Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

𝐀syl-lotteriet

UdlÌndingestyrelsen oplyser ligefrem ved indkaldelse til samtale, at formület er at prøve, om der er mulighed for at inddrage opholdstilladelsen. Sagsbehandlerens succeskriterie er dermed ikke korrekt sagsbehandling og retssikkerhed, men inddragelse!

Nür en asylsøger er kommet til Danmark, bliver der gennemført et interview. Her skal man afdÌkke asylmotivet. Det er ofte daglange samtaler.

Asylsøger er ofte nervøs og ved ikke, om de, der udspørger, har torturceller i kÌlderen, eller om de samarbejder med Assad.

Sagsbehandleren styrer samtalen og bestemmer, hvilke spørgsmül der skal stilles.

Asylsøger für mulighed for at tilføje oplysninger. Herefter udskrives et samtalereferat, som er en koncentreret skriftlig udgave af den lange samtale.

Asylsøger forventes straks at protestere over evt. fejl eller mangler og skal derefter underskrive.

Der er mange eksempler pĂĽ, at denne procedure gĂĽr helt galt.

Der kan nemt ske misforstüelser i tolkningen, der f.eks. für den betydning, at sagsbehandleren ikke stiller de afgørende uddybende spørgsmül. Nür man en hel dag forklarer alverdens detaljer om hele sit liv, vil der altid vÌre mange udeladelser, men asylsøger ved ikke hvilke oplysninger, der er vigtige, og er derfor ikke i stand til at tilføje mangler til samtalen. Det kan nemt blive fatalt.

Praksis er nemlig at – nĂĽr man ved senere sagsbehandling og samtaler fĂĽr opklaret sĂĽdanne manglende oplysninger og fejl, medfører det automatisk, at asylsøger anses for “utrovĂŚrdig”, eller man mener, at asylsøger “udbygger sin forklaring”.

ALT kan bruges, som sagsbehandleren ønsker, og i praksis kan man oftest fü prÌcis det resultat, man ønsker.

Derfor er det sĂŚrlig problematisk, at der for tiden afvikles et rent politisk projekt, der gĂĽr ud pĂĽ at inddrage opholdstilladelser for flest mulige syrere.

UdlÌndingestyrelsen oplyser ligefrem ved indkaldelse til samtale, at formület er at prøve, om der er mulighed for at inddrage opholdstilladelsen. Sagsbehandlerens succeskriterie er dermed ikke korrekt sagsbehandling og retssikkerhed, men inddragelse!

Mange danskere, der har syriske venner, kender historier om uretfÌrdige afgørelser med misforstüelser og afvisninger af vigtige oplysninger, som tilfÌldigvis ikke blev nÌvnt i den allerførste samtale.

Alle, der har med afhøring af vidner at gøre, ved, at sĂĽdan et samtalereferat langt fra er “eksakt videnskab”. Spørg nogle professionelle dommere og advokater!  Dermed bliver asylbehandlingen til et asyl-lotteri, og udfaldet afhĂŚngig af sagsbehandleren.

Og hvis sagen ankes, ser man det samme i FlygtningenÌvnet, hvor nÌrmest identiske problemstillinger mødes med afgørelser, der helt uforudsigeligt kan pege begge veje.

Nogle gange er det sket, at folk, der sidder i udrejsecenter, lykkes med at fĂĽ genoptaget deres sager og fĂĽr omstødt afvisningen. Det kunne man udlĂŚgge som at “systemet virker” – men hvad med alle dem der ikke fĂĽr sagen genoptaget? – systemet fejlede jo i første omgang!

I det politiske system, regnes asylafgørelser som korrekte: Der er foretaget en grundig sagsbehandling, og man handler rutinemÌssigt i forhold til afgørelserne uden at eje tvivlens nüdegave.

I det virkelige liv sejler systemet. Alverdens subjektive parametre für indflydelse pü afgørelserne. Retssikkerheden er ikke god nok!

LĂŚs osgĂĽ