Boganmeldelse: Det du ikke ved får patienten ondt af

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Bogens styrke er de mange cases som fortælles og kommenteres. Cases er taget blandt de 2.500 patienter, som har været udredt på Indvandrermedicinsk Klinik, siden den blev oprettet i 2008.

af Anne Nielsen, speciallæge, ph.d.

Morten Sodemann, Det du ikke ved får patienten ondt af – Tværkulturel klinik og kommunikation i mødet med etniske minoritetspatienter, eget forlag, ISBN 978-87-972683-0-8. Gratis fra internettet på: ouh.dk/dwn770311

Morten Sodemann er professor, ph.d. og speciallæge i infektionsmedicin på Indvandrermedicinsk Klinik, Syddansk Universitet i Odense Universitets Hospital.

Bogens styrke er de mange cases som fortælles og kommenteres. Cases er taget blandt de 2.500 patienter, som har været udredt på Indvandrermedicinsk Klinik, siden den blev oprettet i 2008.

Bogen har især fokus på kommunikation – især fejlslagen kommunikation, ofte pga. manglende brug af tolk. ”Brug tolk til ligeværdig kontakt og fælles ramme –modersmål er nøgle & målestok til forståelse”. Et andet grundlæggende problem kan være sundhedspersonernes generaliseringer og fordomme om minoritetspatienter, fx at smerterne nok er psyko-somatiske, og at der nok alligevel ikke er noget, der hjælper, – og at det skyldes ”kulturen”. Og at mange flygtninge kommer med voldsomme traumer, de ikke har talt om eller fået behandling for, er blot et eksempel på, at lægen tit ikke ved nok om patientens baggrund. Mange har PTSD[1] efter katastrofe oplevelser som her:

Side 130 ”Case 3.

  • 55-årig kvinde fra Mellemøsten: migræne gennem 10 år, ingen muskel kraft, smerter i alle led og depression. Orker ikke børnene. Opgivende. Egen læge skriver at der ikke er fysisk abnorme fund, normale blodprøver, og at patienten er set af privat neurolog og gynækolog.
  • Patienten arbejdede i hjemlandet som dommersekretær. En militssoldat dræbte en niece mens hun var tvunget til at overvære det. Kom til Danmark som flygtning og lærte hurtigt dansk og fik arbejde i en daginstitution. Patienten blev sygemeldt den dag der startede en ung mandlig medhjælper med skæg.
  • Patienten fortalte at manden mindede om den soldat der havde dræbt hendes niece i hjemlandet. Patienten kom aldrig tilbage på arbejdsmarkedet, mistede det danske sprog og havde flere selvmordsforsøg som hun ikke tidligere havde fortalt om. Patienten henvises til traume- og torturbehandling.
  • Rutineblodprøver viste et meget højt calcium i blod der kunne forklare træthed og hovedpine, desuden var der nedsat nyrefunktion som også kunne være årsag til træthed og muskelømhed. Røntgen af thorax viste store glandler i mediastinum og patienten fik efterfølgende diagnosen sarkoidose[2].
  • Kommentar: Betydningen af en grundig anamnese med udgangspunkt i livshistorien understreges. Flygtninge der markant ændrer adfærd eller pludselig udviser isolationstendens bør mistænkes for retraumatisering.

Patienten ser ofte tingene på en anden måde, end lægen gør, derfor må lægen være nysgerrig, inddrage patienten og spørge, når han kan se, at patienten ikke er med. Kort sagt tage patienten alvorligt, for patienten har tit nøglen til løsningen hos sig selv.

Selv om tolk er nødvendig i de fleste tilfælde, anvendes tolk alt for lidt i dag. Det skyldes ikke kun, at det kræver ekstra tid, men også tolkegebyrer, som patienterne normalt selv skal betale. Fra sommeren 2018 skal minoritetspatienter bosat i Danmark i over 3 år, betale dyre gebyrer for tolk: ved indlæggelse 1675 kr., dog 987 kr. for videotolk, ved tolkning til en samtale på sygehus el. praktiserende læge: hhv. 334 kr., dog 191 kr. for videotolk. Regeringen begrundede det med, at gebyret ville ”øge incitamentet til at lære dansk” og styrke udlændinges integration i Danmark. Cirka samtidig blev der indført deltagerbetaling for danskundervisning, hvilket betød, at færre var på uddannelse, og ifølge Integrationsbarometret faldt andelen af indvandrere, der slet ikke eller sjældent oplevede problemer med deres danskkundskaber, fra 56% i 2018 til 50% i 2019.

Loven blev vedtaget trods modstand fra KL og Danske Regioner og samtlige fagforeninger for sundhedsprofessionelle. Tidligere var en lov med lavere gebyrer blevet trukket tilbage, da regionerne spildte en masse penge og medarbejdertid på det, og flere blandt minoriteter undlod lægebesøg.

Mange studier viser, at manglende adgang til tolk bl.a. resulterer i: stressede læger, brug af lægevagt og skadestue frem for egen læge, unødvendige indlæggelser, dårligere rådgivning om bivirkninger til medicin, medicindoseringsfejl, større tendens til at ophøre for tidligt med den. Desuden risiko for alvorlig fejlbehandling og for at overse sygdom, da man ikke får en ordentlig sygehistorie, ringere behandling af astma, sukkersyge og smerter, senere indsættende behandling af kræft og demens. Alt det følger af, at patienten ikke bliver inddraget og forstået. Sund fornuft tilsiger, at man afskaffer tolkegebyrerne straks! Men trods Corona finder regeringen udlændingestramninger vigtigere end sundheden i Danmark!

Sodemann skriver, at der under epidemien med svineinfluenza i 2009 – 2010 ikke blev udarbejdet oplysningsmaterialer på fremmedsprog i Danmark, hvilket medførte mange myter om influenzaen og dens smitteveje og skepsis over for vaccinen i minoritetsmiljøet. Under Covid-19 epidemien blev der brugt tegnsprogstolk ved Statsministerens pressekonferencer, men talerne og reglerne blev ikke oversat til andre sprog, folk, der ikke kunne dansk, måtte selv finde oversættelsesmuligheder, sagde statsministeren. Sundhedsstyrelsen havde dog udgivet pjecer på en del sprog efter et par uger. Siden sørgede Mino Danmark støttet af private fonde for oversættelse af plakaten med de 5 råd fra Sundhedsstyrelsen til 30 sprog på http://mino.dk/covid19 og andet materiale og resumeer fra pressemøder blev oversat – indtil midt i juli. Også på http://www.ouh.dk/wm486604 – IMKs webside er der materiale oversat til 14 sprog. Dansk Flygtningehjælp fik i april – juni med privat støtte oprettet hotlines, man kan ringe til på 15 sprog på coronadenmark.dk – og nu genoptaget fra december med fast daglig spørgetid betalt af Sundhedsstyrelsen.

Den manglende/sene information til minoriteterne var medvirkende til, at covid-19 var 3 gange så hyppig hos ikke-”vestlige” minoriteter som i befolkningen generelt i oktober 2020. I hovedstaden var der mange covid-udbrud i det almennyttige byggeri. Desuden har arbejdspladser for migrantarbejdere været plaget af store udbrud, bl.a. grundet ringe bolig- og arbejdsforhold, ligesom der har været flere udbrud på et udrejsecenter.

Der er både engagement, overvejelser, viden, råd, spændende cases og empati i denne bog, – men den er for stor og for tæt skrevet som lærebog! Med bogen har Morten Sodemann ville give os næsten al den viden fra litteraturen og erfaring, han har fået gennem IMK’s arbejde, på en gang!

Bogen er skrevet med små typer, lange linjer og 7 mm kant ved siderne. Figurer og tabeller kunne være mere tydelige og læsbare! Der er rigtig mange lange sætninger, og der er sparet på afsnit, blanke felter, overskrifter inde i kapitlerne, tegninger og fotos. Der er jævnligt opremsninger af så mange forhold, at det er svært at holde fokus, huske og følge med, og ofte nogle digressioner på vejen! Der mangler også en læsevejledning, en specificering af målgruppen, ligesom et index evt. kan lette læsningen.

Jeg vil ønske, når Covid-epidemien har taget af, at Morten Sodemann kan få midler til at blive købt fri et antal måneder og med hjælp fra en grafiker kondensere det vigtigste af indholdet i bogen ned til en mindre og overskuelig bog! Nemmere at læse, med lidt mindre information. Til læger og andet sundhedspersonale og som lærebog for lægestuderende.

I så fald kan denne aktuelle store bog især anvendes:

  • som dokumentation for alle de vanskeligheder, som den manglende brug af tolk har medført for patienter og læger, så politikerne kan genforhandle alt, der har med tolkning og information at gøre,
  • som vejledning, der kan læses i små bidder, for læger med mange kontakter med minoritetspatienter
  • for forskere med masser af inspiration fra cases og med en meget grundig gennemgang af relevant litteratur især på feltet om læge-patient-kommunikation.


[1] PTSD: post traumatisk stress syndrom, en tilstand der kan opstå efter en katastrofelignende begivenhed.  Der er ofte forhøjet alarmtilstand, svækket energi, koncentrations- og hukommelsesproblemer, søvnproblemer, dagdrømme om traumet, og undgåelse af noget, der minder om det.

[2] Et røntgenbillede af brystkassen viste forstørrede lymfeknuder i mellemrummet mellem lungerne, som her er tegn på sygdommen sarkoidose, som kan give hoste, åndenød og træthed.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018