SIDEN SIDST

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Det har været en skuffelse — men ikke nogen overraskelse

— at konstatere, at den nye re- gering ikke medfører nogen forbedring på det antiracisti- ske område. Man skal virkelig tage sig sammen for at huske, at det var værre før.

Vi har stadig en integra- tionsminister, der smider om sig med stereotyper i strid med de faktiske forhold. En

integrationsminister, der rejser rundt med myten om, at når så mange indvandrerkvinder ikke er i arbejde, er det selvfølgelig, fordi de ikke vil. En integrationsmi- nister, der påstår, at det da altid har været meningen, at flygtninge skulle hjem igen(!).

Vi blev ellers lige så glade, da den nye boligmini- ster erklærede, at han ikke ville bruge ordet ”ghetto”. Det viste sig dog at være lidt ligesom, hvis vi hvide danskere påstår, at vi er farveblinde. Racismen er der stadigvæk – og ”ghetto”listen gik heller ikke væk. Der slækkes ikke på de nye, stramme krav, der skulle for- hindre, at antallet af “ghettoer” styrtdykkede. Og det er stadig kun 50% ikke-” vestlige” danskere, der kan gøre et beboelsesområde til en ”ghetto”. Folketingets valg af dette ord viser i øvrigt en chokerende historieløshed.

Skyggerapport til FN’s Komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder

Vi var en række ngo’er,1 der i desperation gik sammen om at lave en skyggerapport til FN’s Komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Det krævede ustyrligt mange arbejdstimer, og  det var pludselig en fordel at være pensionist eller uden arbejde (Vores område består stort set kun af frivillige). Vores anstrengelser gav pote. De danske medier ignorerede vores arbejde, men i udlandet fik vi ros for vores systematiske afsløring af diskriminationen i udvalgte danske love: „… The most significant development to date has come through the work of a number of NGOs, which formed a coalition and jointly authored a shadow report…”.2 FN kom med nogle helt usædvanligt konkrete anbefalinger og opfordrede Danmark til bl.a.  at fjerne kriminalisering af hjemløshed og tiggeri. Vi bør simpelthen ophæve lovene om ”utryghedsskabende lejre”, ”utryghedsskabende tiggeri” og zoneforbud til tiggere, der i øvrigt rammer udlændinge markant oftere end hvide danskere.

Danmark opfordres til også at fjerne de mange for- ringelser i flygtninge og asylsøgeres forhold og gen- indføre flygtninges ret til en permanent bolig. Vi bør ændre familiesammenføringsreglerne og indstille til- delingen af midlertidige opholdstilladelser. Desuden bør vi fortsætte arbejdet med at integrere vores flygt- ninge.

Også integrationsydelsen langes der ud efter, da den marginaliserer i stedet for at integrere. Især fat- tige børn bekymrer. Endelig finder man det bekym- rende, at det ikke er forbudt at diskriminere på grund af religion, seksuel orientering, kønsidentitet, alder og handicap, så snart vi er uden for arbejdsmarkedet.

FN-Komiteen kritiserer ”ghetto”pakken sønder og sammen og er meget bekymret, fordi Danmark

„har vedtaget love, som stiller krav om forskelsbe-

handling på grund af for eksempel national her- komst, social status og bopæl”.3 Det anbefales, at ”Ghetto”kriteriet vedr. ikke-”vestlige” beboere fjernes, da det er diskrimination pga. etnicitet/nationalitet.

Det anbefales desuden, at Danmark ophæver alle re- striktioner, der diskriminerer flygtninge, migranter og ”ghetto”beboerne, og holder op med at forsøge at straffe sig ud af sociale problemer.

Og jeg elsker, at ”ghetto” og ”ikke-vestlig” sættes i gåseøjne, ligesom vi gør.

Ikke­”vestlig” betyder ikke­hvid

Jeg er selv gået over til at skrive ikke-”vestlig”, fordi den falske konstruktion ligger i vestlig. Da jeg arbej- dede med vores skyggerapport, gik det op for mig, at Danmarks Statistik i sin tid lavede en helt særlig

konstruktion, da man droppede ”Udviklede lande” og ”Mindre udviklede lande” og i stedet opdelte vores indvandrere og deres børn og børnebørn efter vest- lige og ikke-vestlige oprindelseslande.

Da havde Pia Kjærsgaard lige erklæret ved folke- tingets åbning den 2. oktober 2001: „Der findes kun én civilisation – og det er vores!”. Og ved det efterføl- gende valg var Dansk Folkeparti blevet regeringsbæ- rende – og stuerene. Hvem ved, måske var det derfor, Danmarks Statistik kom på ideen?

Eller måske tænkte man, at hvis man nu oven i de sædvanlige EØS-lande (EU + Norge og Schweiz osv.) tog Canada og USA og så lige de to ”hvide” lande, der ligger så langt østpå, man kan komme: Australien

og New Zealand, så endte også de fire angelsaksi

ske lande med deres hvide majoritetsbefolkninger i puljen ”vestlige lande”.

Jeg skal ikke kunne sige, om denne opdeling af be- folkningen oprindelig blev valgt for at kunne tjekke statistisk, om vores indvandrere og flygtninge diskri- mineres. Vores lovgivning forbyder nemlig at regi- strere folk efter deres hudfarve. Det her ville være det nærmeste, man kunne komme at dele befolkningen op i hvide og ikke-hvide – uden at nævne hudfarven.

At nogen i deres vildeste fantasi kunne finde på at bruge disse kriterier til at sortere mennesker fra med, var der næppe nogen, der havde forestillet sig. Men efter at have debatteret “muslimer” uafbrudt i tre år- tier er højrepopulisterne og alle vi andre nu gået over til at tale om ikke-”vestlige” indvandrere (Se min ar- tikel om foredraget ”Hvordan indvandrerne blev til muslimer”!). Og pludselig fik Dansk Folkeparti sin vilje. Nu kom det hjemmestrikkede kriterium fra Danmarks Statistiks støvede databaser til ære og værdighed og blev ophøjet til dansk lov.

Mit gæt er, at juristerne i Justitsministeriet fik mor- genkaffen galt i halsen, da de læste den nyhed. De fastholder fortsat, at det er ulovligt at sortere ikke- ”vestlige” beboere fra i de udsatte boligområder – selv om ”ghetto” loven jo faktisk foreskriver det. Og den er

– ligesom Danmarks Statistik – rystende ligeglad med, om de ikke-”vestlige” beboere er danske statsborgere eller ej. De er 2. rangsborgere, og de skal ud – af “ghet- toerne” i hvert fald. Og deres naboer ryger så med i købet.

Etnisk udrensning

Og det bringer mig til Danmarks største problem set fra min stol. Vi har en glødende racist, der rejser land og rige rundt med sin trofaste kamera-holder og svi- ner vores muslimske medborgere til. Målet med hans had-demonstrationer er tilsvining af muslimer på vi- deo til propagandaformål, og emnet er altid etnisk udrensning. Tilsat et antal ukvemsord som ”homo” og ”luderbog” etc. En dommer frikendte ham på et tids- punkt, alene fordi det ikke var bevist, at han talte om muslimer. Det har han så bevist uafladeligt siden.

Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor RP ikke stil- les for en domstol. Når han i ramme alvor taler for en verden uden en eneste muslim, kommer jeg til at tænke på nazisternes Endlösung. Udryddelsen af alle Europas jøder. I globaliseringens tidsalder erklærer RP på en frit tilgængelig YouTube-video:4

„…det bedste ville selvfølgelig være, at der ikke er en eneste muslim tilbage på vor kære Jord, og jeg håber, at det vil ske en dag, og så vil vi jo have nået vort endelige mål med sikkerhed…”

Desværre er det politiet/Anklagemyndigheden, der i forening er afgørende for, om en dansk domstol får lov til at prøve sagen. Da politiet har valgt at bruge langt over 114 millioner kr. (pr. 28. november 2019 – overarbejde ikke indregnet) på at beskytte RP’s had- tale, har de måske allerede besluttet, at det, han gør,  er ok. Og så er det måske for meget forlangt, at de skal sigte ham for at overtræde dansk lov?

Under alle omstændigheder må vi konstatere, at Racismeparagraffen, som højrefløjen så gerne vil have fjernet, fordi den angiveligt begrænser ytringsfrihe- den, åbenbart ikke er i stand til at hindre nogen som helst ytring. Ikke engang afbrændingen af den hellige Koran i et boligkvarter fyldt med muslimske beboere

– bl.a. neden for mig i Blågårdsgade. Politiet ser bare til som vidner i første parket.

Internationale organer har i årevis opfordret Dan- mark til at lave en handleplan mod racisme, især mod hate speech. Nu har Folketinget så vedtaget en ud- talelse, der pålægger regeringen at gennemføre en handleplan imod antisemitisme. En handleplan mod diskrimination af ikke-hvide er ikke på tale – på trods af, at hadforbrydelser mod muslimer og brune men- nesker hver for sig er betydeligt mere udbredte end antisemitisme.

Samarbejde

Danske jøder har SOS Racisme længe haft et fint sam- arbejde med, især Det jødiske Samfund i Danmark.

Nu er vi gået i gang med også at opbygge et samar bejde med muslimer. De må på banen. Men de er mange og vidt forskellige og har slet ikke alt det til fælles, som de muslimfjendtlige påstår. SOS Racisme vil gerne være med til at række ud og skabe sammen- hold imellem minoriteterne.

Det betyder, at vi altid fokuserer på det, der er fæl- les, frem for det, der skiller. Af samme grund har SOS Racisme ikke nogen holdning til Israel/Palæstina-konflikten og udtaler sig aldrig om det emne. Det dur simpelthen ikke, at vi er med til at importere konflik-ter udefra.

Lene Junker, Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination, Khalid Alsubeihi, Nørrebro Kulturhus Al-Nour, og Jette Møller

Her i efteråret har vi måttet erkende, at demonstra- tioner ikke er vores spidskompetence. Med 48 fore- ninger som anbefalere, heriblandt mange muslimske, og to stærke samarbejdspartnere tegnede det ellers godt ved vores første demo som hovedarrangør. Men der kom kun omkring 80 demonstranter ved folke- tingets åbning. Så fremover bliver det andre, der må trække det læs. Så kan vi altid skubbe bagpå. –

Fra samme demonstration, den 1. okt. 2020

Ved debatarrangementer gør SOS Racisme sig umage for også at bruge eksperter med minoritets-baggrund. Minoritetsdanskere skal bruges i alle roller. Der er en tendens til, at de kun bliver bedt om at medvirke, når det handler om radikalisering, integration og (”muslimsk”) kultur. De danske medier har vænnet befolkningen til at se mennesker med minoritetsbaggrund som ofre, gerningsmænd eller mønsterbrydere. ’Mønsterbrydere’ er faktisk heller ikke ok, for det antyder, at de klarer sig godt på trods af og aldrig på grund af deres baggrund.

Vi havde et stuvende fuldt arrangement på Union, ’Sort hår og brun hud gør en forskel – også i folke- skolen’, som var det første i en række.5 Desuden var vores konference ’Demokrati og Menneskerettigheder for etniske minoriteter i Danmark’ på Christiansborg, 13.jan. 2020, en kæmpesucces med virkelige kapaciteter på talerstolen.6 De to mest kendte var nok professor Eva Smith og rapperen Al Agami; se også nedenfor ss.21-22.

Vue over deltagere i konferencen 13.jan.2020. Foto: Helge Olesen

Vi fortsætter samarbejdet med Alternativets inte- grationsordfører, efter at Sikandar Siddique er blevet valgt ind. Til gengæld er det ikke lykkedes os at få et samarbejde i gang med hverken Radikale Venstre el- ler Enhedslisten. I tredje forsøg fik vi omsider en mail fra Radikale Venstre, der desværre svarede i øst, hvor vi havde spurgt i vest. Enhedslisten har aldrig svaret. Integrationsministeren er der tydeligvis ikke nogen grund til at kontakte, og SF ligger så tæt op ad Soci- aldemokratiet, at der vist heller ikke rigtigt er noget perspektiv i at forsøge der. Det er virkelig underligt som gammelt byrådsmedlem og folketingskandidat for SF at opleve, at vi i dag er så langt fra hinanden.

Og jeg forstår slet ikke, hvad det er, der sker med mit land.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018