?syl-lotteriet

Udlændingestyrelsen oplyser ligefrem ved indkaldelse til samtale, at formålet er at prøve, om der er mulighed for at inddrage opholdstilladelsen. Sagsbehandlerens succeskriterie er dermed ikke korrekt sagsbehandling og retssikkerhed, men inddragelse!

Når en asylsøger er kommet til Danmark, bliver der gennemført et interview. Her skal man afdække asylmotivet. Det er ofte daglange samtaler.

Asylsøger er ofte nervøs og ved ikke, om de, der udspørger, har torturceller i kælderen, eller om de samarbejder med Assad.

Sagsbehandleren styrer samtalen og bestemmer, hvilke spørgsmål der skal stilles.

Asylsøger får mulighed for at tilføje oplysninger. Herefter udskrives et samtalereferat, som er en koncentreret skriftlig udgave af den lange samtale.

Asylsøger forventes straks at protestere over evt. fejl eller mangler og skal derefter underskrive.

Der er mange eksempler på, at denne procedure går helt galt.

Der kan nemt ske misforståelser i tolkningen, der f.eks. får den betydning, at sagsbehandleren ikke stiller de afgørende uddybende spørgsmål. Når man en hel dag forklarer alverdens detaljer om hele sit liv, vil der altid være mange udeladelser, men asylsøger ved ikke hvilke oplysninger, der er vigtige, og er derfor ikke i stand til at tilføje mangler til samtalen. Det kan nemt blive fatalt.

Praksis er nemlig at – når man ved senere sagsbehandling og samtaler får opklaret sådanne manglende oplysninger og fejl, medfører det automatisk, at asylsøger anses for “utroværdig”, eller man mener, at asylsøger “udbygger sin forklaring”.

ALT kan bruges, som sagsbehandleren ønsker, og i praksis kan man oftest få præcis det resultat, man ønsker.

Derfor er det særlig problematisk, at der for tiden afvikles et rent politisk projekt, der går ud på at inddrage opholdstilladelser for flest mulige syrere.

Udlændingestyrelsen oplyser ligefrem ved indkaldelse til samtale, at formålet er at prøve, om der er mulighed for at inddrage opholdstilladelsen. Sagsbehandlerens succeskriterie er dermed ikke korrekt sagsbehandling og retssikkerhed, men inddragelse!

Mange danskere, der har syriske venner, kender historier om uretfærdige afgørelser med misforståelser og afvisninger af vigtige oplysninger, som tilfældigvis ikke blev nævnt i den allerførste samtale.

Alle, der har med afhøring af vidner at gøre, ved, at sådan et samtalereferat langt fra er “eksakt videnskab”. Spørg nogle professionelle dommere og advokater!  Dermed bliver asylbehandlingen til et asyl-lotteri, og udfaldet afhængig af sagsbehandleren.

Og hvis sagen ankes, ser man det samme i Flygtningenævnet, hvor nærmest identiske problemstillinger mødes med afgørelser, der helt uforudsigeligt kan pege begge veje.

Nogle gange er det sket, at folk, der sidder i udrejsecenter, lykkes med at få genoptaget deres sager og får omstødt afvisningen. Det kunne man udlægge som at “systemet virker” – men hvad med alle dem der ikke får sagen genoptaget? – systemet fejlede jo i første omgang!

I det politiske system, regnes asylafgørelser som korrekte: Der er foretaget en grundig sagsbehandling, og man handler rutinemæssigt i forhold til afgørelserne uden at eje tvivlens nådegave.

I det virkelige liv sejler systemet. Alverdens subjektive parametre får indflydelse på afgørelserne. Retssikkerheden er ikke god nok!