ved bare uansvarligt at stikke hovedet i busken og føre en nationalistisk usolidarisk flygtningepolitik, som er blevet skik i Danmark i løbet af de sidste 25 år.
Dansk demokrati fungerer ikke (I).
Vender vi os så til, hvorvidt det demokratiske princip om alles lige indflydelse og følgelig ansvar mon er realiseret i Danmark, så er svaret nej. Det skyldes, at et folketingsflertal med vilje efterhånden har gjort det nærmest umuligt for de fleste flygtninge at opnå det statsborgerskab, som giver ret til at deltage i folketingsvalg og med den konsekvens, at hver tiende menneske bosat i Danmark er frataget mulighed for at deltage i det snarlige folketingsvalg og derfor ikke bagefter kan gøres demokratisk ansvarlig.
Dansk demokrati fungerer ikke (II) – vi modarbejder os selv.
Derved modarbejder vi selv vores krav om, at danskere med oprindeligt fremmed herkomst skal føle medansvar for vores fælles danske samfund, når vi ikke vil give dem den indflydelse som ligeværdige borgere, som må være forudsætningen for kravet. Derfor bliver det noget nær urimeligt, at vi generelt klandrer netop denne gruppe for en gennemsnitlig lavere beskæftigelses- og højere kriminalitetsfrekvens. Følelsen af at blive diskrimineret og politisk gjort til undermennesker demotiverer desværre, men vel forståeligt nok, mange fra at ville Danmark.
Den åbne ladeport inviterer til uansvarlighed.
Dermed har flertalsdanskerne åbnet en fristende ladeport til ansvarsløs adfærd for de fravalgte. Og når vi nu ser en statsminister gå foran i hylekoret og slå på valgtrommen med netop fokus på udlændinges kriminalitet med krav om hårdere straffe, når de jo ikke vil Danmark, så må det være at føje spot til en skade, som hendes folketingsflertals stramme udlændingepolitik selv har bidraget til.
Vejen til dansk demokratis vellykkede funktion.
Men vi der stadig har stemmeret har derfor det fulde demokratiske ansvar for at give alle i Danmark stemmeret. Så det må vi gøre til et emne i valgkampen. Og det er også på tide at nedsætte valgretsalderen til 15-16 år. De unges klimaengagement viser deres ansvarlighed, så vi må give dem medansvar for deres egen fremtid. En nylig opinionsundersøgelse viser, at hvis det kun var de unge 18-34-årige der stemte, så ville den dømte menneskeretskrænker Støjbergs Danmarksdemokraterne ikke komme i Folketinget. Altså er det os gamle der er de ansvarsløse ved i høj grad at blåstemple Støjbergs og folketingsflertallets antidemokratiske kamp for at skubbe flygtninge og andre etniske minoriteter ud af politik.
Virker kampen for en samfundsstruktur på nationalt og globalt plan, der giver individer og grupper mulighed for at udøve deres medansvar, for overvældende, så kan man, som min mor, vælge at gøre en indsats hvor behovet umiddelbart synes størst – både faktuelt og når ingen andre tilsyneladende gør noget – samt hvor ens kvalifikationer kan komme mest til nytte.
Skribentens personlige ansvar.
For mit vedkommende blev det set kronologisk først i 1980erne som fredsaktivist i Nej til atomvåben efter at ledende militarister i USA begyndte at lege med tanker om at opnå en atomar førsteslagsevne, så man kunne udslette Sovjets atomvåben i et slag. Frygten blev styrket af talrige rapporter om uheld hvor kun held havde reddet os fra udslettelse. Og i dag leger atommagters uansvarlige ledere jo igen med atom-ilden. ”Nej til Atomvåben” satsede bl.a. på afspænding fra neden gennem kontakter mellem befolkningerne på tværs af blokkene for at nedbryde de gensidige fjendebilleder og med fremme af demokrati som det langtidsholdbare.
Iranerne og Frederikshavn Multietniske Forening.
Derfor lå det også lige for i 1985-86 i det globale medansvars navn, at byde de unge iranske politiske flygtninge fra et grusomt undertrykkende antidemokratisk regime velkommen til Frederikshavn. Det blev starten på 30 år som flygtningevenlig bisidder i regi af ”Frederikshavn Multietniske Forening”, hvor sagerne dog nu kun fylder metervis på loftet. Med 83 somre bag mig må jeg nu indskrænke aktiviteterne til at lave folkeoplysning via Frederikshavn Lokalradio og netradioen ”Flygtninge og Fred” med adressen flygtningeogfred.dk Tegn gerne abonnement der. Her ligger over 1000 udsendelser overvejende af blivende værdi. Derfor håber jeg det snart lykkes at skaffe økonomi til at opretholde offentlig adgang til ”Flygtninge og Fred” en rum tid efter at jeg ikke er mere. Desuden har jeg nyhedsmailen ”Arnes mail”, og kan i øvrigt findes på de sociale medier — på Facebook som ”Arne Nielsen Hansen”.
Kun 19% af befolkningen er enig med regering og folketingsflertallets uansvarlighed. Det er i øjeblikket nemt at blive motiveret af harme over regeringens og folketingsflertallets uansvarligt menneskefjendske og usolidariske flygtningepolitik nu vi ser paradigmeskifte-lovenes grusomme konsekvenser især overfor de syriske flygtninge. Det er vores ansvar i den kommende valgkamp at råbe højt herom. En nylig opinionsundersøgelse viser, at kun 19% af den samlede danske befolkning er enig i regeringens udvisning af syriske flygtninge. Altså må vores ansvar her være at formidle faktuel folkeoplysning om regeringens og den øvrige højrefløjs menneskefjendske politik og påpege Danmarks solidariske medansvar for sin del af verdens 100 millioner mennesker på flugt.
Også for klimaets skyld: ALDRIG MERE KRIG.
På det globale niveau må vi frygte den uansvarligt farlige oprustningspolitik, som Danmark nu er med i med sigte på den totale militære sejr over en atommagt. Som Klaus Krogsbæk sagde i et interview ”Putin har ansvaret for krigen i Ukraine. Vi har ansvaret for, hvordan vi reagerer, — og derfor et medansvar for at krigen ikke udvikler sig til en atomkrig. I alt, hvad vi gør, må vi bevæge os væk fra truslen om en atomkrig… Derfor må vi nu have ”udbredt FNs forbud mod Atomvåben”. Palme talte om fælles sikkerhed og Bertrand Russell og Albert Einstein om, at efter opfindelsen af atombomben måtte målet være at afskaffe krigen som institution, ellers ville menneskeheden før eller siden blive udslettet i en atomkrig. Derfor må også jeg se mig selv som en pacifist, der arbejder ikkevoldeligt for en verden uden vold, da det er det eneste ansvarlige — også over for klima og miljø, der belastes voldsomt af oprustning og krige. Men vi er altså kun ganske få aktive oldinge i Aldrig Mere Krig, Danmarks pacifistiske fredsorganisation, aldrigmerekrig.dk.
Fugleperspektivets indsigt mod destruktionens ensidighed.
Men bagsiden er jo desværre at kampen for at leve op til det samfundsmæssige ansvar på det globale og nationale niveau er resulteret i uansvarlighed over for min egen familie. Jeg må klandres for at der her ikke er lykkes at finde nogen balance — hvor svær en sådan end måtte være at finde, især så længe vi er alt for få. Det gælder især fredsområdet, hvor en mulig atomkrig kan udslette os alle, hvorfor vi i valgkampen må gå imod den dødsensfarligt uansvarlige oprustningspolitik, som Danmark bare blindt følger trop med. Vi må argumentere for, at Danmark og vi danskere må gå forrest i at få skabt et tankesæt hos os alle, hvor vi ser konflikterne i fugleperspektiv og opdager, at den eneste måde at skabe et stabil fredssystem på er gennem opbygning af en fælles sikkerhed og afspænding, hvor alle har vilje til at medtænke og efterleve alle andres behov for sikkerhed og igennem praksis opbygge den nødvendige gensidige tillid, som i dagens krigssituation bevidst er gjort totalt fraværende igennem den valgte ensidige oprustningspolitik. post@arnehansen.net