Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

SIDEN SIDST

Det har været en skuffelse — men ikke nogen overraskelse — at konstatere, at den nye regering ikke medfører nogen forbedring på det antiracistiske område. Man skal virkelig tage sig sammen for at huske, at det var værre før.

Vi har stadig en integrationsminister, der smider om sig med stereotyper i strid med de faktiske forhold. En integrationsminister, der rejser rundt med myten om, at når så mange indvandrerkvinder ikke er i arbejde, er det selvfølgelig, fordi de ikke vil. En integrationsminister, der påstår, at det da altid har været meningen, at flygtninge skulle hjem igen(!).

Vi blev ellers lige så glade, da den nye boligminister erklærede, at han ikke ville bruge ordet ”ghetto”. Det viste sig dog at være lidt ligesom, hvis vi hvide danskere påstår, at vi er farveblinde. Racismen er der stadigvæk – og ”ghetto”listen gik heller ikke væk. Der slækkes ikke på de nye, stramme krav, der skulle forhindre, at antallet af “ghettoer” styrtdykkede. Og det er stadig kun 50% ikke-” vestlige” danskere, der kan gøre et beboelsesområde til en ”ghetto”. Folketingets valg af dette ord viser i øvrigt en chokerende historieløshed.

Skyggerapport til FN’s komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder

Vi var en række ngo’er,1 der i desperation gik sammen om at lave en skyggerapport til FN’s Komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Det krævede ustyrligt mange arbejdstimer, og det var pludselig en fordel at være pensionist eller uden arbejde (vores område består stort set kun af frivillige). Vores anstrengelser gav pote. De danske medier ignorerede vores arbejde, men i udlandet fik vi ros for vores systematiske afsløring af diskriminationen i udvalgte danske love: „… The most significant development to date has come through the work of a number of NGOs, which formed a coalition and jointly authored a shadow report…”.2 FN kom med nogle helt usædvanligt konkrete anbefalinger og opfordrede Danmark til bl.a. at fjerne kriminalisering af hjemløshed og tiggeri. Vi bør simpelthen ophæve lovene om ”utryghedsskabende lejre”, ”utryghedsskabende tiggeri” og zoneforbud til tiggere, der i øvrigt rammer udlændinge markant oftere end hvide danskere.

Danmark opfordres til også at fjerne de mange forringelser i flygtninge og asylsøgeres forhold og genindføre flygtninges ret til en permanent bolig. Vi bør ændre familiesammenføringsreglerne og indstille tildelingen af midlertidige opholdstilladelser. Desuden bør vi fortsætte arbejdet med at integrere vores flygtninge.

Også integrationsydelsen langes der ud efter, da den marginaliserer i stedet for at integrere. Især fattige børn bekymrer. Endelig finder man det bekymrende, at det ikke er forbudt at diskriminere på grund af religion, seksuel orientering, kønsidentitet, alder og handicap, så snart vi er uden for arbejdsmarkedet.

FN-Komiteen kritiserer ”ghetto”pakken sønder og sammen og er meget bekymret, fordi Danmark:

„har vedtaget love, som stiller krav om forskelsbehandling på grund af for eksempel national herkomst, social status og bopæl”.3 Det anbefales, at ”Ghetto”kriteriet vedr. ikke-”vestlige” beboere fjernes, da det er diskrimination pga. etnicitet/nationalitet.

Det anbefales desuden, at Danmark ophæver alle restriktioner, der diskriminerer flygtninge, migranter og ”ghetto”beboerne, og holder op med at forsøge at straffe sig ud af sociale problemer.

Og jeg elsker, at ”ghetto” og ”ikke-vestlig” sættes i gåseøjne, ligesom vi gør.

Ikke­”vestlig” betyder ikke­hvid

Jeg er selv gået over til at skrive ikke-”vestlig”, fordi den falske konstruktion ligger i vestlig. Da jeg arbejdede med vores skyggerapport, gik det op for mig, at Danmarks Statistik i sin tid lavede en helt særlig konstruktion, da man droppede ”Udviklede lande” og ”Mindre udviklede lande” og i stedet opdelte vores indvandrere og deres børn og børnebørn efter vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande.

Da havde Pia Kjærsgaard lige erklæret ved folketingets åbning den 2. oktober 2001: „Der findes kun én civilisation – og det er vores!”. Og ved det efterfølgende valg var Dansk Folkeparti blevet regeringsbærende – og stuerene. Hvem ved, måske var det derfor, Danmarks Statistik kom på ideen?

Eller måske tænkte man, at hvis man nu oven i de sædvanlige EØS-lande (EU + Norge og Schweiz osv.) tog Canada og USA og så lige de to ”hvide” lande, der ligger så langt østpå, man kan komme: Australien og New Zealand, så endte også de fire angelsaksiske lande med deres hvide majoritetsbefolkninger i puljen ”vestlige lande”.

Jeg skal ikke kunne sige, om denne opdeling af befolkningen oprindeligt blev valgt for at kunne tjekke statistisk, om vores indvandrere og flygtninge diskrimineres. Vores lovgivning forbyder nemlig at registrere folk efter deres hudfarve. Det her ville være det nærmeste, man kunne komme at dele befolkningen op i hvide og ikke-hvide – uden at nævne hudfarven.

At nogen i deres vildeste fantasi kunne finde på at bruge disse kriterier til at sortere mennesker fra med, var der næppe nogen, der havde forestillet sig. Men efter at have debatteret “muslimer” uafbrudt i tre år- tier er højrepopulisterne og alle vi andre nu gået over til at tale om ikke-”vestlige” indvandrere (Se min ar- tikel om foredraget ”Hvordan indvandrerne blev til muslimer”!). Og pludselig fik Dansk Folkeparti sin vilje. Nu kom det hjemmestrikkede kriterium fra Danmarks Statistiks støvede databaser til ære og værdighed og blev ophøjet til dansk lov.

Mit gæt er, at juristerne i Justitsministeriet fik morgenkaffen galt i halsen, da de læste den nyhed. De fastholder fortsat, at det er ulovligt at sortere ikke-”vestlige” beboere fra i de udsatte boligområder – selv om ”ghetto”loven jo faktisk foreskriver det. Og den er – ligesom Danmarks Statistik – rystende ligeglad med, om de ikke-”vestlige” beboere er danske statsborgere eller ej. De er 2. rangsborgere, og de skal ud – af “ghettoerne” i hvert fald. Og deres naboer ryger så med i købet.

Etnisk udrensning

Og det bringer mig til Danmarks største problem set fra min stol. Vi har en glødende racist, der rejser land og rige rundt med sin trofaste kameraholder og sviner vores muslimske medborgere til. Målet med hans had-demonstrationer er tilsvining af muslimer på video til propagandaformål, og emnet er altid etnisk udrensning. Tilsat et antal ukvemsord som ”homo” og ”luderbog” etc. En dommer frikendte ham på et tidspunkt, alene fordi det ikke var bevist, at han talte om muslimer. Det har han så bevist uafladeligt siden.

Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor RP ikke stilles for en domstol. Når han i ramme alvor taler for en verden uden en eneste muslim, kommer jeg til at tænke på nazisternes Endlösung. Udryddelsen af alle Europas jøder. I globaliseringens tidsalder erklærer RP på en frit tilgængelig YouTube-video:4

„…det bedste ville selvfølgelig være, at der ikke er en eneste muslim tilbage på vor kære Jord, og jeg håber, at det vil ske en dag, og så vil vi jo have nået vort endelige mål med sikkerhed…”

Desværre er det politiet/Anklagemyndigheden, der i forening er afgørende for, om en dansk domstol får lov til at prøve sagen. Da politiet har valgt at bruge langt over 114 millioner kr. (pr. 28. november 2019 – overarbejde ikke indregnet) på at beskytte RP’s had-tale, har de måske allerede besluttet, at det, han gør, er ok. Og så er det måske for meget forlangt, at de skal sigte ham for at overtræde dansk lov?

Under alle omstændigheder må vi konstatere, at Racismeparagraffen, som højrefløjen så gerne vil have fjernet, fordi den angiveligt begrænser ytringsfriheden, åbenbart ikke er i stand til at hindre nogen som helst ytring. Ikke engang afbrændingen af den hellige Koran i et boligkvarter fyldt med muslimske beboere – bl.a. neden for mig i Blågårdsgade. Politiet ser bare til som vidner i første parket.

Internationale organer har i årevis opfordret Danmark til at lave en handleplan mod racisme, især mod hate speech. Nu har Folketinget så vedtaget en udtalelse, der pålægger regeringen at gennemføre en handleplan imod antisemitisme. En handleplan mod diskrimination af ikke-hvide er ikke på tale – på trods af, at hadforbrydelser mod muslimer og brune mennesker hver for sig er betydeligt mere udbredte end antisemitisme.

Samarbejde

Danske jøder har SOS Racisme længe haft et fint samarbejde med, især Det jødiske Samfund i Danmark.

Nu er vi gået i gang med også at opbygge et samar bejde med muslimer. De må på banen. Men de er mange og vidt forskellige og har slet ikke alt det til fælles, som de muslimfjendtlige påstår. SOS Racisme vil gerne være med til at række ud og skabe sammenhold imellem minoriteterne.

Det betyder, at vi altid fokuserer på det, der er fælles, frem for det, der skiller. Af samme grund har SOS Racisme ikke nogen holdning til Israel/Palæstina-konflikten og udtaler sig aldrig om det emne. Det dur simpelthen ikke, at vi er med til at importere konflikter udefra.

Lene Junker, Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination, Khalid Alsubeihi, Nørrebro Kulturhus Al-Nour, og Jette Møller

Her i efteråret har vi måttet erkende, at demonstrationer ikke er vores spidskompetence. Med 48 foreninger som anbefalere, heriblandt mange muslimske, og to stærke samarbejdspartnere tegnede det ellers godt ved vores første demo som hovedarrangør. Men der kom kun omkring 80 demonstranter ved folketingets åbning. Så fremover bliver det andre, der må trække det læs. Så kan vi altid skubbe bagpå.

Fra samme demonstration, den 1. okt. 2020

Ved debatarrangementer gør SOS Racisme sig umage for også at bruge eksperter med minoritets-baggrund. Minoritetsdanskere skal bruges i alle roller. Der er en tendens til, at de kun bliver bedt om at medvirke, når det handler om radikalisering, integration og (”muslimsk”) kultur. De danske medier har vænnet befolkningen til at se mennesker med minoritetsbaggrund som ofre, gerningsmænd eller mønsterbrydere. ’Mønsterbrydere’ er faktisk heller ikke ok, for det antyder, at de klarer sig godt på trods af og aldrig på grund af deres baggrund.

Vi havde et stuvende fuldt arrangement på Union, ’Sort hår og brun hud gør en forskel – også i folkeskolen’, som var det første i en række.5 Desuden var vores konference ’Demokrati og Menneskerettigheder for etniske minoriteter i Danmark’ på Christiansborg, 13. januar 2020, en kæmpesucces med virkelige kapaciteter på talerstolen.6 De to mest kendte var nok professor Eva Smith og rapperen Al Agami; se også ss. 21-22.

Vue over deltagere i konferencen 13.jan.2020. Foto: Helge Olesen

Vi fortsætter samarbejdet med Alternativets integrationsordfører, efter at Sikandar Siddique er blevet valgt ind. Til gengæld er det ikke lykkedes os at få et samarbejde i gang med hverken Radikale Venstre eller Enhedslisten. I tredje forsøg fik vi omsider en mail fra Radikale Venstre, der desværre svarede i øst, hvor vi havde spurgt i vest. Enhedslisten har aldrig svaret. Integrationsministeren er der tydeligvis ikke nogen grund til at kontakte, og SF ligger så tæt op ad Socialdemokratiet, at der vist heller ikke rigtigt er noget perspektiv i at forsøge der. Det er virkelig underligt som gammelt byrådsmedlem og folketingskandidat for SF at opleve, at vi i dag er så langt fra hinanden.

Og jeg forstår slet ikke, hvad det er, der sker med mit land.

Læs osgå