Siden Sidst

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

af Sheku Jalloh, Anne Nielsen & Henriette Mentzel

Ny bestyrelse

SOS Racisme holdt årsmøde lørdag d. 2. december i Union og online. I den anledning ændrede vi atter på strukturen, så den passer mere med vores daglige drift. Derfor er vi nu en bestyrelse i stedet for et forretningsudvalg. Disse ændringer krævede også nogle få ændringer i vedtægterne som der blev stemt om og vedtaget på årsmødet.
Til bestyrelsen blev Sheku Jalloh genvalgt som forperson. Vores mangeårige, dygtige kasserer Steen Eriksen havde valgt at trække sig fra posten, men fortsætter som bestyrelsesmedlem. Derfor siger vi velkommen til Chaymae Arraj, der blev valgt som ny kasserer.
Stine Riis, Anne Nielsen og Kaloua Digbeu-Larsen blev ligeledes valgt ind i bestyrelsen, de to sidstnævnte som henholdsvis talspersoner for politik og racisme. Henriette Mentzel fortsætter også i bestyrelsen som sekretær og talsperson for skolelinjen, der informerer skoleelever om vores arbejde og svarer på henvendelser om hjælp til skoleopgaver om racisme. Alle blev valgt for 2 år.

Årlige arrangementer

Traditionen tro har vi hvert år faste arrangementer. Et af dem er ”Aldrig mere en krystalnat.” Her sidder nogle af SOS Racismes aktive i planlægningsgruppen. Programmet for 2023 var da også tilrettelagt, da den tragiske konflikt mellem Israel og Hamas tog sin ‘begyndelse’ og der skal da heller ikke være nogen tvivl om, at det var og er en sag, der berører os alle meget dybt. Vi havde betænkeligheder omkring hvorvidt vi skulle fuldføre og endte med at aflyse. Vi håber og tror at vi kan afholde dagen i år. Begrundelsen for aflysningen kan læses eller genlæses her: https://sosracisme.dk/aktivitet/aldrig-mere-enkrystalnat-2/ ”Aldrig mere en krystalnat” i Svendborg, hvor vi også var medarrangør, blev afholdt.
En anden fast årlig markering er ”Medmenneskelighed” – samarbejdet med fagbevægelsen i anledning af FN´s Internationale Dag mod Racisme. Dagen bliver desværre ikke til noget i år, men der arbejdes på at få sammensat et godt program til 2025.

Møde med Retspolitisk Forening

SOS Racisme har et fint samarbejde med Retspolitisk Forening. Således var vi medarrangør på et møde i oktober på Århus Universitet med lektor Niels Valdemar Vinding.
Du kan læse artikler skrevet Niels Valdemar Vinding fra forrige tidsskrifter her: https://sosracisme.dk/tidssfkritartikler/ religion-og-racisme-i-danmark/ og her: https://sosracisme.dk/tidssfkrit-artikler/reguleringaf- islam-og-begraensning-af-religionsfrihed-idanmark/

Lær at anmelde racisme

Sammen med Racismefri By København var SOS Racisme medvært på et møde på Kapelvej i København, hvor emnet var lær at anmelde racisme. Her var advokat Niels-Erik Hansen inviteret til at fortælle om lovgivningen og praksis. Sikandar Siddique, partileder Frie Grønne MF, fortalte ligeledes om sine erfaringer af oplevet racisme. Konklusionen var, at det er svært at få medhold i disse sager. Derfor hilser vi det også velkommen at Københavns kommune er i gang med at implementere en antiracistisk handleplan for kommunen. En handleplan som vi sammen med andre antiracistiske foreninger har givet idéer til.

Hvorfor lever kolonialismen videre — lad os tale om det!
Dette var titlen, da vi sidst i november i samarbejde med Union inviterede debattør, forfatter og medstifter af Danmarks Intersektionelle Højskole, Mica Oh til at fortælle om, hvorfor kolonialismen lever videre trods kolonitiden er forbi for længst. Mica Oh var i 2022 en af modtagerne af SOS Racismes venskabspris for sit oplysningsarbejde om racisme og det blev også en meget spændende aften, hvor vi havde en god gennemgang og udveksling om forskellige kolonialisme-begreber, kolonialismehistorie og hvordan dette afspejler sig den dag i dag i magtstrukturer og tankearvegods. For at få et bedre indtryk af kolonialismen set fra minoritetens synsvinkel gennemgik vi vigtig og banebrydende litteratur om emnet.

Det politiske arbejde
Ud over at skrive en masse høringssvar er SOS Racisme meget optaget af forholdene for de flygtninge der opholder sig i udrejsecentrene, hvilket afspejles på vores hjemmeside, hvor Anne Nielsen og andre har skrevet flere meget oplysende indlæg:

Otte grunde til at lukke Ellebæk og udrejsecentrene Grundene uddybes i følgende serie af blog-indlæg: https://sosracisme.dk/blog/otte-grunde-til-atlukke- ellebaek-og-udrejsecentrene/

  1. Menneskerettighederne og retssikkerheden krænkes:
    a. 1 Forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling i Ellebæk
    2 Forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling i Kærshovedgård.
    b. Manglende retssikkerhed.
    c. Retssikkerhedsmæssige udfordringer på Kærshovedgård.
    d. Uretmæssige frihedsberøvelser i Ellebæk.
    e. Tilbagesendelser til lande med høj risiko for drab og tortur.
    f. Overtrædelser af andre konventioner i udrejsecentrene og Ellebæk.
    g. Tidligere voldsdømte placeres sammen med andre udlændinge.
    h. Maksimumsgrænse for pålagt ophold.
  2. Hverken udrejsecentrene eller Ellebæk giver nogen mening.
    a. Hvordan er det gået med de udviste fra Iran, Afghanistan, Syrien og Somalia?
    b. Meningsløsheden for de udviste i centrene gør mange psykisk syge.
  3. Udrejsecentrene og Ellebæk gør folk psykisk syge
  4. Udrejsecentre kriminaliserer beboerne og øger risikoen for stof- og alkoholmisbrug
  5. Udrejsecentrene øger risikoen for radikalisering.
  6. Udrejsecentrene og Ellebæk er dyre for Danmark og for de mennesker, de ødelægger.
  7. De lange straffe for overtrædelser af meningsløse pligter presser fængselsvæsen, politi og domstole.
  8. Naboerne til udrejsecentre vil gerne have dem lukket.

Efterskrift — Luk Ellebæk og udrejsecentrene

Emnet vil fortsat fylde en del i vores arbejde i år og det mest virkelighedsnære indtryk får man af at læse „Fortællinger fra Kærshovedgård”, der er en rystende tegneserieroman, som omhandler livet på Kærshovedgård set fra otte beboeres side, men tegnet og skrevet af professionelle tegnere og tekstforfattere i Foreningen Små Broer. Den kan rekvireres via nedenstående link. Den digitale version (pdf‘er på begge sprog) koster 50 kr., og man vil få tilsendt et link, hvorfra man straks eller de næste 24 timer kan downloade den digitale version.

De trykte bøger kan der lige nu være ventetid på – den fysiske bog hhv. på dansk og engelsk koster 250 kr. + forsendelsesudgifter. https://spektakelpress.com/shop/p/khg-storiesdigital

ENAR

En vigtig samarbejdspartner er ENAR (European Network Against Racisme) der er det eneste paneuropæiske antiracisme netværk, som kombinerer fortalervirksomhed for racelighed og faciliteterne af samarbejde mellem civilsamfundets antiracisme aktører i Europa. Organisationen blev oprettet i 1998 af græsrodsaktiviteter med mission for at opnå juridiske ændringer på europæisk plan og gøre afgørende fremskridt hen imod racelighed i alle EUmedlemsstater. Siden da er ENAR vokset og har opnået en hel del. Antiracister fra EU´s medlemslande mødes alle sammen en gang om året til generalforsamlingen, hvor der også udarbejdes en strategi for de kommende år, og der bliver valgt en bestyrelse, der tager tingene op for medlemmerne. Derudover er der flere mødeaktiviteter, hvor man mødes for at snakke om forskellige emner som f.eks. fundraising, EP valg og situationen i Europa. For SOS Racisme deltager vores forperson Sheku Jalloh. Til sidst vil vi ønske alle vores medlemmer et dejligt forår og minde om vores månedlige medlemsmøder, der annonceres på hjemmesiden sosracisme. dk Møderne holdes altid online, så alle kan være med og nogle gange også med mulighed for fysisk fremmøde. Man kan få hjælp til det tekniske ved at skrive til os på sos@sosracisme.dk