Oversættelse til grønlands
af Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY og formand for Rådet for Menneskerettigheder
Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY og formand for Rådet for Menneskerettigheder holdt talen ved prisoverrækkelsen til modtagerne Naja Lyberth og Spiralsagens Arbejdsgruppe. Begivenheden fandt sted i Vartovs store sal den 26. februar 2024. Foto DIGNITY
Kære Naja Lyberth og Spiralsagens Arbejdsgruppe!
Det er en stor ære for mig at kunne give jer Menneskerettighedsprisen 2023. Rådet for Menneskerettigheder i Danmark uddeler prisen for jeres styrke og mod til at sætte ord på de grove menneskerettighedskrænkelser, som den danske stat udsatte jer for i 1960’erne og 1970’erne.
En proces fra 1979 til 2017 til i dag.
Naja, i 2017 satte du dig foran din computer og skrev et opslag på Facebook, som var med til at bane vejen for et de vigtigste menneskeretlige opgør, vi har været vidne til i de seneste år. I opslaget fortalte du, at en dansk læge på sygehuset i Maniitsoq, hvor du er født og opvokset, lagde en spiral op i din livmoder. Du var 14 år den dag i 1976, hvor indgrebet fandt sted. Spiraloplægningen skete uden dit og dine forældres samtykke. Dagen før havde den danske distriktslæge besøgt jeres klasse, og her fik I piger hver især at vide, at I skulle hen til sygehuset og have oplagt en spiral. I fik ingen vejledning og ingen forklaring. I blev ikke spurgt. I gav ikke jeres samtykke. Naja, den spiral, du fik lagt op, var beregnet til en kvinde, der havde født. Den var alt for stor til en 14-årig pige. Du blev efterladt med store fysiske og psykiske smerter og komplikationer, som har mærket dig for livet.
Mere end 40 års ensomhed.
Igennem mere end 40 år troede du, at det kun var dig og et par af de piger, som du gik i klasse med i Maniitsoq, der fik oplagt spiraler mod jeres vilje. Men kort tid efter at du delte din historie, gik det op for dig, at I ikke var de eneste. På baggrund af Facebook-opslaget og interviews, som du og to andre grønlandske kvinder gav til flere grønlandske medier, begyndte du at få henvendelser fra kvinder over hele Grønland. Kvinder, der ligesom dig har levet med fysiske komplikationer og psykiske traumer, siden de var unge. Nogle af dem var blot 13 år, da overgrebet fandt sted. Mange af dem fik aldrig de børn, de ønskede.
Åbenhed og Danmarks Radio: Podcast om spiralkampagnen.
Da Danmarks Radio på baggrund af jeres åbenhed gravede i sagen i Rigsarkivet og i 2022 lancerede podcasten ’Spiralkampagnen’, stod det klart, at flere tusinde grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiraler. Mange af jer mod jeres vilje. Ifølge DR’s podcast blev op mod 4.500 grønlandske piger og kvinder udsat for overgrebene fra 1963 og et stykke ind i 70erne. Det svarer til næsten halvdelen af de 9.000 fødedygtige unge piger og kvinder i Grønland. Du mener, Naja, at der sandsynligvis er tale om endnu flere.
Støttegruppen.
I 2022 oprettede du en støttegruppe på Facebook for andre ofre for spiralkampagnen. Støttegruppen har udviklet sig til et stærkt fællesskab, hvor I sammen bearbejder jeres traumer og søger retfærdighed. Det er ud af det fællesskab, at spiralsagens arbejdsgruppe er vokset. De grove menneskerettighedskrænkelser, I blev udsat for, fandt sted under den såkaldte moderniseringsproces, som den danske stat igangsatte i årene efter 1953, hvor Grønland overgik fra at være en dansk koloni til et dansk amt.
Dansk familieplanlægning i Grønland.
I de år var fremme af den grønlandske befolknings sundhed højt på dagsordenen. Den danske stat brugte mange penge på at forbedre det grønlandske sundhedsvæsen. Det resulterede blandt andet i, at langt flere nyfødte overlevede. De mange børn var en stor og voksende udgift for Danmark, for der skulle bruges langt flere penge på blandt andet daginstitutioner, skoler og sundhedsfaciliteter. Det var blandt andet på den baggrund, at det daværende Grønlandsministerium og Sundhedsstyrelsen igangsatte den gennemgribende familieplanlægningsindsats, som gik ud over jer.
Dansk bekymring for grønlandske uægteskabelige børn.
Familieplanlægningsindsatsen beroede også på en dansk bekymring om de grønlandske børn, der blev født udenfor ægteskab. I det daværende dagblad, Grønlandsavisen, blev en dansk overlæge citeret for følgende udsagn: ”Det største sociale problem i Grønland er, at der fødes så mange børn udenfor ægteskab.” Målet med familieplanlægningsindsatsen var, at så mange fødedygtige grønlandske kvinder som muligt skulle have en spiral.
Vores fælles historie fundet i Rigsarkivet.
Naja, det er din og de mange andre grønlandske kvinders åbenhed, som fik journalister til at lede efter og nærstudere de brune dokumentmapper i Rigsarkivet og kaste lys over ét af de mørkeste kapitler i Danmark og Grønlands fælles historie. Det, I blev udsat for, er – med rette – blevet fordømt og kritiseret af flere menneskerettighedsinstitutioner, politikere og FN’s specialrapportør for oprindelige folks rettigheder, da han besøgte Grønland og Danmark i begyndelsen af 2023.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Vores pendant i Grønland, Grønlands Råd for Menneskerettigheder, har sammen med Institut for Menneskerettigheder kategoriseret det, som I blev udsat for, som grove menneskerettighedskrænkelser. I 2021 blev Naalaakersuisut og den danske regering enige om at igangsætte en uvildig undersøgelse af spiralsagen. Både Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder har presset på for, at undersøgelsen skal have et menneskeretligt fokus.
Udredning? Resultat?
Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ske. Spiralsagens arbejdsgruppe har også kritiseret, at forskerne bag udredningen ikke er forpligtede til at undersøge, om jeres menneskerettigheder er blevet brudt, og om I har ret til kompensation. I har ikke tiltro til, at udredningen vil resultere i den kompensation, som I kræver. Og I har ikke tid til at vente, har I sagt.
TAK for jeres mod!
Derfor har 67 af jer hver især krævet 300.000 kroner i erstatning hos den danske stat. Tiden vil vise, hvornår I opnår den anerkendelse, som I kræver og fortjener. Naja, da den danske distriktslæge lagde spiralen op hos dig, var du bange for at kæmpe imod. For du var ikke opdraget til at sige autoriteter imod, har du fortalt. Sådan reagerede mange af ofrene for spiralkampagnen. Dengang kunne I ikke sige fra. Men det gør I nu. Det er derfor, at I fortjener at modtage Menneskerettighedsprisen 2023. Stort tillykke — og stor tak!
Oversættelse til grønlandsk:
Asasara Naja Lyberth spiralilersuisimanerlu pillugu suleqatigiit 2023-imi inuit pisinnaatitaaffii pillugit nersornaammik tunniussisinnaanera uannut annertuumik pingaaruteqarpoq. 1960-ikkunni 1970-ikkunnilu danskit naalagaaffiannit inuttut pisinnaatitaaffissi annertuumik innarligaanera pillugu oqaasertaliinissamut nukissaqarlusilu sapiissuseqanissinnut, Danmarkimi Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit nersornaammik tunniussipput.
Naja, 2017-imi qarasaasiavit saanut ingipputit Facebokkimilu inuit pisinnaatitaaffii pillugit, ukiuni kingulliunerusuni takusatsinnit pingaarnersat ilaannik aqqutissiuusseqataasumik saqqummiussillutit. Saqqummiussanni Maniitsumi inunngorfinni peroriartorfinnilu napparsimmavimmi nakorsamit danskimit spiralilerneqarsimanerit oqaluttuaraat. 1976-imi ukiuugaa spiralilersinninni 14-inik ukioqarputit. Illit angajoqqaatillu akuersiteqqaarnagit spiralilersipputit. Ippassaammat klassersi pulaarlugu niviarsiaqqat ataasiakkaarlusi napparsimaviliarlusi spiralilersissasusi danskip nakorsap ilisimatippaasi. Ilitsersorneqarasilu nassuiaanneqanngilasi. Aperineqarasilu akuersinngilasi. Naja, spirali ilinnut ikkussaq arnanut ernereersimasunut atugassiaavoq. 14-inik ukiulimmut angivallaarujussuartoq. Ullumikkut inuunerpit sinneranut kingunerluuteqartitsisumik, timikkut tarnikkullu annertuumik ikilerneqarputit.
Ukiut 40-it sinneqartut isumaqarsimavutit illit klassimilu atuaqativit ilaat marlussuit kisissi piumasarinngisassinnik spiralilersissimallusi. Oqaluttuavilli saqqummiunnerata kinguninngua kisimiinnasi paasilerpat. Facebook-imi saqqummiussat illit kalaallillu arnat allat marluk, Kalaallit Nunaanni tusagassiorfinnit arlalinnit apersorneqarnersi tunngavigalugu, nuna tamakkerlugu arnanit saaffigineqartalerputit. Tassaapput aamma ilittut nalaataqarsimasut, timikkut tarnikkullu kingunerluuteqartumik ullumikkumut allaat sunniuteqartunik. Arnallu ilaat misigisimavaat tamanna 13-niinnarnik ukioqarlutik. Malittaanillu kingunerluummik eqqorneqaatiminnik tassaasoq meerartaarsinnaajunnaarneq.
Danmarks Radio, ilissi ammarnissigut, pisimasoq pillugu Rigsarkivimi misissuileramik 2022- imilu ’Spiralkampagnen’, qulequtsiullugu tusarnaagassiarineqarmat, kalaallit niviarsiaqqat arnallu tuusintilikkaat nammineq piumasarinngisaminnik spiralilersissimanerat paasinarsivoq. DR-ip tusarnaagassiaa naapertorlugu, kalaallit niviarsiaqqat arnallu 4500-it pallittut 1963- imiit 70-ikkut aallartisimalernerat tikillugu innarligaasimapput. Taakku Kalaallit Nunaanni arnat meerartaarsinnaasut 900
0-it affangajaannik amerlassuseqarput. Taakku illit suli amerlanerussangatippatit.
2022-imi spiralilersuinermi eqqugaasimasunut Facebook-imi tapersersoqatigiiffimmik pilersitsivutit. Tapersersoqatigiiffik, ataatsimoorfittut nukittuutut- peqatigiillusi nalaatassi anigoruminaatsup suliarinissaanut naapertuilluarnermillu ujartuivittut, ineriartorpoq. Ataatsimoorfimmi tamatumani spiralilersuisimaneq pillugu suleqatigiit annertusiartorput. Inuttut pisinnaatitaaffissigut innarligaanersi, Kalaallit Nunaata 1953-ip kingorna nunasiaataajunnaarluni danskit Naalagaaffianni amtiattut inissinneqarneranut atatillugu nutarterinerup danskit naalagaaffianit aallartinneqarata nalaani pivoq. Ukiuni taakkunani Kalaallit Nunaanni innuttaasut peqqinnissaat annertuumik ukkanneqarpoq. Danskit naalagaaffiata aningaasat annertuut atorlugit Peqqinnissaqarfik piorsarpaa. Tamatuma ilaatigut kingunerisaanik meeraaqqat toqusartut ikileriarujussuarput. Aningaasat amerlaneroqisut- ilaatigut ulluunerani paaqqinnittarfinnut, atuarfinnut peqqinnissamullu tunngatillugu periarfissanut/atortussanut atorneqassammata, meerarpassuit Danmarkimut annertusiartortumillu aningaasartuutaapput. Ilaatigut tamanna tunngavigalugu taamanikkut Grønlandsministeriap Sundhedsstyrelsillu qassinik meerartaarnissamik pilersaarusiornermut tunngatillugu suliniut annertoqisoq, ilissinnuttaaq tuttoq, aallartippaat. Qassinik meerartaarnissamik pilersaarusiornermut tunngatillugu suliniut, kalaallit aappariinnerup avataani inunngortut danskinit ernumassutaanerannik tunngaveqarportaaq. Tamatuma nalaani aviisimi ullormut saqqummersartumi Grønlandsavisen-imi nakorsaanerup danskip oqaasii imaattut issuarneqarput: ”Kalaallit Nunaanni inuttut atukkatigut ajornartorsiutit annersaat tassaavoq aappariinnerup avataani inunngortartut amerlavallaarnerat.” Kalaallit arnartaat meerartaarsinnaasut sapinngisamik amerlanersaasa spiralilerneqarnissaat, qassinik meerartaarnissamik pilersaarusiornermut tunngatillugu suliniuteqarnermi anguniagaavoq.
Naja, illit kalaallillu arnarpassuit allat ammarnissigut, aviisiliortunik Rigsarkivimi allagaatinik ujasilersitsivusi Danmarkillu Kalaallit Nunaatalu ataatsimut oqaluttuarisaanitta kapitaliisa ajornarpaat ilaannik misissueqqissaalersitsillusilu qanoq pisoqarsimaneranik paasititsivusi. Ilissi pineqarsimanersi- inuit pisinnaatitaaffii pillugit suliniaqatigiiffinnit arlalinnit, politikerinit Naalagaaffiillu Peqatigiit nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffiii pillugit immikkut nalunaarusiortartuannit, 2023-ip aallartisimalernerani Kalaallit Nunaannut Danmarkimullu tikeraartumit- eqqortumik nalilerneqarlunilu isornartorsiorneqarpoq. Kalaallit Nunaanni uatsitut Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisopqatigiit, Inuit Pisinnaat
itaaffiinut Instituti peqatigalugu ilissi taama pineqarsimanersi inuttut pisinnaatitaaffimmik annertuumik innarliinertut inissippaat. 2021-imi Naalaakersuisut danskillu naalakkersuisui spiralilersuisimaneq pillugu misissuinermik arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik aallartitsiniarlutik isumaqatigiipput. Inuit Pisinnaatitaaffiinut Instituti nunatsinnilu Inuit Pisinnaatitaafii pillugit Siunnersuisoqatigiit misissuinermi inuttut pisinnaatitaaffinnik qitiutitsinissaq pillugu ilungersuuteqarput. Maannamuugallartoq taama pisoqarumaarnissaa ilimanaateqarpassinngilaq. Qulaajaanermi ilisimatusartut inuttut pisinnaatitaaffissi unioqqutinneqarsimanerannik tarsiiffigineqanissamullu piumasaqaateqarsinnaanissinnik misissuinissamut pisussaaffeqannginnerat, spiralilersuisimaneq pillugu suleqatigiit isornartorsiorpaattaaq. Misissuisitsinerup piumasaqaatigisassinnik taarsiiffigineqarnermik kinguneqarumaarnissaa upperinngilarsi. Utaqqinissamullu piffissaqannginnerarpusi. Tamaammat 67-iluusi tamassi immikkut 300.000 koruuninik danskit naalagaaffiannit taarsiiffigitinnissarsi piumasaraarsi. Akuerineqarnissamik piumasaqaatissi pisassarisassilu qaqugu angujumaarnissaa piffissap takutikkumaarpaa.
Naja, nakorsap danskip spiralilermatit akerliliinissat siooragaat, oqartussanummi akerliliisoqarneq ajorneranik perorsagaasimanerit oqaluttuaraat. Spiralilersugaasimasut amerlaqisut taama qisuariarsimapput. Taamanikkut itigartitsisinnaannginnassi maanna utertitsivusi. Taamaammat 2023-imi inuit pisinnaatitaaffii pillugit nersornaatisivusi.