Af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
Den årtier lange konflikt mellem Israel og Palæstina slår mange rekorder. En af dem er, at den som ingen anden kan grave grøfter og puste til intolerancen. Siden det forfærdelig terrorangreb på Israel den 7. oktober sidste år og Israels i skrivende stund over fire måneder lange og historisk voldsomme bombeangreb i Gaza har vi oplevet, hvordan antisemitismen viser sit grimme ansigt i Danmark igen. Forældre er bange, når deres børn bærer kalot på gaden. De føler sig utrygge. De frygter tilråb eller endda overfald. Det kan vi ikke tillade i Danmark. Vi har alle et ansvar for, at vores jødiske medborgere føler sig hjemme og sikre i her tillands. Derfor var jeg også selv mødt frem til markeringen af Krystalnatten ved synagogen og på Christiansborg i København i november i fjor, og der hørte jeg den kloge overrabbiner, Jair Melchior, understrege alle minoriteters ret til at føle sig hjemme i byen.
Alle minoriteters ret Netop: Alle minoriteter. Også herboende muslimer oplever at blive lagt for had på grund af de grusomme forbrydelser, Hamas begik den 7 oktober. Det er – også fuldstændig uacceptabelt. Lige som danske jøder ikke skal holdes ansvarlige for den israelske Netanyahu-regerings krigsforbrydelser i Gaza, skal beboende palæstinensere og andre med arabisk baggrund ikke stå til ansvar for Hamas krigsforbrydelser. Det første har danske politikere — heldigvis – været flittige til at påpege og understrege. Det sidste har de nærmest været tavse om. Desværre.
For al etnisk diskrimination er gift, og den gift skal vi lukke ned for lige meget, hvor den spredes, og lige meget hvem den retter sig mod. For sandheden er, at vi også oplever en opblussen af islamofobi i vores land i disse år. Unge kvinder med tørklæde oplever tilråb og trusler. Vores muslimske medborgere oplever lukkede døre på arbejdsmarkedet. Muslimske børn bliver mobbet på grund af deres religion eller hudfarve. Nogle af dem føler sig ikke hjemme eller sikre i Danmark. Det kan vi ikke tillade her i Danmark. Tværtimod. Der er – måske mere end nogensinde før – brug for dialog, villighed til at lytte og finde løsninger til gavn for begge, for alle parter.
Lytte: metoden til løsninger Det forsøger vi i Mellemfolkeligt Samvirke selv at fremme ved at facilitere et forum, hvor danske jøder og palæstinensere kan mødes, og det er den danske regering mere end velkommen til at lade sig inspirere af. På den måde kan de ansvarlige politikere konkret være med til at forebygge det, de selv har advaret imod i de seneste måneder: At vi ikke må lade en krig om jord i Mellemøsten lukke ned for samtale og tolerance her i Danmark.
Af samme grund må regeringen og de politiske partier være opmærksomme på, om de selv er med til at puste til den polarisering herhjemme, som de ellers selv advarer imod. Blandt andet statsminister Mette Frederiksen er blevet kritiseret for en ubalanceret opbakning til Israels militære fremfærd i Gaza. I lyset af Danmarks uforbeholdne og højlydte fordømmelse af krigsforbrydelser andre steder i verden, herunder Ruslands i Ukraine, er det svært at være uenig.
På samme vis er der brug for, at politikerne ikke kun siger fra, når det er bestemte mennesker, der oplever nedværdigelse, hån, had forbrydelser og det, der er værre. Antisemitisme er ikke værre end islamofobi og vice versa. Hverken Danmarks jøder eller palæstinensere/muslimer skal udsættes for diskrimination. Punktum. Ingen skal udsættes for diskrimination eller racisme på grund af deres herkomst, tro, handicap, køn, alder, seksualitet eller sociale baggrund.
Og derfor haster det med at få den handlingsplan mod racisme på plads, som den daværende regering og seks forligspartier aftalte i forbindelse med finansloven i 2022. For racisme er ikke blot et alvorligt overgreb på offeret. Det er gift for samfundets sammenhængskraft, og situationen var allerede kritisk inden den eskalerende antisemitisme og islamofobi som følge af konflikten mellem Israel og Hamas. Ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder sidste år, Oplevet etnisk diskrimination i Danmark, angiver mere end otte ud af ti minoritetsetniske personer, at de har oplevet diskrimination eller fordomme på grund af deres etniske baggrund.
Diskrimination er et faktum Omkring hver anden (48 procent) af dem, der har sendt en ansøgning, har oplevet at få afslag på grund af den etniske baggrund — især i forhold til job, oplæring, bolig og bank. Hver anden angiver, at han/hun har fået dårligere service eller betjening på grund af deres etniske baggrund – blandt andet i butikker og spisesteder samt i sundhedsvæsenet og på uddannelsessteder.
Der er rigeligt at tage fat på og det er bare med at komme i gang.