Retspolitisk Forening, Retskritisk Forum (studenterforening for jurastuderende ved Århus Universitet) og SOS Racisme afholdt den 3. oktober 2023 et offentligt arrangement på Århus Universitet, med forelæsning, debat og præsentation af de tre foreninger. Der var ca. 50 fremmødte. — Niels Valdemar Vinding, lektor ved det teologiske Fakultet Københavns Universitet deltog med en forelæsning.
Anledning
Den umiddelbare anledning til Niels Valdemar Vindings forelæsning var hans artikler i SOS Racismes to tidsskrifter fra 2023 hvor den holdning, som man kan få uddybet ved læsning af hans artikel i Religionsretlig lovgivning, Kirkeretsantologi 2019, dannede grundlaget for gennemgang med en Power Point fremstilling med skarpe kritikpunkter af tydelig politisk modvilje mod islam og muligheder for at imødegå negative holdninger ved hjælp af klare forslag, som indrømmer trossamfund uden for Folkekirken den religionsfrihed, som allerede eksisterer, og desuden en tiltrængt religionslighed med ret til både gudsdyrkelse og kulturelt liv.
Nytter det noget?
TV2 udsendelsen Moskeerne bag sløret fra 2016 lokkede lovgiverne til politisk handlekraft, der udmøntedes i ”Imam-pakken”, som fire år efter viste sig at være uden effekt. Den skulle ellers forhindre alle de handlinger som efter sigende modarbejder danske værdier. Bertel Haarder, der dengang var kirkeminister, udtalte fire år senere til Berlingske, at han godt vidste, hvordan det forholdt sig med de forslag: ”Det er jo ikke kritisabelt, at politikerne gerne vil vise handlekraft over for vælgerne”, sagde han og fortsatte – ”Det kan man så kalde symbolpolitik. Man kan også kalde det rettidig omhu. Selvom der har været så få tiltag, er det jo ikke bevis for, at loven ikke har haft effekt.” Og så kommer denne disclaimer: ”Formålet med meget lovgivning er også at få folk til at opføre sig rimeligt og holde sig inden for lovens grænser. Men du kan da godt få mig til at indrømme, at den samlede effekt af lovbuketten har været begrænset.” sagde han til Berlingske den 2. august 2020, fire år efter at loven var givet.
Mette Frederiksens 12.000 likes
Endnu et eksempel: Mette Frederiksen skriver den 26. september 2020 på Facebook: ”En imam skal slet ikke blande sig i skilsmisser”, hvilket gav mindst 12000 likes, 3000 kommentarer og 549 delinger. I november 2015 havde Folketinget givet en lov om kirkelig mægling ved skilsmisser, hvis den ene ægtefælle står uden for folkekirken. Lemfældigheden synes grænseløs.
Tungtvejende indsigelser mod forskelsbehandling fra udlandet
FN-komiteen om borgerlige rettigheder anbefaler en handlingsplan mod had og racisme. Desværre må vi erkende at der er partier i Folketinget, der mener at have ret til at bruge ytringsfriheden til at udtale skepsis og had, der kun kan opfattes som racisme, og Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) skriver om Danmark, at racistisk hadtale, især mod muslimer fortsat er et problem, der kræver særlig opmærksomhed. Regeringens svar er så godt som ikkeeksisterende, og den ”nationale handlingsplan mod racisme”, som vi har fået løfte om siden 2022, er endnu ikke er kommet.
Undladelsessynden… nyfascisme?
Derfor: ”Undladelsessynden” er så meget desto større, når nu man fra international side har fået læst og påskrevet og ovenikøbet selv har erkendt det. Se nu på nyfascismen rundt om i verden; kan det virkelig passe, at vi i Danmark ikke gør noget imod racisme, blot fordi politikerne er bange for, at det skulle ligne, at man beskytter muslimer?
Forelæserens forslag
Man kan lytte til, hvordan andre klarer den slags problemer: et enkelt eksempel: I Norge er Samarbeidsrådet for tros- og livssynssamfunns hovedfokus baseret på ligebehandling i overensstemmelse med FN-konventionen om Menneskerettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi kan også lade os inspirere af vores egne institutioner på andre områder og danne ”Landsforeningen af Danske Anerkendte Trossamfund” i lighed med DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Kirkers Råd og Landsforeningen af Menighedsråd. Endelig vil en imamuddannelse på universitetsplan være både mulig og ønskelig.
Konklusion
Forelæsningen gav således mange- og mange forskellige – eksempler på en lemfældig lovgivning, der mere ligner selskabssnak, end en eksakt ramme man kan finde tryghed indenfor. Derfor er det at håbe at anbefalingerne vil blive fulgt, så lovgiverne kan vise deres vilje til at erkende det enorme behov, vores religiøse mindretal har for at leve trygt i Danmark.