Af redaktøren og Anne Nielsen, medlem af SOS Racismes bestyrelse
Hvor findes de folkevalgtes respekt for demokratiet? Andelen af befolkningen over 18 år, der ikke har stemmeret til Folketingsvalg, er steget fra 2% i 1980 til 11% i 2023. Når Danmark udelukker så stor en del af befolkningen –godt ½ million mennesker – kan vi så tale om et demokrati? Det er klart, at en udvekslingsstuderende, der skal bo i Danmark ½ – 1 år, ikke skal have stemmeret til Folketingsvalg. Men, når man må stemme til kommunal-, regions-, og EU-valg efter 4 år, var det måske en idé, at man også kunne stemme til Folketingsvalg efter 4 år? Eller at man kunne give dansk statsborgerskab efter meget færre år – fx. efter 5 år i Danmark.
Siden 1980 er ca. 642.000 er indvandret i Danmark og ca. 100.000 er født her i landet. Tidligere – siden 2004 – kunne unge på 18 år få dansk statsborgerskab ved erklæring, hvis de var født eller opvokset i Danmark. Siden er det blevet meget sværere at få permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.
Diskrimination mod borgere med udenlandske rødder
Andelen der ikke har dansk statsborgerskab af danskere med udenlandske rødder er steget fra 54% i 1980 til 68% i dag – over to-tredjedele. Af efterkommerne: de 100.000 voksne minoritetsborgere, der er født i Danmark, og som taler, skriver og forstår dansk, og som har lært om dansk kultur, historie og samfund i skolen, har 18% ikke dansk statsborgerskab, og andelen stiger. Af dem, der er indvandret til Danmark, er det 76% — knap ½ million – der ikke har dansk statsborgerskab!
Når folk med rødder i udlandet uden dansk statsborgerskab arbejder her, og forbruger, og betaler direkte skat og moms mv. – hvordan kan det så være ret og rimeligt, at de udelukkes fra demokratisk indflydelse på den del af styret, der betyder mest for dem selv: lovgivningen og regeringsførelsen? Og de kan aldrig have sikkerhed for, at de kan blive i Danmark!
De folkevalgtes ligegyldighed over for borgerne
Så længe de ikke har stemmeret til Folketinget, får de politiske partier ikke noget direkte igen fra dem ved at føre en politik, der inkluderer dem – i form af en stemme ved næste Folketingsvalg —, når kun én ud af tre kan stemme. Vi ser tydeligt følgerne: Fremfor at tilgodese minoritetsdanskernes behov, bejler Folketingsflertallet til majoritetsdanskere med en skeptisk eller fjendtlig indstilling over for minoritetsdanskerne. Nogle politikere deler tydeligvis den samme indstilling og stræber efter at nedgøre den muslimske minoritet med ”værdipolitik”, der træder på dens behov og værdier, og efter at udelukke flest muligt minoritetsdanskere fra velfærdsydelser.
Politikerne — lovgiverne – kan skælde ud over, at stemmeprocenten ved kommunalvalg for minoritetsvælgere er lavere end landsgennemsnittet. Det opfattes som manglende interesse for demokratiet og for Danmark.
Stramninger uden gyldige argumenter
Men når det gælder valgret til Folketinget er det flertallet af lovgiverne, der udelukker så mange som muligt ved jævnligt at stramme lovgivningen. De konservatives yndlingsbetragtning de seneste år har været, at dansk statsborgerskab skal være et privilegium; tilsvarende ses hos mere højreekstreme partier. Men demokrati er folkestyre, og det skal være for alle, ikke kun for de privilegerede, ellers er det ikke et rigtigt demokrati!
Efter indfødsretsaftalen 2021 mellem SD, V, C og LA, skulle der indføres fem spørgsmål om danske værdier i indfødsretsprøven – og en rigtig besvarelse af mindst fire af dem var obligatorisk for at bestå prøven. Og hvis der et år kommer en stigning på over 25% af ansøgninger fra statsborgere uden for Europa, kan der foreslås et moratorium eller et loft over tildelinger af dansk statsborgerskab. Aftalen skal desuden afsøge flere muligheder for at frakende dansk statsborgerskab.
En ny stramning i 2021 betød at de 18-årige, der har boet i Danmark fra før de blev 8 år, også skal opfylde krav om fuldtidsarbejde i mindst 3½ år ud af de seneste 4 år. De kan dog søge dispensation hos Indfødsretsudvalget inden de bliver 22 år. Det kan blive et valg mellem statsborgerskab og videregående uddannelse. Den gennemsnitlige alder for at få dansk statsborgerskab for unge født i Danmark var i 2021 28 år og vil stige.
Grundløs Grundlovsceremoni er chikane
Så er der grundlovsceremonierne, hvor man skal give håndtryk til borgmesteren i sin hjemkommune for at kunne udelukke nogle, der af religiøse grunde ikke vil give hånd til det modsatte køn. Det er barokt, da Grundloven garanterer religionsfrihed. Man skal ikke kunne gå til ”håndtryksceremoni” i en nabokommune med en borgmester af samme køn som man
selv og derved snyde for at give sin egen borgmester hånden, hvis vedkommende er af det modsatte køn af en selv.
Alt dette er i strid med demokratiets idé! Hvorfor er det så vigtigt for det politiske flertal?
- De mest anti-muslimske partier vil – grundet deres retorik og politik nok alligevel ikke kunne score mange vælgerstemmer fra danskere med udenlandske rødder.
- Hvis en udlænding får dansk statsborgerskab, vil vedkommende være beskyttet mod at blive udvist på grund af lettere kriminalitet. Nultolerance for kriminalitet siden 2021 betyder med tilbagevirkende kraft, at enhver fængselsdom – betinget eller ubetinget – umuliggør at man kan blive dansk statsborger nogensinde. Det er efter vores mening helt urimeligt!
Hvis politikerne bag den nuværende udlændingepolitik anser sig selv for at være demokrater, er det selvmodsigende at de begrænser muligheden for minoritetsdanskeres deltagelse i demokratiet med urimelige sprog-, arbejds- og vandelskrav.
Love med frygt som grundlag er uværdige
Flertallet af lovgiverne er styret af skepsis, terrorfrygt og eventuelt fjendtlighed over for folk de ikke kender, og de generaliserer negativt uden at tænke over deres egen etiske troværdighed, skønt de allerfleste danskere uden dansk statsborgerskab ikke begår kriminalitet eller terror. Konsekvenserne bliver latterlige regler, fx om håndtrykket ”håndflade mod håndflade” ved grundlovsceremonien. Selv en borgmester, der havde leukæmi og var bange for at blive smittet, fik ikke dispensation for at give håndtryk til grundlovsceremonien! Under Coronaepidemien har man udskudt grundlovsceremonierne eller håndtrykket til senere, det samme vil man gøre, hvis Corona kommer voldsomt igen.
Generaliseringernes pest
Hvor tit er vi ikke stødt på en politiker, der siger til en muslimsk ven – eller til en farvet bekendt: ”Ja, men jeg mener jo ikke dig. Du er god nok!” Den lovgiver afslører, at hun er uvidende om sin samtalepartners kultur eller fortælling om eget liv. Vi mangler simpelthen at vores minoriteter får stemmeret, ikke bare til Folketinget, men også en stemme – en ret til at få deres egen historie, meninger og holdninger i medierne. Minoriteterne er meget underrepræsenterede som kilder i medierne og repræsentationen er for nedadgående.
Og så mangler vi lovgivere, der tager religionsfriheden alvorligt. Indtil nu, hvor udlandet har reageret mod Paludans og andres koranafbrændinger, har vi ikke gjort noget for at beskytte vores minoriteter mod forhånelser. Det er beklageligt at det er udlandets reaktioner, der skal sørge for at den slags forhånelser får en ende.
Hvad med retssikkerheden?
Her er det igen-igen på sin plads at citere Hal Koch, der siger om demokratiets forpligtelse over for mindretallet: ”Hvis retten blot er det, som flertallet kan ”sjakre” sig til enighed om og påtvinge mindretallet, er der jo ingen grund til at tale så stærkt om ”retsbevidsthed” og ”retsstat” og ”retssikkerhed”. Og så er der jo heller ikke grund til at forarges alt for meget over, at det i andre stater i stedet er mindretallet der påtvinger flertallet sine interesser.”