Anmeldelse af: Betonhjerter, roman af Sara Rahmeh, København, Alpha Forlag, 2023. 290 sider.
Steen Eriksen
Romanen fortæller om livet i en ghetto, som ligger et fiktivt sted. Området som kaldes Blokken består af en lang række af betonbygninger, som alle er grå og kedelige af udseende. Her finder vi indvandrere og flygtninge fra forskellige lande. At historien især vil handle om syrere antydes af et digt om Damaskus af digteren Nizar Qabbani, som har levet i eksil i England.
Andre nationaliteter som vi træffer er fra Irak, Libanon, Tyrkiet – og Danmark.
Vi træffer Yasmin, som er vores unge fortæller og guide på 18 år. Hendes familie er indvandret fra Syrien for mindst 20 år siden. Faderen baba er Blokkens mekaniker med eget værksted, mens moderen mama er hjemmegående. Yasmin har været med sin mor på sommerferie i Damaskus flere gange, men borgerkrigen med start i 2011 har sat en stopper for dette. Under krigen er mama en trofast lytter til Al Jazeera på tv, og hun følger familien i Syrien via telefonen. I 2013 dør Yasmins onkel i regimets fængsel i Syrien, og så er der ikke mere musik og sang i hjemmet.
Nye flygtninge
Fra Syrien er familien Hamaad, som kommer fra et asylcenter. Yasmin beskriver det sådan. Det er ikke et særlig fedt sted. Det er som at bo på et snusket hotel i en afkrog af en forladt by, men du kan hverken klage over servicen eller stemple ud.
Blokken har forskellige forretninger som drives af indvandrere. Ældst og med et stort udvalg af varer er Monsoon Exotic Bazar. Nytilkomne opkomlinge driver Foreign Flavours, som Yasmins familie og de fleste andre ikke vil vide af. Andre erhverv er vandpibecafeen Shisha Palace, herrefrisøren Fresh Cutz, som gerne ville udvide med damer og Lulus Torturkælder, hvor kvinder kan få fjernet uønsket hårvækst.
Intern information
I Blokken besørges af halal-tanterne, som formidler nyheder hurtigere end Al Jazeera og spreder mere fake news end Ekstra Bladet. De gør opmærksom på mange ting, som kaldes ikke-halal eller direkte haram (forbudt).
Kvinderne mødes i Torturkælderen hos Lulu, hvor samtaler finder sted. Mændene har tilsvarende et mødested hos frisøren Ali i Fresh Cutz.
Yasmin og Malik er jævnaldrende og begge enebørn, de bor tæt på hinanden og er skolekammerater. De har haft meget sammen, men skilles efterhånden.
Malik er med i en klike sammen med to andre drenge.
De mødes næsten daglig i Rygerkælderen, som er en nedlagt cykelkælder. Den mistede sin funktion, da der ikke er mange cyklister i Blokken.
I Rygerkælderen ryges joints og hash, som drug-dealeren Ibrahim kommer med. Ibrahim har i flere år forsørget sin mor og søskende gennem handel og forefaldende arbejde. I en rus lægger han hash i Maliks taske. Denne bliver anholdt af Politiet, og i retten får han en betinget dom, som kommer halal-tanterne for øre og i sig selv omfattes med alvorlig skam for hele Maliks familie.
Halal-tanterne er også på færde, da blondinen Tania føder en søn, som har mørkt hår. Der spørges naturligvis hvem faderen er, og det spørgsmål besvares meget sent.
Der sker dog noget, som ryster hele Blokken.
Det er skuddrabet på den ene ejer af vandpibecafeen Shisha Palace. Der går rygter om hans tilknytning til en bande, og om en gammel gæld han burde have betalt. Danskere i Blokken er klart i mindretal blandt romanens personer.
Tania er nævnt, Tania med i, hun var døbt Tanja, men en numerolog rådede hende til i stedet at hedde Tania. Der er gårdmanden Johnny, som er eneboer og noget drikfældig.
Der er også Yasmins veninde Alma, som bor uden for Blokken i langt bedre sociale forhold. Sammen med Yasmin nyder hun gerne æbletobak i vandpibecafeen Shisha Palace.
Abdulrahman (født Rasmus Andersen) havde et dårligt forhold til sin far og kom ud i en krise efter moderens død. Gennem den lokale moske konverterede han til islam.
I romanen nævnes nogle muslimske udtryk.
Disse bliver som regel oversat. Vi kommer ind i køkkenet og restauranter med navne på madopskrifter og kager. Disse skrives på arabisk, men er lette at oversætte. Bogens tekst leveres i det hele taget i en tone, som er både alvorlig og sjov. Forfatteren Sara Rahmeh er født i 1985 og vokset op i ghettoen Taastrupgaard på Københavns vestegn.