Rapport fra en karantæne

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

‘Den største sorg i verden her er at skilles fra den, man har kær’. Sådan lyder strofen fra digetern Steen Steensen Blicher, og den er mere relevant end nogensinde i disse år, hvor folk adskilles fra deres kære af alt fra sygdom til fjendtlige politikere

af David Rehling i Information 31. december 2020

Lykkelig må man vel kalde sig, hvis man sidder selvisoleret med den, man helst vil dele sin tilværelse med. Det held er overgået mig i de seneste måneder. Men jeg er bevidst om, at langtfra – meget langtfra – alle har haft samme lykke.

Den globale virusspredning har betydet, at mennesker i alle verdenshjørner er blevet ramt af afsavn. Tragisk og uopretteligt for nogle, når den elskede er revet bort af sygdommen. For andre ved en adskillelse, der kan føles som fysisk smerte.

Hvis afstand mellem elskende skyldes sygdom eller bestræbelser på at værne sig mod sygdom, er det en skæbne, man må søge at affinde sig med: Sådan er det.

Men ubærligt ond bliver adskillelsen, hvis andre mennesker med overlæg har lagt hindringer i vejen for samværet.

Den situation er beskrevet af den jyske præstedigter Steen Steensen Blicher. I sin 1829-novelle Hosekræmmeren lader han den dejlige bondepige Cecilia sidde i sine forældres hus og spinde på en indbildt rok, mens hun i vanvid gentager sanglinjerne:

Den største sorg i verden her
er dog at skilles fra den,
man har kær.

Esben vender tilbage

Cecilia er gået fra forstanden, fordi hendes far – hosekræmmeren Michel Krænsen – har nægtet at lade hende gifte sig med nabobondens søn, den gæve Esben. Hosekræmmer Krænsen begrunder afslaget med, at Esben ikke har penge nok til at udgøre et godt parti. Det får Esben til at vandre ud i verden for at gøre sin økonomiske lykke. Esben beder hosekræmmeren om ikke at lade Cecilia bortgifte, »inden jeg kommer tilbage, og vi får se, hvordan min lykke bliver«.

Men Esben kommer ikke tilbage. Cecilia må i kirken lave skandale for at forpurre sin fars forsøg på at afsætte hende til en anden og mere velbjerget side. Af sorg og længsel hensynker Cecilia i sindssyge og synger sin vemodige sang.

Og så indtræffer det alligevel, at Esben vender tilbage – som en velbeslået mand. Med hosekræmmerens velsignelse frier Esben nu til Cecilia.

Hvad der dernæst sker, vil det være en skam at røbe for dem, der ikke har læst Blichers novelle. Det bør de hurtigst muligt gøre, for det vil gøre dem endnu klogere på, hvad adskillelse af par kan afstedkomme.

Sørgelig motivmængde

I nutiden kan vi finde en sørgelig mængde motiver for at forhindre folk i at være sammen med dem, de helst vil. Nogle forældre bruger religion som stopklods for deres børns valg af partner. Eller etniske forskelle.

Det er der også myndigheder, der bruger deres magt til at gøre. Den heldigvis snart afgåede Trump-regering har ifølge borgerretsorganisationer fjernet 4.368 børn fra deres forældre, da familierne søgte at passere den mexicansk-amerikanske grænse. I november i år var forældrene til mere end 600 børn stadig ikke fundet.

I Danmark har vi også en aktuel variant af myndigheders adskillelse af familier:

Ordren fra tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) om at skille unge ægtepar ad. Den ’Instrukskommission’, der i midten af december aflagde delrapport om sagen, fastslår, at Støjbergs instruks om adskillelsen var »klart ulovlig«. Drøftelse af juraen – vigtig, som den er – kan skygge for, hvad Støjbergs handlinger har gjort ved mennesker.

Det har Ritzau på grundlag af kommissionens delrapport søgt at beskrive. Her er resultatet:

I delrapporten indgår 22 adskilte par. De blev adskilt, fordi mindst én af dem var under 18 år. For nogle af dem drejede det sig om uger, for andre om måneder. Efter adskillelserne blev der fra asylcentrene berettet om selvskadende adfærd, besvimelser og selvmordsforsøg blandt parrene.

Her et eksempel: Et ægtepar fra Syrien, han er 18, hun er 17:

»Han er yderst oprevet og kan ikke holde tårerne tilbage under sin beretning om ægtefællens tilstand. Han forklarer, at hun er ved at blive dybt depressiv. Han fortæller, at de venter barn.«

Og her er et andet eksempel: Han er i begyndelsen af 20’erne, hun 17 (hjemland ikke oplyst):

»De har fortalt personalet på asylcenteret, at de elsker hinanden og ikke vil adskilles. De har barrikaderet sig på deres værelse. Da politiet bryder døren op, truer han med at stikke sig selv med en kniv. Kvinden får et angstanfald.«

Er der en Steen Steensen Blicher til at genfortælle disse historier, så de ikke bliver glemt?

* * *

Vores situation har bragt David Rehling tilbage til Blichers hjerteskærende novelle om Hosekræmmeren. SOS Racisme besvarer hans spørgsmål med et JA: Hans refleksioner indleder en række boganmeldelser.

Coronatiden kræver som sjældent i mands minde kunst, kultur og forståelse af, hvad det vil sige at være menneske, hvad et liv egentlig er – hvis man overhovedet kan sige noget ‘almindeligt’. Her skal anbefales fire bøger i smertende nutid, bange forudanelser og rædselernes konsekvender. Fremtiden er vores ansvar.

  • Flugten fra Aleppo
  • Det du ikke ved får patienten ondt af
  • Skyggen fra Berlin
  • Mirakel Spektakel

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018