Niels Valdemar Vinding, lektor på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
I 2022 offentliggjorde Den Europæiske Kommission imod Racisme og Intolerance (ECRI) sin sjette rapport om Danmark. Rapporten er på mange måder kritisk og stiller Danmarks tilgang til spørgsmål om racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance i skarpt lys. ECRI er en uafhængig organisation, der overvåger europæiske landes arbejde med menneskerettigheder på disse områder.
Rapporten fremhæver flere bekymrende punkter, herunder hvordan muslimer i Danmark, herunder gæstearbejdere og asylansøgere, i stigende grad fremstilles som en trussel mod danske værdier og kultur. Den påpeger også, at et politisk parti har gjort det til sin vigtigste politiske platform at tale for “udrensning” af muslimer og at true, håne og fornærme muslimer og sorte mennesker i deres egne kvarterer, næsten uden nogen modsigelse fra andre politikere og undertiden under politibeskyttelse i ytringsfrihedens navn.
Rapporten indeholder dog også ros til politiet for deres fokuserede indsats med at udvikle oplysningsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser, herunder hadefulde ytringer af kriminel karakter, samt informationsmateriale rettet mod nøgleinteressenter, herunder Dansk Islamisk Råd, Det Jødiske Samfund i Danmark og landsforeningen LGBT+ Danmark.
Denne rapport har stor relevans for spørgsmål om religion, da den berører emner som ligestilling, hadefulde ytringer og integration, som alle har forbindelse til religiøse spørgsmål. Rapporten viser tydeligt, at der stadig er betydelige udfordringer i Danmark, når det kommer til racisme og diskrimination, herunder i religiøse kontekster.
’Almindeligt’ med racisme og diskrimination i Danmark
Danmark er generelt højt rangeret på mange områder, og rapporten bemærker også positive tiltag i visse sammenhænge. Det er dog vigtigt at forstå, at denne type rapporter ikke har til formål at fremhæve alt det positive, men snarere at fokusere på områder, hvor der er plads til forbedring. Selvom der er positive aspekter, giver rapporten stadig anledning til bekymring og kritik.
Det er ikke overraskende, at muslimer stadig er udsat for racisme og intolerance, og rapporten fremhæver dette som et vedvarende problem i Danmark. ECRI påpeger, at mens racisme baseret på hudfarve eller fysisk udseende generelt ikke accepteres af flertallet af danskerne, er det blevet mere almindeligt at udtrykke negativitet over for muslimsk religion og kultur.
Rapporten kritiserer især den stigende politisk motiverede hadefulde retorik. Den nævner Rasmus Paludan og Stram Kurs som eksempler, men kritikken dækker også bredere politiske tendenser. Der er bekymring over, at politikere fra forskellige partier har bidraget til at fremstille muslimer som en trussel mod danske værdier og kultur. ECRI påpeger også, at et politisk parti har gjort det til sin vigtigste politiske platform at tale for “udrensning” af muslimer og at true, håne og fornærme muslimer og sorte mennesker, ofte med politibeskyttelse under påberåbelse af ytringsfrihed.
Rapporten indeholder dog også en positiv note, hvor politiet roses for deres indsats med at udvikle oplysningsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser, herunder hadefulde ytringer af kriminel karakter. Der er også informationsmateriale målrettet nøgleinteressenter, herunder Dansk Islamisk Råd, Det Jødiske Samfund i Danmark og landsforeningen LGBT+ Danmark. Dette viser, at der er forsøg på at tackle nogle af de udfordringer, der er identificeret i rapporten.
En ghettoplan med hård, international kritik
ECRI-rapporten kritiserer den såkaldte “parallelsamfundspakke,” der indeholder reviderede definitioner af udsatte boligområder, parallelsamfund og “omdannelsesområder.” Rapporten påpeger, at det er bemærkelsesværdigt, at parallelsamfund og omdannelsesområder defineres ud fra etnisk og implicit religiøse kategorier, baseret på en befolkningsandel på 50% eller mere med “ikke-vestlig” baggrund. Dette kan anses for at være potentielt diskriminerende i sig selv.
Desuden kritiserer ECRI målsætningerne i lovgivningen, der indebærer en reduktion af almennyttige boliger i disse områder til fordel for ejerboliger, privat udlejning og andelsboliger. Som en konsekvens af denne lovgivning kan op til 60% af boligerne i langsigtede parallelsamfundsområder blive nedrevet, overdraget eller omformet til andre typer boliger. Dette udsætter de nuværende beboere i disse områder for en betydeligt større risiko for at skulle forlade deres hjem.
ECRI kritiserer også politiets beføjelser til midlertidigt at udpege områder som “zoner med øget straf,” hvor begåede lovovertrædelser kan føre til skærpede strafferetlige sanktioner for visse lovovertrædelser. FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) har erklæret, at denne lovgivning er diskriminerende.
I rapporten bakker ECRI op om beboere med “ikke-vestlig” baggrund i omdannelsesområder, der føler sig truet af fjernelse, og påpeger at Institut for Menneskerettigheder proaktivt støtter sagsøgerne fra Mjølnerparken i retssager.
Som en prioritet anbefaler ECRI, at de danske myndigheder implementerer positive incitamenter for alle berørte befolkningsgrupper for at nå målene om en mere afbalanceret sammensætning mellem ikke-vestlige, EU-borgere og “indfødte danskere” i de områder, der betegnes som “parallelsamfund,” i stedet for tvangsudsættelser for at nå lovgivningens mål.
Had og en handleplan, der lader vente på sig.
ECRI og Institut for Menneskerettigheder har gentagne gange opfordret til vedtagelse af en national handlingsplan mod racisme, med særlig fokus på overvågning af hadefulde ytringer i den politiske diskurs og den negative fremstilling af personer tilhørende minoriteter i bred forstand. ECRI bemærker, at civilsamfundsrepræsentanter fortsat rapporterer deres langvarige bekymring over den stigende udbredelse af hadefulde ytringer i den politiske diskurs, især rettet mod muslimer og flygtninge. De beklager også fraværet af en omfattende national strategi mod racisme.
Regeringen har mulighed for at komme med sine synspunkter og bemærkninger til ECRI-rapporten som en respons, hvor den kan korrigere fejl og misforståelser og foreslå nye initiativer. I sit svar på rapporten peger regeringen på, at den planlagde at udarbejde en handlingsplan mod racisme i samarbejde med flere politiske partier. Denne handlingsplan skulle adressere racisme på forskellige områder i samfundet, herunder arbejdsmarkedet, uddannelse, kultur og hadforbrydelser, og den skulle også kortlægge omfanget og karakteren af racisme i Danmark.
Desværre er der gået mere end halvandet år, og der er endnu ikke blevet iværksat tiltag for at bekæmpe racisme i Danmark, og regeringen har ikke taget konkrete skridt i retning af at udvikle en handlingsplan. Dette er til trods for, at både Institut for Menneskerettigheder og ECRI har anbefalet det. Racisme er heller ikke nævnt i regeringsgrundlaget fra 2022, kaldet ‘Ansvar for Danmark,’ og had kun nævnes én gang i dokumentet.
Dette tyder på, at der stadig er arbejde at gøre for at adressere racisme og hadefulde ytringer i Danmark, og at der er en mangel på politisk vilje til at tage konkrete skridt i denne retning.
Døve ører og lukkede øjne
Som tidligere nævnt, har regeringen i et appendiks til ECRI-rapporten fire fulde sider til at kommentere på rapporten og præsentere sine synspunkter og reaktioner. Det er bemærkelsesværdigt, at ECRI-rapporten indeholder en markant kritik og klare anbefalinger vedrørende muslimers, jøders og andre religiøse minoriteters vanskelige forhold i Danmark, men at den daværende regering ikke adresserer disse religiøse spørgsmål i sit svar. Rapporten nævner ordet “muslim” 41 gange og “religion”/”religiøse” 18 gange, men regeringen tager ikke stilling til denne kritik eller peger på politiske, statslige, regionale eller kommunale initiativer, der arbejder imod religiøs racisme eller diskrimination af muslimer. Derfor bliver denne kritik rettet mod regeringen stærkere.
Det mest alvorlige forsømmelse er, at regeringen ikke anerkender eksisterende problemer med diskrimination, uretfærdighed og behandling af muslimer i Danmark. Regeringen har heller ikke taget skridt til at ændre situationen eller følge de klare anbefalinger fra rapporten, selvom den tidligere annoncerede en handlingsplan mod racisme.
I konklusionen peges der på en larmende tavshed fra den danske regering i forhold til de kritikpunkter, der er blevet rejst. Selvom religion har været et aktuelt politisk og retspolitisk emne i mange år, savnes stadig en konkret religionspolitik i Danmark, der kan adressere problemer og finde løsninger.
Det skal bemærkes, at den kritik, der er blevet rettet mod den danske regering, fandt sted, da Socialdemokratiet under Mette Frederiksen ledede en mindretalsregering. Efter folketingsvalget den 1. november 2022 er det nu op til den nuværende SVM-regering at tackle disse udfordringer. Et af de få initiativer, der er blevet taget, er et nyt lovforslag om at kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund fra den 25. august 2023. Dette kan dog vise sig at være en enkeltstående foranstaltning.
Samlet set fremstår Danmark i rapporten som præget af regeringens larmende tavshed i forhold til problemer, der trænger sig på, især når det kommer til diskrimination af religiøse grupper og den islamofobi, der er blevet dokumenteret og kritiseret internationalt. Du kan se rapporten her: link til rapporten.