Leif Hjernøe
Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at den blev meget kønnere; for det går med historier ligesom med mange mennesker, de bliver kønnere og kønnere med alderen, og det er så fornøjeligt!”
Eventyret kan – lige som dette citat af dets indledning – billedlig talt læses eller høres som en beskrivelse af tilværelsens forgængelige natur og vilkår. Her symboliseret ved en bondes økonomiske nedtur i form af en række mislykkede byttehandler. De blev indledt med et bytte til en ko for en hest. Senere byttes koen for et får. Og sådan fremdeles en gås for et får, en høne for en gås. Til sidst byttes hønen for en sæk rådne æbler.
På nedturens endestation landsbykroen vædder et par velhavende englændere om, hvad konen derhjemme mon vil sige og gøre ved sin uduelige handelsmand. Hvor galt vil det gå?
Ganske symbolsk ender eventyret overraskende med, at kærligheden stik imod de to englænderes forventning sejrer. Berømt er den enes kommentar: ”Det kan jeg lide. Altid ned ad bakke og altid lige glad! Det er nok pengene værd!” Og så betalte de ”bondemanden som fik kys og ikke knubs” en stor portion guldpenge. I eventyret står der et skippund. Det svarer til ca. 160 kg.
Sådan kan det altså i bedste fald gå, selv når man efter et langt livsforløb har mistet forældre, brødre, ægtefælle, gamle venner og bekendte, samt tabt mangt og meget – arbejde, bil, kørekort og bevægelsesfrihed. Selv om det hele således ved livets afslutning kan se udsigtsløst ud, så kan kærlig omsorg, varme hænder og kyndig tålmodig behandling i sidste ende opleves som en gevaldig optur. Sådan har jeg det med de behandlingstilbud, jeg med støt stigende glæde og taknemmelighed har modtaget og fortsat modtager på Regionshospitalet Horsens’ dialyseklinik.
Derfor – med en omskrivning af B. S. Ingemanns salme ”Lysets engel går med glans” (1837): Dialysens engle består med glans alle de prøvelser afdelingens brogede skare af patienter byder på. Hver eneste dialysetime tæller. De er mere værd end selv den største lottogevinst. Hvor heldig må man have lov til at være!?
Leif Hjernøe er skribent for flere dagblade og forfatter af eksperimenterende romaner og forskellige slags noveller samt diverse radiofoniske mediekommentarer.