Arbejdet lægger fundamentet for sameksistens mellem danskere og indvandrere

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Artiklen kortlægger indvandreres og flygtninges andel i landets arbejdsstyrke, gør rede for den tilkomne humankapital og giver konstruktive forslag til forbedringer.

Når vi taler om sameksistens mellem indvandrere og danskere, vil arbejdet altid have en stor betydning.
Når vi er sammen om at udføre et stykke arbejde, er vi også sammen om at skabe værdi, som andre kan bruge til noget, og som samfundet bygger på. Hvad enten der er tale om en skrue, der skal produceres, eller pleje og omsorg, der skal gives på et plejehjem.

Når vi udfører et stykke arbejde sammen, vil der være en tendens til, at ens etniske, kulturelle og religiøse baggrund mister betydning. Om du er muslim, kristen, jøde, ateist, buddhist eller hinduist har ikke den store betydning. Det har derimod dine kvalifikationer. Både dem, du har i forvejen inden ansættelsen, og om du er parat til at yde det, der skal til for at vedlige-
holde og udvide dem efter ansættelsen. Betydning har også dine samarbejdsevner. Det samme gælder dine personlige karakteregenskaber: Kan vi regne med dig? At du f.eks. kommer til den aftalte tid?
Når to arbejder sammen, kommer der et naturligt fokus på Det Tredje Punkt. Dvs. at de to personer hver især forlader deres etniske herkomst og mødes i den fælles udfordring – det tredje punkt – som det er at fremstille en vare eller en tjenesteydelse, som andre har brug for. Og når det sker, opstår der mulighed for, at der kan opbygges en fælles respekt for hinanden på tværs af etniske, kulturelle og religiøse skel, hvilket er guld værd, når vi snakker om at få integrationen til at lykkes.

At få indvandrere og deres efterkommere i gang på arbejdsmarkedet handler således om  meget  mere  end at sikre virksomhedernes økonomiske indtjening og landets BNP. Det handler således også om at skabe forudsætningerne for en vellykket integration. Og dermed sameksistens mellem indvandrere  og  dan-skere.

Statistikken over beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indehol- der derfor nogle af de vigtigste data, vi har til rådig- hed, når opgaven er at vurdere, om integrationen er vellykket, eller om den er en fiasko. Jo mere fremgang, der er for den ikke-vestlige beskæftigelse, jo mere fremgang er der for forudsætningerne for sameksi- stens mellem indvandrere og danskere.

I nedenstående figur har vi samlet alle de data, vi har til at beskrive udviklingen i beskæftigelsesfre- kvensen for ikke-vestlige indvandrere og efterkom- mere. Lige fra de første data, som vi fik i 1981, til de sidste fra 2019.

Figuren har tre kurver. En blå kurve med danskernes beskæftigelses- frekvens, der i hele perioden har ligget rimelig konstant på omkring tre ud af fire i arbejde. Dernæst en grøn kurve, der viser beskæftigelsesfrekvensen blandt de vestlige indvandrere og efterkommere.
Også den har ligget rimelig konstant på omkring 10 pct. point under danskernes niveau i alle årene. Og endelig en rød kurve med beskæftigelsesfrekvensen for ikke- vestlige indvandrere og efterkommere med store udsving i løbet af perioden.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere og efter- kommere har udviklet sig i form
af 4 faser. Den første fase (1981 til 1996) var en fiaskofase, hvor beskæftigelsesfrekvensen faldt fra 58 til 34 procent. Den blev afløst af den anden fase, som skulle vise sig at blive den første succesfase, der varede ved helt frem til finanskrisen i 2009. I den periode (1996 til 2009) steg beskæftigelsesfrekvensen fra 34 til 57 procent.

Fra 2009 til 2016 får vi den tredje fase, der kan be- skrives som en konsolideringsfase. Godt nok falder beskæftigelsesfrekvensen til 50 pct., det vil sige et fald på 7 procentpoint, som er et større fald end dansker- nes på 3 procentpoint. Men det ændrer ikke på, at den meget betydelige fremgang for den ikke-vestlige be- skæftigelse fra 1996 til 2009 netop ikke falder sam- men som et korthus i mødet med finanskrisen, som historisk set var meget dyb og langvarig.

Denne konsolidering betyder, at da den fjerde fase

– og dermed den anden succesfase – starter op i 2016, sker det med udgangspunkt i en beskæftigelsesfre- kvens på omkring 50 pct., hvilket er et markant højere niveau sammenlignet med opstarten på den første succesfase i 1996, hvor beskæftigelsesfrekvensen var helt nede på 34 pct. Fra 2016 og frem til i dag er be- skæftigelsesfrekvensen øget fra 50 til 56 pct.

Hovedargumentet for, at vi i dag står med en integra- tionssucces, er, at det ikke bare lykkedes at knække kurven med den meget negative udvikling fra 1981 til 1996, men det lykkedes at gøre det på en robust og fremtidssikret måde.  Og  det selvom  flygtningeandelen i den ikke-vestlige population stiger markant i  peri- oden. Fra at have udgjort ca. 5 pct. i 1981 vokser an- delen i første omgang til omkring en 1/3 midt i halv- femserne og dernæst til omkring  halvdelen  i  2009, hvor den stort set har ligget konstant lige siden. Og     når man har sagt flygtninge, har man også sagt trau-  mer,  som  er  en  stor  beskæftigelsesmæssig  barriere for flygtninge.

Når man i den offentlige debat uden videre sammen- ligner de ikke-vestliges beskæftigelse  med  danskernes og de vestliges beskæftigelse, er det derfor lidt som at sammenligne æbler med pærer. Hvor omkring halv- delen af alle ikke-vestlige indvandrere som nævnt

har en flygtningebaggrund, gælder det kun for under 10 pct. af de vestlige indvandrere, og for danskerne er andelen 0. På trods af en stigende og stor andel af flygtninge, er det alligevel lykkes over tid at realisere en strukturel, dvs. vedvarende forbedring af arbejds- markedstilknytningen blandt ikke-vestlige indvan- drere og efterkommere.

Det går således godt med integrationen i Danmark. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at det ikke kan komme til at gå endnu bedre i fremtiden. Der er fortsat masser af udfordringer at tage fat i. F.eks. er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med en ikke- vestlig indvandrerbaggrund al for lav.

Men når man fremadrettet skal gøre det endnu bedre for integrationen, er det afgørende at finde ud af, hvad årsagen er til den succes, vi står med. Der er i virkelig- heden tale om flere årsager.

Først og fremmest skyldes det, at jobmotivationen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er på mindst samme høje niveau som det, der kendeteg- ner danskerne. Ja, på nogle parametre er den endda

højere, hvilket kan understreges ved at henvise til to af de seneste undersøgelser på området.

Als Research publicerede     februar sidste år en under- søgelse, hvor respondenterne var mellem 18 og 64 år. De skulle svare på følgende spørgsmål: „Hvor vigtigt  er det for dig at have et arbejde, så du kan forsørge dig selv?” For ikke-vestlige mænd var den andel, der sva- rede, at det var „meget vigtigt”, på 85 pct. mod 75 pct. for de danske mænd. De tilsvarende andele for kvin- derne var på 82 henholdsvis 80 pct.

I Integrationsministeriets seneste medborgerskabs- undersøgelse var respondenterne 18 år og derover, og spørgsmålet lød således: „Uanset om du har en ægte- fælle eller ej, hvor vigtigt er det for dig, at din ægtefælle har et arbejde?” Den andel, der tilkendegav, at det var ”meget vigtigt”, var her 64 pct. for ikke-vestlige ind- vandrere og 59 pct. for ikke-vestlige efterkommere, hvorimod danskernes andel lå helt nede på 38 pct.

Uden denne høje jobmotivation blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere havde der ikke væ-

ret nogen integrationssucces. Men samtidig er der en række faktorer, som har spillet sammen med jobmo- tivationen, når man skal forklare integrationssucces- sen.

Den første og mest afgørende faktor    er, at indvan- drernes humankapital er blevet styrket. Det vil sige deres uddannelse, danske sprogkundskaber og kend- skab til det danske arbejdsmarked. Noget af den mest sikre viden, vi har, er, at en øget humankapital med- fører en  styrket  beskæftigelse  blandt  indvandrerne. Og det gælder både uddannelse og de danske sprog- kundskaber.

Dernæst har selve væksten i antallet af beskæftigede blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sat en positiv spiral i gang. Fra 1981 til 2019 er deres beskæftigelsestal vokset fra ca. 21.000 til ca. 211.000, hvilket har styrket deres beskæftigelsesrelevante net- værk, som i sig selv er en forbedring af beskæftigel- sen. Vi ved fra Danmarks Statistiks løbende arbejds- kraftundersøgelser, at omkring halvdelen af alle nye jobs på det danske arbejdsmarked bliver besat via netværk.

Endelig er der sket en reduktion af virksomhedernes statistiske diskrimination, dvs. den form for diskri- mination, hvor arbejdsgiverne kommer til at diskri- minere, alene fordi de mangler erfaringer med ikke- vestlige medarbejdere. Når den absolutte ikke-vestlige beskæftigelse  udvides  med  ca.   190.000   personer, som den gjorde fra 1981 til 2019, og det samtidig viser sig, at virksomhederne har været og er meget tilfredse med denne nye type arbejdskraft, bliver diskrimina- tionen mindre. Og arbejdsgiverne bliver alt andet lige mere parat til at ansætte flere med ikke-vestlig bag- grund.

Pointen er, at de nævnte forbedringer i større el- ler mindre grad ikke står og falder med konjunktu- rerne, som selvfølgelig også har spillet ind. Alle for-

mer for beskæftigelse, uanset hudfarve, er afhængig af konjunkturerne i samfundet, og det gælder naturligvis også beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Når det kommer til stykket, er det måske begrænset, hvor meget Danmark kan gøre ved konjunkturerne, fordi de i vid udstrækning bestemmes af den globale udvikling, mange gange langt væk fra landets grænser. Men vi kan gøre noget for at styrke den strukturelle beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere og ef- terkommere.

På et videns- og evidensbaseret grundlag kan der her peges på tre oplagte indsatsområder.

For det første en styrkelse af indvandrernes human- kapital, dvs. deres uddannelse, danske sprogkundska- ber og kendskab til det danske arbejdsmarked.

Der er behov for offensive investeringer i indvan- drernes humankapital i form af velgennemtænkte planer, der over en bred front løfter deres kompeten- cer målrettet til kommende og fremtidige jobåbninger på arbejdsmarkedet. Og i videst muligt omfang bliver koblet op på en egentlig jobgaranti, hvis indvandrerne gradvist leverer de kompetenceløft, som er lagt fast og beskrevet i sådanne planer. Finansieringen af disse investeringer kunne passende hentes fra det økono- miske råderum, som regeringen opjusterede med 5 mia. kr. i forbindelse med den økonomiske redegø-

relse fra august måned sidste år, og som i alt forventes at blive på næsten 29 mia. kr. i perioden fra 2020 til 2025.

For det andet en øget kvalitet i beskæftigelsesindsat- sen. Den gennemsnitlige ikke-vestlige kontanthjælps- modtager får i gennemsnit kun omkring 10 minut- ters danskundervisning om ugen, selvom danskkund- skaberne er helt afgørende for beskæftigelsen. Kun 6 procent af de flygtninge, der fik opholdstilladelse fra 2010 til 2015, har deltaget i et AMU-kursus, selvom flygtninge mange gange er i målgruppen for AMU- kurser. Kvindelige flygtninge bliver kun sendt ud i virksomhedsrettet aktivering halvt så ofte som det, der er tilfældet for de mandlige flygtninge, selvom vi ved, at den virksomhedsrettede aktivering har gode beskæftigelseseffekter, hvilket ikke mindst gælder de private løntilskudsordninger. Og i 2018 deltog om- kring 40 pct. af ikke-vestlige indvandrere på kontant- hjælp ikke i ét eneste aktiveringsforløb.

Og endelig for det tredje en væsentlig forbedring af den del af integrationsindsatsen, der handler om at screene og behandle traumer blandt flygtninge.

Det indtil nu bedste estimerede skøn viser, at et sted mellem 30 og 50 pct. af alle flygtninge er belastet af traumer, der som nævnt tidligere er en meget stor jobbarriere. Kommunernes indsats er præget af util- strækkelig screening af traumesymptomer, tilbud, der kun i ringe grad eller slet ikke er dækkende for trau- matiserede flygtningefamiliers behov samt for svag viden om målgruppens ressourcer og behov. Der-

til kommer, at relevante oplysninger om flygtninges helbred i al for svag udstrækning følger med i over- gangen fra asylcenter til kommune.

Hvis vi skal gøre integrationen endnu bedre, er der derfor al mulig grund til at sætte ind på disse tre om- råder. Ikke bare for, at indvandrere i øget omfang kommer til at bidrage til virksomhedernes økono- miske indtjening og Danmarks BNP. Men også for at der derved skabes endnu bedre forudsætninger for sameksistens mellem danskere og indvandrere.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018