Folketingets flertal har sammen med regeringen fremkaldt sorg og vrede i den danske civilbefolkning. Den ære, som Danmark tilkæmpede sig i 11. time under den nazistiske besættelse for 80 år siden ved at kunne benytte svensk gæstfrihed, så flertallet af de danske jøder kunne reddes fra gaskamrene, er ved at blive udslettet af dagens kyniske passivitet over for danske børn i de syriske fangelejre. Her har, som så ofte før, Bedsteforældre for Asyl taget initiativet til at føre vore dages frihedskamp for børnene.
SOS Racisme bringer en række tekster fra nogle af bedsteforældrene og deres støtter:
”Hvide Busser” til børnene i de syriske fangelejre
Af Bjørn Elmquist, advokat, formand for Retspolitisk Forening
De talrige opfordringer til regeringen og ”børnenes statsminister” om at hente børnene i de kurdisk kontrollerede fangelejre i det nordlige Syrien hjem til det Danmark, de er statsborgere i, preller totalt af på regeringen og myndighederne.
Det samme er sket med de formelle henvendelser, jeg og andre på familiernes vegne har sendt til statsministeren og udenrigsministeriet som ressortministerium. Da man i månedsvis simpelthen undlod at svare, klagede jeg til Ombudsmanden, som i løbet af nogle uger fik sat gang i dialogen. Det vil sige formelt set, for der kom ingen reel bevægelse i myndighedernes holdning: ”Danmark har ingen forpligtelser over for børnene, selv om de er danske statsborgere, for de opholder sig uden for landets grænser”.
Det synspunkt er imidlertid forkert. Vores forpligtelser efter FN’s Børnekonvention gælder også uden for landets grænser, og når der er reel mulighed for at efterleve dem, sådan som kurdiske YPG og Lokalrådet i den del af Syrien har tilkendegivet over for bl.a. Danmark, er den danske jurisdiktion ubestridelig. Det bekræftede FN’s Børnekomité i øvrigt udtrykkeligt i sin beslutning offentliggjort i november, så nu er jeg på vej tilbage til Ombudsmanden igen.
Men dét tager tid, og for hver dag forværres børnenes tilstand, og deres udsigt til at komme på ret køl igen forringes. Så med udgangspunkt i Red Barnets og Dignitys debatindlæg søndag den 10. januar i Politiken opfordrer jeg nu til, at de NGO’er, som har internationale dimensioner og vægt, tager den berømte metode i brug med de ”Hvide Busser”, der i slutningen af 2. verdenskrig bragte fanger ud af de tyske KZ-lejre hjem til sikkerhed og behandling i først Sverige og siden bl.a. Danmark.
På et møde, jeg havde for et års tid siden med den kvindelige og den mandlige formand for Lokalrådet, var de begge to skeptiske over for aktioner til frigivelse af børnene og deres mødre, som ikke var iværksat af statslige myndigheder. Kun ad den vej, mente de, kunne de selv opnå øget officiel anerkendelse på bekostning af Assad-styret i Damaskus. Men i den forløbne tid har Lokalrådet ikke haft succes med den taktik. Assad er stadig ved magten, og Danmark er endog begyndt at returnere syriske flygtninge. Til gengæld øges problemerne med at få tømt lejrene i Nordsyrien i en sådan grad, at YPG og Lokalrådet kan ende med at ifalde internationalt ansvar ved krigsforbryderdomstolen i Haag for de rædsler, der udfolder sig i de lejre, de jo står for bevogtningen af. Den klemme vil de i dag gerne ud af.
Så kom nu i gang, Red Barnet, Røde Kors, Røde Halvmåne og andre gode kræfter mod tortur og mishandling. Få fat i nogle ”Hvide Busser” eller ”Hvide Fly”. Når først de danske børn og deres mødre står ved vores egne grænser, kan de ikke afvises.