SOS Racisme deltager stadig i det samarbejdende in- tegrationsnetværk, og vores seneste arrangement var et fyraftensmøde på Underværket den 4.marts kl.16 med et foredrag af prof. Morten Sodemann fra Odense.
Han er leder af Danmarks første indvandrerme- dicinske klinik, som siden har været et forbillede for andre, og fortalte om sine erfaringer med vanskelig kommunikation og om behovet for Tid, Tålmod og gode Tolke. Et aktuelt emne.
Alle var velkommen, og der var gratis adgang.
Det nyere samarbejde i Randers mod Racisme indebar i nov. en stor demonstration (med 4-500 delt.) efter at nazisterne havde skændet byens jødiske gravste- der. Det blev en dag med fine taler af borgmesteren og Edward Broadbridge og af en af vores unge antira- cister, og det var glædeligt at se så mange slutte op spontant.
Vi afholder jævnligt møder; sammen har vi besøgt Kærshovedgård, og vi holder øje med nazisternes spor i byen — f. ex. den hængte “indvandrerdukke”, deres propaganda ved skoleporte og deres hærgen med hagekors på bygninger i midtbyen.
Vi vil på Underværket markere FN’s antiracismedag den 21.marts, og vi opfordrer skoler til at tage temaer som menneskerettigheder og tolerance op med deres elever.
Randers har brug for at yde et klart modspil til na- zisternes tilstedeværelse, Paludans uvelkomne sko- lebesøg og DF’s ihærdige forsøg på at censurere både bespisning og undervisning af vores børn og unge.
Frikadelle-sagen var vi ikke stolte af. Fornylig demonstrerede vi foran rådhuset (lige før byrådsmødet om samme emne) imod DF’s indblanding i religionsundervisningen på en af byens folkeskoler.
