Hans Lassen, Ph.d., Konsulentfirmaet Sisyfos
Her kan man læse om faktuelle udviklingstendenser, der samlet set fortæller historien om en integrationssucces. Det er en succeshistorie, der stort set ikke bliver formidlet af medierne. Det er et stort svigt, fordi medierne har et meget stort ansvar for at fortælle befolkningen om, hvad der sker i samfundet.
Når man er storforbruger af medierne og samtidig har beskæftiget sig meget indgående med beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, kan det ikke undgå at slå én, i hvor høj grad medierne svigter deres ansvar med at levere en nuanceret beskrivelse af virkeligheden. Det er der masser af eksempler på, og nogle af de vigtigste vil jeg gennemgå i det følgende. De skal læses på den måde, at det er eksempler på dele af virkeligheden, der enten slet ikke eller kun i alt for begrænset udstrækning når frem til medierne.
Det historiske forløb
Vi starter med figuren, der er med i denne artikel. Den viser det historiske forløb i den ikke-vestlige beskæftigelse, dvs. indvandrere og efterkommere under ét. Det er historien om en succes. Vi kan se, at den voldsomme tilbagegang fra 1981 og frem til 1996 bliver brudt, og siden 1996 har der været en overordnet historisk fremgangstendens i beskæftigelsen. Fra midten af halvfemserne, hvor det kun var en tredjedel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der var i beskæftigelse, er det i dag ca. seks ud af ti, der er det.
Fremgangen er uafhængig af konjunkturerne
Omtalen af denne historiske fremgangstendens skal man lede længe efter i medierne. Det betyder, at når der kommer nogle positive tal om den ikke-vestlige beskæftigelse, så bliver de formidlet fragmentarisk uden at blive sat ind i en historisk sammenhæng. De kommer til at fremstå som en enkeltstående og konjunkturbetinget beskæftigelsesfremgang, som er skrøbelig, og som kan falde sammen som et kortspil, næste gang krisen kradser. Men i virkeligheden står vi med en strukturel — det vil sige blivende — fremgang i beskæftigelsen, der ikke er konjunkturafhængig. En afgørende pointe, der er helt væk i mediebilledet.
Beskæftigelsesgabet er mere end halveret
Et andet område, hvor mediernes dækning er yderst mangelfuld, handler om det, der sker, når man sammenligner beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med danskerens beskæftigelse — det såkaldte beskæftigelsesgab. Som man kan se af figuren, er der på trods af den historiske fremgangstendens i den ikke-vestlige beskæftigelse i dag stadigvæk tale om et betydeligt beskæftigelsesgab på ca. 18 % point. Når dette gab omtales, bliver det brugt som dokumentationen for en fiasko og for, at integrationen er slået fejl.
I virkeligheden — og udover at beskæftigelsesgabet historisk set er blevet mere end halveret siden midten af 1990´erne — er det et beskæftigelsesgab, der ikke rigtig kan overraske, når man tænker på, at omkring halvdelen af alle ikke-vestlige indvandrere, der opholder sig i Danmark, har en flygtningebaggrund.
Flygtningebaggrundens betydning
En flygtningebaggrund udgør på mange måder en massiv beskæftigelsesbarriere, blandt andet på baggrund af de traumer, som flygtninge har med i bagagen. Og på det punkt er der en ret betydningsfuld strukturel forskel i sammensætningen af de forskellige populationer. Hvor ikke-vestlige indvandrere som nævnt har en flygtningeandel på omkring halvdelen, er den tilsvarende andel hos såvel danskere som vestlige indvandrere 0 %.
Når man uden videre, således som det ofte sker i medierne, sammenligner den ikke-vestlige beskæftigelsesfrekvens med danskernes og de vestliges ditto, er det i virkeligheden det samme som at sammenligne æbler med pærer. Og det er der jo ikke rigtig nogen, der bliver klogere af. Tværtimod.
Social mobilitet i de ikke-vestlige familier
En ikke uvæsentlig forklaring på den historiske fremgang for den ikke-vestlige beskæftigelse er, at den sociale mobilitet — dvs. i hvor høj grad børn og unge, der vokser op i hjem, hvor begge forældre er ufaglærte, selv får en uddannelse — er vokset markant i de ikke-vestlige familier. Fra 1995 til 2018 er den andel af 25-årige, der er vokset op i hjem med ufaglærte forældre, og som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, blevet mere end fordoblet, fra 30 til 64 %, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I samme periode er danskernes sociale mobilitet ikke bare gået fuldstændig i stå, men gået direkte tilbage fra 60 til 58 %.
Danmarkshistorie, når den er allerbedst
Der er således sket en udvikling, hvor den ikke-vestlige sociale mobilitet, som i midten af 1990’erne lå på et meget lavt niveau, svarende til halvdelen af danskernes sociale mobilitet, i dag ikke bare er nået op på niveau med danskerne, men har taget den gule førertrøje på med et forspring på 6 % point. Denne udvikling er ikke bare en fantastisk succes, det er Danmarkshistorie, når den er allerbedst!
Med rette har vi i Danmark været meget stolte over, at mange danske børn og unge, der i 50’erne og 60’erne voksede op i hjem med ufaglærte forældre, selv fik en uddannelse takket være kombinationen af næsten gratis uddannelser og en i forhold til andre lande generøs SU-ordning. Denne specielle kombination, som udgør en hel afgørende byggesten i det danske velfærdssamfunds DNA, har vist sig at være et uhyre effektivt middel til at hæve uddannelsesniveauet og dermed beskæftigelsen blandt ikke-vestlige medborgere. Men det er bare ikke noget, der er fokus på i de danske medier. Tværtimod.
Mediernes medløb til fortællingen om den fejlslagne integration
Ovennævnte eksempler viser mere end noget andet, at der i den virkelige verden er masser af faktuelle udviklingstendenser, der ret basalt udfordrer den fortælling om den fejlslagne integration, der er den dominerende i medierne. Det er den fortælling, som politikere og debattører i vid udstrækning både eksplicit henviser til og implicit tager som udgangspunkt, når der kommer forslag på udlændingeområdet. Og som medierne mange gange giver medløb uden rigtig at udfordre, enten fordi de ikke er opmærksomme på, at det er det, der sker, og/eller fordi de mangler både viden og indsigt for at kunne gøre det.
Konsekvensen heraf er blandt andet, at medierne underbelyser ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres meget afgørende betydning for virksomhedernes arbejdskraftforsyning. Såvel på kort som langt sigt. Og såvel blandt private som offentlige virksomheder.