Stine Riis, Bibliotekar – SOS Racisme
Boganmeldelse: ISI ØJE EYE. 45 fotografier fra Grønland Tekst og redigering: Pipaluk Lykke Løgstrup. Udgivet på forlaget Nebula, Sisimiut 2014
Fotobogen ISI ØJE EYE er en eksplosion af visuelle indtryk fra Grønland. Billedernes magi rammer vores følelser og giver os et indblik ikke bare i Grønlands natur, byer og mennesker, men i selve landets DNA. Et sindbillede på det store land og dets befolkning.
Projektet bag bogen var en fotokonkurrence, hvor amatørfotografer blev bedt om at sende digitale billeder til redaktionens hjemmeside. Hver fotograf måtte kun indsende et foto. En jury på tre personer med personlig og professionel erfaring fra Grønlands kunst- og kulturliv fik herefter til opgave at udvælge de 40 bedste fotos.
Kravet var at fotograferne skulle være bosiddende i Grønland og ikke være uddannede kunstnere eller fotografer. Billedet skulle være taget i Grønland med digitalt udstyr. Billederne kom ind fra alle dele af landet og i alt levede 171 billeder op til kravet.
Ved indsendelse skulle fotoet tilmeldes én af følgende kategorier, som efterfølgende danner bogens opdeling:
ÅBEN: Dit fotografi handler om lige præcis det, du bestemmer dig for
DRØM: Dit fotografi handler om din drøm, for dig selv eller andre
VERDEN: Dit fotografi handler om din verden, som du ser og oplever den
LIV: Dit fotografi handler om dit liv, eller andres liv, om alt levende
SELV: Dit fotografi handler om dig selv, din krop, om selvstændighed
Resultatet er blevet et meget personlig og forskelligartet billede af landet og dets befolkning. Hvert billede har sit eget udtryk og stil, dokumentarisk, kunstnerisk, underfundigt eller bare ”skævt”. Indenfor hver kategori er der de store panoramabilleder og de tætte hverdagsagtige situationer. Der er billeder af stor skønhed og ro, ligesom der er billeder fuld af bevægelse og leg, det store i det små. Alle billederne vil fortælle os noget og formidle en stemning, som det er svært ikke umiddelbart at tage ind.
Ved hvert billede er der en tekst med oplysninger, som fotografen har givet om sig selv og sit billede. Nogle har skrevet ganske kort og faktuelt, mens andre har uddybet deres tanker med billedet og dermed bidraget med yderligere perspektiv og indsigt i livet, som det leves, og ikke mindst deres bekymringer, drømme og håb for fremtiden.
I kategorien DRØM forundres vi over, hvor forskelligt et stof drømme kan være gjort af. Her er spændet fra at stå på kanten af det svimlende ishav til at se sin datters ansigt gennem bobler i et glas, eller billedet af bøgerne i skolebiblioteket, hvor drømmene trives.
Som i alle andre samfund i verden fylder børnene naturligvis i livet og hverdagen. Vidunderlige billeder af børn i leg, venskab og glæde. I børnene ligger alle vores håb for fremtiden og al vores bekymring for samme. Også forholdet mellem mennesker og dyr bliver vi klogere på, om det så gælder menneskets bedste ven, hunden, eller havets store dyr, som giver mad på bordet.
I al fotografi spiller lyset en stor rolle, og i Grønland, forestiller jeg mig, har lyset en helt særlig betydning, fordi det er fraværende en del af året. Jeg er overbevist om, at langt de fleste grønlændere har et nært forhold til deres lands storslåede natur og sollysets farvespil i havet, himlen, bjergene, luften og isen. Det fremgår også ganske tydeligt i valget af motiv i denne bog, hvor op imod halvdelen af billederne har fokus på netop landskabet og naturen på alle tider af dagen og året.
Udover de 40 nutidige billeder som beskrevet ovenfor, indledes bogen med et afsnit om og med fem historiske billeder, det tidligste fra 1868 og det seneste fra omkring 1930. Hvert billede er placeret i en kategori svarende til bogens øvrige billeder: ÅBEN, DRØM, VERDEN, LIV og SELV. Redaktøren skriver om begrundelsen for at medtage disse billeder: ”De historiske billeder bibringer de nuværende optagelser i øjenperspektiv og tyngde. Perspektiv, fordi de fortæller en historie om et inuitisk folk, der oftest blev fotograferet, og ikke selv tog billeder. Tyngde, fordi motiverne på én gang skaber kontrast til en svunden tid, men undertiden også fungerer som spejl for nutidens fotos.”
Bogen er udgivet i 2014, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om udtrykket ville være anderledes, hvis billederne var taget i 2022. Selvfølg
elig ville mange af scenerierne være de samme, men det er øjnene som ser, fotografens blik der ændrer sig, i takt med de forandringer der sker i det nære samfund og udadtil i verden, klimatisk som samfundsmæssigt. Man kunne ønske, at holdet bag bogen fik lyst til at gentage projektet og vise os, hvordan livet ser ud i de grønlandske amatørfotografernes øjne anno 2022.