SIDEN SIDST

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Corona-året 2020

blev det år, hvor der skete mest i min formandstid, som nu lakker mod enden.

Rent politisk var det en tid med den ene rædsel efter den anden på vores område. Deportationsministeren oprettede et ”hjemrejsecenter” for 250 millioner kr. i en tid med lukkede grænser. Danmark satte bragende bundrekord i tildeling af asyl og tog opholdstilladelsen fra mange mennesker. Og spredte frygt og fortvivlelse. Og pressen hjalp folketings-flertallet med at gøde jorden hos “danskerne”.

Meget kan man sige om vores assimilationsminister Mattias Tesfaye, men han lever i hvert fald op til sine valgløfter. Faktisk gør han mere end det. Han lovede, at han ikke ville slække på flygtninge-, asyl- og assimilations-politikken, og det har han sandelig heller ikke gjort. Han har fjernet Støjbergs elektroniske tæller fra sin hjemmeside, men han sprinter derudad og indfører flere og flere stramninger, der har til formål at slippe af med så mange med ikke-”vestlig” baggrund som muligt. Han efterlever virkelig ånden i ”paradigme­skidtet”, som beskrives uhyggeligt præcist med Stram Kurs’ slogan: ”De skal ikke integreres. De skal ud!”.

”Integration” betyder assimilation

Assimilationsministeren bruger ganske vist ordet ”integration”, men mest for at kunne tale om ”den fejlslagne integration”. Integration er reelt skrevet ud af Integrationsloven, og folketingsflertallet mener slet og ret assimilation. Nu har Tesfaye så bestilt en ny racistisk statistikgruppering – racistisk, fordi han påstår, at det handler om en helt særlig slags mennesker: borgere med rødder i lande med muslimsk flertal. Assimilations­ministeren fornemmer vel, det i længden ikke holder at lade, som om ikke-”vestlige” er cirka det samme som ”muslimerne”, når nu Danmarks muslimer med deres ca. 256.000 udgør mindre end det halve. Det er faktisk kun 4,4% af befolkningen, selv om Nye Borgerlige og Pia Kjærsgaard taler om ”den store udskiftning” – og mange tror på dem.[i]

Jeg plejer at påstå, at der kun er kønnet til forskel på Mattias Tesfaye og Inger Støjberg, men hans islamofobi er – om muligt – endnu mere udtalt end Støjbergs. Ved seneste naturalisation lod han sågar en liste udfærdige over de ny statsborgere, der kom fra muslimske lande. Så vidste Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, hvornår de skulle stemme imod – en direkte racistisk service-mindedhed.

De hvide børns statsminister

Men assimilationsministeren har så også en statsminister, der lufter sine fordomme i alle sine store taler. Hun kalder unge, der er født og opvokset her i landet, for ”indvandrer”drenge og varsler flere tvangsfjernelser af børn fra andre kulturer, så de kan lære, at her i landet går vi skam ind for ligestilling mellem mænd og kvinder.[ii] Mette Frederiksen vil være ”børnenes statsminister”, men åbenbart kun hvide børns. Hun ignorerer børnene på Sjælsmark, der nu er gemt og glemt i Avnstrup, og de danske børn, som bliver mere og mere nedbrudte i kurdiske fangelejre. Og hendes regering fortsætter de tidligere regeringers kurs med at krænke Børne­konventionen og skabe menneskelige tragedier af ubærligt omfang.

Politikernes hadtale og pressens følgagtighed

Foto: Jette Møller

Vores politikere taler ufatteligt grimt om ikke-”vestlige” og ”muslimer”. De fokuserer på ganske få, mens de ignorerer de mange fremskridt og den faldende kriminalitet. De lever af løgnehistorien om ”den fejlslagne integration”, og pressen følger dem lydigt.

Den racistiske vold, fysisk som psykisk, breder sig i vores samfund, og vores system nægter at anerkende det som racisme. Vi har ganske vist politikere med de rigtige meninger. De siger dem bare ikke højt nok.

Flere og flere udenlandske danskere

Lige nu sidder regeringen og forhandler om yderligere stramninger i kravene til dansk statsborgerskab. De sidste tyve år er antallet af borgere, der får statsborgerskab, faldet støt. Ti procent af de danske borgere har ikke statsborgerskab og dermed ikke ret til at stemme ved folketingsvalg, som udvælger dem, der skal bestemme deres fremtid. Midt i 00’erne tog det i gennemsnit indvandrere og efterkommere 11 år at blive danske statsborgere. Nu tager det 19 år [iii]. Mennesker med en fængselsdom (i politikerjargon: ”kriminelle”) skal udelukkes fra statsborgerskab. Men Indfødsretsudvalget skal bag lukkede døre kunne dispensere ud fra personlige fordomme. Som formanden Marie Karup (DF) siger: ”Der er forskel på en tysk kriminel og en somalisk kriminel.”[iv]

Antiracistisk alliance

Støttepartierne Enhedslisten og Radikale Venstre har de rigtige meninger set fra vores vinkel – men de går stille med dørene for tiden. Lige nu er de ikke med i forhandlingerne om betingelserne for at få statsborgerskab, og Enhedslistens Peder Hvelplund fortæller Politiken: ”Det er en fælles konklusion med regeringen i forhold til det, den ønsker. Vi vil ikke kunne levere stemmer til det. Det er der så en række andre partier, der er villige til at gøre.”[v]

Det er aldrig lykkedes mig at få hul igennem til dem. Til gengæld har SOS Racisme et glimrende samarbejde med Sikandar Siddique, tidligere Alternativet, nu leder af Frie Grønne – Danmarks nye Venstrefløjsparti. Jeg anbefaler varmt, at man støtter deres opstilling ved at google VÆLGER-ERKLÆRING FRIE GRØNNE og skrive under med NemID. Vi har brug for dem til at råbe op.

Menneskerettighederne er beregnet til at beskytte dem, vi ikke kan lide

Vi har et deprimerende folketing, hvor et kæmpe flertal synes at mene, at Menneskerettighederne er til besvær, fordi de forhindrer dem i at diskriminere. De krænker dem hele tiden (og kalder det ”at løbe en procesrisiko”), for det varer mange år, før en retssag når hele vejen igennem til Den europæiske Menneskerettigheds­domstol, og Danmark bliver kendt skyldig. I mellemtiden er skaden sket.

Menneskerettighederne er beregnet til at beskytte dem, vi ikke kan lide. Og det har Folketinget aldrig forstået. De tror, ytringsfriheden er retten til at svine muslimer og andre brune til ligesom R. Paludan, som statsadvokaten giver udvidet ytringsfrihed, fordi han er ”politiker”. Men det, ytrings-friheden er beregnet til, er lade mennesker kritisere dem, som sidder på magten.

Danmark underskrev Flygtninge-konventionen som det første land

Danmark var det første land i verden, der underskrev Flygtningekonventionen, som vi nu krænker systematisk. Vi er for eksempel det eneste land, der tager opholdstilladelsen fra syriske flygtninge og sender dem tilbage til et diktatur, vi ikke samarbejder med. Sidste år fratog vi 245 flygtninge deres opholds-tilladelse, heraf 170 syriske. Og vi gav kun asyl til 599 flygtninge – med en afvisnings-procent på 56%.[vi] Faktisk har vi nu færre flygtninge, end vi havde året før.

Antiracistisk handling: Jette Møller sammen med Naderah Parwani fra Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination

Til gengæld bugner vores deportationscentre og Ellebæk Fængslet-vi-ikke-må-kalde-fængsel med ulykkelige menneskeskæbner, og vi har sendt ammende mødre ud af landet uden deres danske babyer eller anbragt dem i Ellebæk, hvis de strittede imod. Tilværelsen er gjort ”så utålelig som muligt”.[vii]

Antiracistisk handling

2020 gav øget bevidsthed om racisme i det danske samfund. Og folk har brug for at vide, hvordan man helt konkret kan handle, når man står i situationen. Psykologen Naderah Parwani fra Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination har sammen med SOS Racisme taget initiativ til at samle en gruppe forskere og fagfolk til at udvikle et redskab. Redskabet skal være til alle, der gerne vil vide, hvad man helt konkret gør, når man – som vidne eller offer – møder racisme i det offentlige rum og racisme i hverdagen, på arbejdspladsen, i skolen osv. eller i hyggeligt samvær.

Vores kampagne lanceres i forbindelse med 21. marts, FN’s internationale dag til afskaffelse af racisme, der også markeres dagen før og dagen efter.

Skyggerapporter til FN

Efter at have afleveret en rapport til FN i september 2019 skrev SOS Racisme endnu to skyggerapporter til FN om forholdene i Danmark set fra civilsamfundets synsvinkel. Og vi oplever, at FN er blevet mere præcise og mere kritiske i deres henvendelser til Danmark. Desværre synes regeringen ret upåvirket, for FN’s konventioner er ikke en del af dansk lov som Den Europæiske Menneskerettigheds­konvention. Og så interesserer det heller ikke den danske presse.

Vores rapporter har været såkaldte koalitionsrapporter, dvs. afleveret sammen med andre ngo’er: CEDAR (Center for Dansk-Muslimske Relationer), Demos, Almen Modstand, Kvinder i Dialog og ENAR Denmark ved den første og derefter også Retspolitisk Forening, Global Aktion og Muslimsk Ungdom i Danmark.

ONLINE: SOS Racismes Venskabspris 2020 overrækkes til Fatma Tounsi som repræsentant for Almen Modstand for deres kamp mod den diskriminerende “ghetto”-pakke. I baggrunden sidder Sikandar Siddique, leder af Frie Grønne.

Videoer med forskeres indlæg

Vi har også afholdt konferencer med fantastiske indlæg, som kan genses under MATERIALER → VIDEOER på vores fabelagtige nye hjemmeside sosracisme.dk: ”Demokrati og Menneskerettigheder for etniske minoriteter i Danmark”, ’Minoritetsbørn i den (majoritets)danske skole’ og ’Myter og fakta om ”ghettoer”’ m.fl. SOS Racisme er nu online, så man kan være med ved vores møder og arrangementer over hele landet.

Corona lukkede samfundet mere og mere ned, så til sidst endte vi med at livestreame bådeoverrækkelsen af SOS Racismes venskabspris og en vigtig pressekonference, hvor kun panel og teknikere var live. Begge arrangementer er så til gengæld foreviget på sosracisme.dk. Vi sparede også en masse penge på grund af Covid-19. Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Børnefamilier sat på gaden af beboernes egen boligforening

Da politiet pludselig flyttede R. Paludans haddemo til Blågårds Plads palmesøndag 14. april 2019 og havde indkaldt op til 600 kampklædte betjente, endte det i uroligheder, da RP fik lov til at kaste rundt med Koranen på Blågårds Plads, som politiet havde ryddet til formålet. Nitten – alle ikke-hvide – blev tiltalt og idømt hårde fængselsstraffe, og Anklage-myndigheden ankede konsekvent domme under et halvt års ubetinget fængsel. Boligforeningen Fsb modtog herefter oplysninger om, at medlemmer af bestemte husstande i Blågården var blevet idømt fængsel. Herefter benyttede Fsb sig af muligheden for at sætte deres familier på gaden ifølge en ny ”ghetto”lovsparagraf, der gælder alle landets lejere.

Jette Møller holder tale ved stille protest på Blågårds Plads mod Fsb’s uforståelige udsmidning af tre familier fra deres hjem i Blågården på Indre Nørrebro
Foto: Aage Christensen / Arbejderen

Alle dømte husstandsmedlemmer havde rene straffeattester, men fik alligevel langvarige fængsels­domme, fordi det blev takseret som grov vold – selv om ingen havde ramt nogen. Alle familiefædrene har jeg været Natteravn med på Indre Nørrebro, og de har også været med i Fædre-gruppen og diverse andre aktiviteter, der skulle holde kvarterets unge ude af kriminalitet. En råbte kun i en megafon, og det fik han 9 mdr. ubetinget fængsel for. Han har været min formand i Natteravnene Indre Nørrebro og har blandt andet siddet i Fsb Blågårdens bestyrelse i 5-6 år. Ikke just ”banderelaterede kriminelle” – men troende muslimer, der ikke kunne bære Paludans hadtale.

Den første familie har tabt i byretten med én lægdommer, der var imod, og nu håber vi at vinde i landsretten. Støttet af Black Lives Matter har vi startet en indsamling i samarbejde med Almen Modstand, og vi har indtil videre indsamlet 39.631 kr. til retsomkostningerne. Reg.nr. 5395 0575 889 eller Mobile Pay 7280AM

Rigspolitiet til Københavns Politi: Det er en ommer

Som jeg nævnte i SIDEN SIDST i efteråret 2020, valgte SOS Racisme at satse på anmeldelsen af RP’s hadtale, men det har vi indtil videre ikke fået vildt meget ud af. Så overraskelsen var stor, da vi i december 2020 fik brev fra Rigspolitiet vedr. vores klage over politiet. De beordrede nemlig Københavns Politi til at behandle vores klage forfra, bl.a. fordi ”politiet efter din mening var medvirken[de] til at optrappe urolighederne ved at flytte demonstrationen til Blågårds Plads den 14. april 2019. Rigspolitiet finder således, at Københavns Politi endnu ikke har taget stilling til dit klagepunkt”.[viii]

Så nu venter vi i åndeløs spænding.


[i] TjekDet, 24. april 2020, Hvor mange muslimer er der i Danmark

[ii] Information, 3. januar, Eksperter: ingen særlig berøringsangst når det kommer til at anbringe ikkevestlige børn

[iii] Institut for Menneskerettigheder, 8. februar 2021, Fremmed i eget land? Adgang til dansk statsborgerskab for børn og unge, der er født og/eller opvokset i Danmark

[iv] Jyllands-Posten, 21.december 2020, Statsborgerskab skal afgøres på lukkede møder

[v] Berlingske, 9. februar 2021, To støttepartier er ikke med til forhandling om statsborgerskab

[vi] uim.dk, Tal på Udlændingeområdet, 31. december 2020

[vii] Citat: Inger Støjberg

[viii] Sosracisme.dk -> Materialer -> Til/Fra Myndigheder: 3. december 2020 Rigspolitiet udtaler kritik af Kbh. Politi og hjemviser klagen til fornyet behandling

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018