Nauja Lynge
Til efteråret stemmer Grønland om vores skæbne.
I rapporten “Ligebehandling af grønlændere i Danmark” fra 2015 anbefaler Institut for Menneskerettigheder:
“at der etableres en dialog med repræsentanter for grønlændere i Danmark om, hvorvidt grønlændere som gruppe bosat i Danmark ønsker at blive anerkendt som nationalt mindretal.”
Dette blev dog ret hurtigt begravet. I årene siden har jeg forsøgt at belyse emnet gennem litteratur og debat. Men nu sker der endelig noget meget positivt. Kuno Fencker har foreslået, at grønlændere i Danmark bliver spurgt, om de vil være et nationalt mindretal. Hans forslag blev sendt til udvalgsarbejde under denne forårssamling. Dette 2. behandles i Inatsisartut her til efteråret 2023.
Grønlands selvstyre og grønlænderes rettigheder i Danmark
Det danske fokus på grønlænderes rettigheder som folk er tæt knyttet til indførelsen af selvstyreordningen i Grønland og dermed til forholdene for grønlændere i Grønland. Ikke mindst i lyset af Grønlands ønsker om selvstændighed er der behov for at sikre de mange grønlændere i Danmark.
Grønlændere har samme rettigheder i Danmark som alle andre danske statsborgere. Desværre kommer denne rettighed til at spænde ben. Grønlændere i Danmark oplever særlige sproglige, kulturelle og sociale udfordringer i det danske samfund på linje med borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Der er en lang række udfordringer i forhold til at nyde lige muligheder med andre danskere i Danmark.
Fordele ved at være anerkendt son nationalt mindretal
Det kan imødekommes ved at anerkende grønlændere i Danmark som et nationalt mindretal. Ligebehandling af grønlændere handler blandt andet om tolkebistand, tilknytning til arbejdsmarkedet, læringsmål og en stærkere organisering og hermed repræsentation af grønlændere bosat i Danmark. Det er en enestående mulighed for at få etnicitet, sprog og kultur integreret i et liv i Danmark. Og ønsker man ikke at blive en del af et mindretal, kan man jo bare fortsætte som man plejer.
Det tyske mindretal som model
I Danmark er det tyske mindretal i Sønderjylland som den eneste befolkningsgruppe anerkendt som et nationalt mindretal efter Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal. Den komité, som overvåger gennemførelsen af konventionen, har anbefalet, at myndighederne i Danmark undersøger nærmere, om grønlændere i Danmark ønsker at blive anerkendt som et nationalt mindretal.
Respekt for særpræg og mulighed for at deltage i flertallets anliggender på lige fod
Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal har blandt andet til formål at sikre, at medlemsstaterne respekterer den etniske, kulturelle, sproglige og religiøse identitet for personer tilhørende nationale mindretal, ligesom den forbyder forskelsbehandling på baggrund af tilhørsforhold til et nationalt mindretal.
Ud over at respektere identiteten har konventionen imidlertid også fokus på, at medlemsstaterne skal bidrage til at skabe passende forhold for, at personer tilhørende nationale mindretal kan udtrykke, bevare og udvikle deres identitet. Herunder skal staterne fremme tolerance, respekt og forståelse mellem mennesker. Staten skal blandt andet skabe forudsætninger for, at det nationale mindretal kan deltage i det kulturelle, sociale og økonomiske liv og i offentlige anliggender der.