I livet som i døden…

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

I centrum af Aarhus ligger en lille indhegnet jødisk gravplads. Den blev indviet 1824 og var i funktion frem til 1905. I alt 62 jøder er begravet der, de fleste var fastboende i Aarhus, andre patienter på psykiatrisk hospital i Risskov, og andre fra nærliggende byer som Horsens, der ikke selv havde en jødisk gravplads. Efter jødisk opfattelse er graven den afdødes ejendom i al evighed, og jødiske gravpladser kaldes belotam, Evighedens have. Da gravpladsen i Aarhus blev oprettet, blev der indgået en aftale mellem magistraten og den jødiske menighed om, at gravpladsen aldrig måtte sløjfes. Selv om der ingen låge er i smedejernsgitteret omkring gravpladsen, kommer der stadig slægtninge til de afdøde og placerer små sten på gravstenene – som tegn på, at de afdøde huskes. Den jødiske skik med at lægge sten i stedet for blomster skyldes, at man ikke finder det rigtigt at tage liv fra planter for at lægge dem på en grav. I de sidste uger har jeg tænkt meget over den jødiske gravskik. Og jeg har tænkt på den fredshilsen, vi giver hinanden under messen i den katolske kirke i Aarhus, hvor jeg hører til menigheden. Vi ønsker hinanden Guds fred og håber dermed at kunne give noget af det videre, som vi modtager. Når vi forlader kirken, er det i håbet om at kunne sprede fred til og blandt dem, vi møder. Kristne, muslimer, jøder, hinduer, buddhister, ateister. Medmennesker og med- arvinger til en verden, vi dermed også alle har medansvar for. I dag er der ikke længere nogen aktiv jødisk menighed eller synagoge i Aarhus, men gravpladsen minder om den historiske jødiske tilstedeværelse. På gravpladsen er der bl.a. flere sten med efternavet Rée, slægtninge til storkøbmanden Hartvig Philip Rée. Han var født i Fredericia, hvorfra der kom en del jøder til Aarhus omkring år 1800, og han var langt fra den eneste jøde i Aarhus, der drev handel. En oversigt over de begravede på den lille gravplads rummer adskillige købmænd, en boghandler og en modehandlerinde, men også en buntmager, en redaktør og en proprietær.Allerede i sidste del af 1600-tallet var der nogle få jødiske handelsfolk i Aarhus, men de var ikke velsete, og da en tobaksspinder i 1687 som den første jøde søgte og fik borgerskab i Aarhus, var der udbredte protester. En aarhusiansk tobaksspinder opsagde lige

frem sit borgerskab i protest. I 1696 havde fattigdom tvunget de jøder, der havde haft forretning i byen, til at flytte, og magistraten bad kongen om blive fri for flere jøder – for på den måde at beskytte de handlende mod konkurrence. Trods modstanden  mod de jødiske handelsfolk kom der dog flere jøder med tiden, bl.a. førnævnte Hartvig Philip Rée, der i 1810 etablerede sig som købmand og siden som ejer af et rederi og en safiansfabrik. I 1818 var han den borger i byen, der betalte mest i skat, og han blev som den første jøde i Danmark optaget i byrådet.

I dag er der adskillige borgere med anden etnisk baggrund end dansk i byrådet, og byens kulturborgmester har palæstinensisk-muslimske rødder. Hartvig Rée og andre med ham banede vejen for den sameksistens, som burde være selvfølgelig: At inddrage hinanden og bidrage aktivt til det fælles liv.

Men selvfølgeligheden lider også mange knæk, for borgere i massevis – jøder, muslimer og andre – føler sig med god grund mistænkeliggjort og truet. Med gravskændinger af jødiske grave i Randers og andre antisemitiske handlinger på Krystalnatten 9. november 2019 som det seneste eksempel på, at det stadig ikke er let at føle sig som borger i Danmark, hvis man ikke tilhører majoriteten.

Men der er også håbefulde tegn i tiden. På Krystalnatten, mens gravskænderierne fandt sted, befandt jeg mig i Roskilde, som observatør til en konference for kristne og muslimske ledere. Mange havde deltaget i møder i dette netværk i over ti år, andre var nytilkomne. Fælles for dem var et reelt ønske om ærlig samtale og forpligtende sameksistens. Der blev blandt andet talt om humor, venskab og blandede ægteskaber. Flere imamer og præster fortalte om deres erfaringer med at hjælpe familier i sorg, når en person

i et blandet ægteskab var død. Ofte var familierne i konflikt og uenige om, hvordan en afdød, der fx var konverteret fra en religion til en anden, skulle begraves. Imamer og præster fortalte om, hvordan de samarbejdede og fandt løsninger, som alle i familien kunne leve med. En præst havde ligefrem oplevet, at en blandet kristen-muslimsk familie i dyb sorg netop i sorgen havde fundet sammen på tværs af forskelle. Ved begravelsen af den unge mand, der var død i en ulykke, deltog både præst og imam, og der fandt et ritual sted både i kirke og moske. ”Hvis vi kan være sammen i sorgen, er det måske her, verdensfreden begynder,” havde et af familiemedlemmerne sagt.

Det er håbefulde ord, som peger på nødvendigheden af, at vi også er sammen i livet. Det tænker jeg på, når jeg passerer forbi ’Evighedens have’, den jødiske gravplads i Aarhus.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018