Hvad er demokrati?
Fra Danmarksredaktionen – Marianne Olsen
Det er meget muligt at Winston Churchill havde ret i sin påstand om at demokratiet er den mindst ringe styreform, og SOS Racisme har dette efterår sat sig for at undersøge hvad demokrati indebærer. Bidragene til dette nummer af tidsskriftet har imidlertid afsløret at menneskets værste sider på ingen måde bliver tæmmet i demokratiet.
Midt i alle de uklare beslutninger er det velgørende at læse Bjørn Elmquists realistiske artikel med fremhævelsen af at demokratiet er en styreform med mange ansigter, og at det står sløjt til med vores viden, hvis vi tror at hele den danske voksne befolkning i vores samtid har medansvar for statens styrelse. Vi lever faktisk i en stat, der negligerer 10 procent af den arbejdende befolkning ved at unddrage dem den stemmeret de burde have i det danske demokrati.
Demokratiet beskytter for eksempel ikke mod overgreb på en minoritetsgruppe af statsborgere, der skiller sig ud med en fremmed kultur som den grønlandske. Mange danskere har været slået af rædsel ved at erfare at danske folkevalgtes politik opererede med ‘spiral-kampagnen’, som det ses af Karen Margrethe Høskulds-sons forside, og dertil det uforståelige begreb ‘juridisk faderløs’, men så racistisk, så dybt kan altså et demokratisk samfund synke – og afsløre sin kyniske mangel på moralsk kompas. Derfor er SOS Racisme taknemmelig for at kunne bringe både Naja Lyberths tale til statsministeren og Nauja Lynges beretning om en forestående afstemning med hensyn til den grønlandske befolk-nings identitet som nationalt mindretal på linje med det tyske mindretal i Sønderjylland.
Demokratiet tillader også overtrædelser af Menneskerettighederne ved at vende det blinde øje og det døve øre til udrejsecentrenes skændsler. Både Anne Nielsens tale ved Kærshovedgaard, Bente Richs artikel om mistrivslen i Avnstrup og opråbet om Nagham der helt uskyldigt nu er fængslet i Ellebæk, fremhæver de værste sider af Folketingets flertal, der lader hånt om de svageste i vores samfund. Og vi mangler jo også at få mindst et dansk barn hertil sammen med moderen. Således bliver et par manende linjer fra Leif Bork Hansen om dagligt at læse Primo Levi nødvendige.
Demokratiet tillader også en voldsom hetz mod minoriteters religion i så høj grad at vi har partier i Folketinget, der taler højt om deres animositet mod folk af anden religion. Vi trænger i høj grad til at få vedtaget en antiracistisk handlingsplan på linje med den plan mod antisemitisme, som er vedtaget: Niels Valdemar Vinding fortsætter med at skrive om sit arbejdes resultater, der i forårsnummeret viste begrænsningen af islam som et indgreb i den grundlovsfæstede religionsfrihed, og nu i dette nummer uddybes med artiklen “Religion og Racisme i Danmark.”
Interviewet med vores formand, Jalloh, viser i et tilbageblik hvad vi har fået med denne danske statsborger, der kom hertil som blind passager dengang myndighederne turde sige “Velkommen til Danmark”! Vi har altså kunnet, før vi fik det demokratisk bestemte – men i ordets virkelige forstand ulykkessvangre paradigmeskift.
Det er formentlig paradigmeskiftets manglende kompas, der gør den sorgens dag, mens unge mennesker slagter hinanden ved fronterne til en dag med festopvisning. Selvfølgelig skal Danmark donere kampfly, men helst med viden om den dødelige alvor og uden at understrege det uklædelige i egen fortjeneste. Georg Metz forklarer i sit mellemspil hvad ‘utilbørlig’ betyder.
Vi bringer også nogle aktive demokratiske stemmer, der kort peger på brand i gaderne og klimakrisen og -, ligesom Jens Galschiøt udpeger og udskammer vores indre svinehund, så demokratisk den end måtte være.
Alt dette kalder på overlevelsestrangen: Vi kan kun klare os, hvis vi også har humoren med og hjertet ægte og varmt. Dertil har Leif Hjernøe bidraget med sin hyldest til de gode mennesker der giver ham livsmod, så selv sygdom kan blive en omstændighed, der kalder på venlige følgesvende og får ham til at repetere “Hvad fatter gør er altid det rigtige. — God læsning.
Fra Grønlandsredaktionen – Nanna Knudsen
To bidrag fra den nordlige del af kongeriget Denne gang har vi fået to bidrag til SOS Racisme fra den nordlige del af kongeriget. De to bidragsydere hedder henholdsvis Naja Lyberth og Nauja Lynge. Naja betyder ‘lillesøster til en dreng‘, og trykket ligger på -ja. Nauja betyder måge, og nau- udtales som naa (langt a).
I dette blad er det er en stærk beretning, vi har fået fra ét af ofrene fra Spiralkampagnen! Siden juni sidste år har de berørte kvinder, der har fået sat spiraler op, kunnet få hjælp i form af samtaler med psykologer. Over 60 har taget imod hjælpen. Over 90 kvinder har sendt deres klager til Landslægeembedet, og et forskerhold er lige nu i gang med udredningen. !000-vis har fået sat spiraler siden ´60erne.
7.september bliver der borgermøde på Ilimmarfik (universitetet) i Nuuk om dette og ligeledes på SDU (Syddansk Universitet) i Odense den 27.september 2023. Jeg håber, at der vil komme en folkelig debat ud af Nauja Lynges tanker om, at vi bliver gjort til mindretal i DK. På den måde vil der være langt mere hjælp til de mennesker, der har behov for det!