Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

Demokrati og menneskerettigheder for etniske minoriteter

Den 13. januar 2020 afholdt SOS Racisme en heldagskonference i Fællessalen, Christiansborg, med MF Sikandar Siddique fra Alternativet som vært. De 150 pladser blev hurtigt udsolgt, og salen var fuld. Der er links til flere indlæg i Netavisen SAMEKSISTENS123 og lydfiler, power points og filmklip fra alle oplæg kan findes under www.sosracisme.dk/?Materialer.

Efter velkomsten ved Sikandar Siddique, Jette Møller, SOS Racisme og moderator  Yanaba  Mompremier Rymark Sankoh, gav advokat Niels-Erik Hansen eksempler på dansk udlændingeret og -praksis, der overtrådte eller kunne overtræde menneskerettighederne, fx forholdene i Ellebæk, og tilbagesendelse af mindreårige piger til Somalia, hvor de risikerede om- skæring.

”Ghetto” pakken:

Walid Zaabalawi, og Advokat Eddie Khawaja fortalte om ”Ghetto”-pakken: Har et boligområde været på ”ghetto”listen4 i mindst 4 år, er det en ”hård ghetto”, og her skal tosprogede børn fra 1 års-alderen 25 timer om ugen i  obligatorisk  læringstilbud. Fra 6-års-alderen skal udenlandske børn testes med stopprøver ved skolestart, det får store faglige konsekvenser for dem i mange år. ”Det vil være næsten umuligt for os med ikke-vestlig baggrund at lære vores børn, at de er ligeværdige med etniske danskere og har de samme rettigheder, når politikerne og medierne igen og igen udtrykker det modsatte,” sagde Walid Zaabalawi. Eddie Khawaja gjorde opmærksom på, at selve begrebet ”ghetto” er konstrueret og bygger på fordomme, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Paradigmeskiftet

Eva Singer, Direktør i Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling:

„Paradigmeskiftet hviler på en forkert og konstrueret forudsætning: At flygtninge kun har behov for beskyttelse i en kort periode. Men flygtningekriser varer mange, mange år – i gennemsnit 18 år. Lovpakken fra Finanslovsaftalen, paradigmeskiftet, omfatter mange stramninger, den vigtigste er, at flygtninge skal sendes tilbage, så snart det ikke overtræder Danmarks internationale forpligtelser.

Efter Flygtningekonventionen skal ændringerne for, at en flygtning kan tilbagesendes, være fundamentale, stabile og varige. Flygtninge bliver udsat for pres om at rejse hjem.”

Leo Nasser talte om usikkerheden for flygtninge, der var LGBTI, og som risikerede at blive forfulgt, hvis de blev sendt hjem. Mohamad Alnabhan havde overvejet, om han både skulle arbejde og gå på en fuldtidsud- dannelse, men havde ikke mulighed for begge dele.

Natasha al-Hariri, direktør for DFUNK, Dansk Flygtningehjælp Ungdom, fortalte om en ung flygtning, frivillig i DFUNK. Han oplever, at Danmark ikke vil ham, som han vil Danmark. Han er bange for at blive sendt hjem, og han ved ikke mere, hvad hjem er. ”Med de konstante stramninger, er jeg gået fra chok – over undren – til modstand. Før var jeg taknemmelig for det, Danmark gav mig, og tænkte, at når jeg havde fået en uddannelse, kunne jeg give Danmark tilbage for den godhed.” Da jeg prøvede at trøste ham, sagde han: ”Jeg er udmattet.” Danmark har et problem,  hvis  5.000 unge er udmattede!

Udvisninger og udsendelser

Størst indtryk på konferencen gjorde oplæggene fra to afviste flygtninge på Kærshovedgård.

Daniel Christiansen, afvist asylansøger, har boet i 4 år i Danmark, heraf 17 mdr. i Kærshovedgård: Daniel viste fotos og en tegning fra Kærshovedgård og Sjælsmark. ”Hvad ligner det?”, spurgte han? ”Et fængsel? Et sted at fastholde skøre og syge mennesker? Et center for afviste asylansøgere? Et sted, man uddanner fyre til at blive afhængige af stoffer? Et sted hvor man torturerer mennesker mentalt? Alt, hvad jeg har nævnt, er sandt. Men det, der passer bedst, er: en gravplads for menneskerettigheder”.

Kaveh Hodaei har boet i Danmark siden 2011, betalt skat og A-kasse, men bor nu på Kærshovedgård uden indtægt. Han fik opholdstilladelse efter § 7.1 i 2012, da han var forfulgt, fordi han var politisk aktiv i Iran. Men den blev inddraget 21. februar 2019, den sorteste dag i hans liv. „Jeg kalder Kærshovedgård for et universitet i kriminalitet, for man bliver kriminaliseret derovre! Jeg tænker: Kan jeg overholde reglerne, kan jeg være en almindelig asylansøger på Kærshovedgård?”

Han blev kaldt til samtale om opholdstilladelsen i Udlændingestyrelsen med en meget inkompetent tolk og måtte ikke få aktindsigt i referaterne. Dommeren i nævnet blev udskiftet kort før sagen skulle for Flygt- ningenævnet, den nye dommer havde ikke sat sig ordentlig ind i sagen. „Hvordan kan det være, at asylmotivet var OK dengang og ikke nu? Mine børn er ikke nok, til at jeg kan blive i Danmark! Jeg spørger politiet: Er du ude på at splitte min familie ad? Ja, sagde politimanden. Heldigvis havde jeg Niels Simonsen med som bisidder!”

Kaveh Hodaei ved mikrofonen; Daniel Christiansen lytter. Foto: Helge Olesen

Niels Simonsen, som var frivillig og bisidder for flere på Kærshovedgård, oplyste, at mange blev psykisk ødelagt, både af opholdet på Kærshovedgård og af de lange fængselsstraffe for overtrædelser af meldepligt og opholdspligt.

Anne Nielsen, SOS Racisme, viste med tal fra acleddata.com, at det var usandt, at situationen i Somalia var blevet mere sikker for civile, da Danmark begyndte at tvangshjemsende somaliere. UNHCR5 havde sagt fra over for Danmark i november 2016.

Tyge Trier, som er advokat med ekspertise i menneskerettigheder og udlændingeret, gennemgik flere sager fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at afgrænse, hvornår udvisning og udsendelse til et land i krig overtræder menneskeretten. Flygtnin- genævnet mangler faglighed i at vurdere sikkerheden ved hjemsendelse af civile. Der er ingen ankemulighed modsat i alle andre sager.

Trods invitationer af diverse udvalg deltog fra Folketinget alene Zenia Stampe og Sikandar Siddique, og fra pressen Svend Løbner, Sameksistens. Ved afslut- ningsdebatten var der mange røster fremme om, at vi selv: befolkningen, civilsamfundet må handle! Vi må stå sammen og gennemføre en handlingsplan mod racisme. Samme dag fik jeg en appel om at underskrive et Borgerforslag6 om automatisk statsborgerskab efter ti års ophold i Danmark! En handlemulighed der bør bruges!

Tak til oplægsholderne: Udover tre stjerneadvokater i udlændingeret, en strafferetsprofessor, to direktører fra Dansk Flygtningehjælp og en samfundsforsker, delte otte med minoritetsbaggrund deres personlige oplevel- ser, så vi bedre kunne forstå de alvorlige konsekvenser af lovgivningen. Tak til publikum og til moderator Ya-naba Sankoh,som styrede os fint igennem konferencen.

Læs osgå