Demokrati og menneskerettigheder for etniske minoriteter

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Den 13. januar 2020 afholdt SOS Racisme en heldagskonference i Fællessalen, Christiansborg, med MF Sikandar Siddique fra Alternativet som vært. De 150 pladser blev hurtigt udsolgt, og salen var fuld. Der er links til flere indlæg i Netavisen SAMEKSISTENS123 og lydfiler, power points og filmklip fra alle oplæg kan findes under www.sosracisme.dk/?Materialer.

Efter velkomsten ved Sikandar Siddique, Jette Møl- ler, SOS Racisme og moderator  Yanaba  Mompre- mier Rymark Sankoh, gav advokat Niels-Erik Hansen eksempler på dansk udlændingeret og -praksis, der overtrådte eller kunne overtræde menneskerettighe- derne, fx forholdene i Ellebæk, og tilbagesendelse af mindreårige piger til Somalia, hvor de risikerede om- skæring.

”Ghetto” pakken:

Walid Zaabalawi, og Advokat Eddie Khawaja fortalte om ”Ghetto”-pakken: Har et boligområde været på ”ghetto”listen4 i mindst 4 år, er det en ”hård ghetto”, og her skal tosprogede børn fra 1 års-alderen 25 ti- mer om  ugen  i  obligatorisk  læringstilbud.  Fra 6-års-alderen skal udenlandske børn testes med stopprøver ved skolestart, det får store faglige konsekvenser for dem i mange år. ”Det vil være næsten umuligt for os med ikke-vestlig baggrund at lære vores børn, at de er ligeværdige med etniske danskere og har de samme rettigheder, når politikerne og medierne igen og igen udtrykker det modsatte,” sagde Walid Zaabalawi. Ed- die Khawaja gjorde opmærksom på, at selve begrebet ”ghetto” er konstrueret og bygger på fordomme, der ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Paradigmeskiftet

Eva Singer, Direktør i Dansk Flygtningehjælps Asylafde- ling:

„Paradigmeskiftet hviler på en forkert og konstrue- ret forudsætning: at flygtninge kun har behov for be- skyttelse i en kort periode. Men flygtningekriser varer mange, mange år, – i gennemsnit 18 år. Lovpakken fra Finanslovsaftalen, paradigmeskiftet, omfatter mange stramninger, den vigtigste er, at flygt- ninge skal sendes tilbage, så snart det ikke overtræder Danmarks internationale forpligtelser.

Efter Flygtningekonventionen skal ændringerne for at en flygtning kan tilbagesendes være fundamentale, stabile og varige. Flygtninge bliver udsat for pres om at rejse hjem.”

Leo Nasser talte om usikkerheden for flygtninge, der var LGBTI, og som risikerede at blive forfulgt, hvis de blev sendt hjem. Mohamad Alnabhan havde overvejet, om han både skulle arbejde og gå på en fuldtidsud- dannelse, men havde ikke mulighed for begge dele.

Natasha al-Hariri, direktør for DFUNK, Dansk Flygt- ningehjælp Ungdom, fortalte om en ung flygtning, fri- villig i DFUNK. Han oplever at Danmark ikke vil ham, som han vil Danmark. Han er bange for at blive sendt hjem, og han ved ikke mere, hvad hjem er. ”Med de konstante stramninger, er jeg gået fra chok – over un- dren – til modstand. Før var jeg taknemmelig for det, Danmark gav mig, og tænkte, at når jeg havde fået en uddannelse, kunne jeg give Danmark tilbage for den godhed.” Da jeg prøvede at trøste ham, sagde han: ”Jeg er udmattet.” Danmark har et problem,  hvis  5.000 unge er udmattede!

Udvisninger og udsendelser

Størst indtryk på konferencen gjorde oplæggene fra to afviste flygtninge på Kærshovedgård.

Daniel Christiansen, afvist asylansøger, har boet i 4 år i Danmark, heraf 17 mdr. i Kærshovedgård: Daniel viste fotos og en tegning fra Kærshovedgård og Sjæls- mark. ”Hvad ligner det?”, spurgte han? ”Et fængsel? Et sted at fastholde skøre og syge mennesker? Et center  for afviste asylansøgere? Et sted, man uddanner fyre    til at blive afhængige af stoffer? Et sted hvor man tor- turerer mennesker mentalt? Alt,  hvad  jeg  har  nævnt, er sandt. Men det, der passer bedst, er: en gravplads   for menneskerettigheder”.

Kaveh Hodaei har boet i Danmark siden 2011, betalt skat og A-kasse, men bor nu på Kærshovedgård uden indtægt. Han fik opholdstilladelse efter § 7.1 i 2012, da han var forfulgt, fordi han var politisk aktiv i Iran. Men den blev inddraget 21. februar 2019, den sorteste dag i hans liv. „Jeg kalder Kærshovedgård for et universitet i kriminalitet, for man bliver kriminaliseret derovre! Jeg tænker: Kan jeg overholde reglerne, kan jeg være en almindelig asylansøger på Kærshovedgård?”

Han blev kaldt til samtale om opholdstilladelsen i Udlændingestyrelsen med en meget inkompetent tolk og måtte ikke få aktindsigt i referaterne. Dommeren i nævnet blev udskiftet kort før sagen skulle for Flygt- ningenævnet, den nye dommer havde ikke sat sig or dentlig ind i sagen. „Hvordan kan det være, at asylmo- tivet var OK dengang og ikke nu? Mine børn er ikke nok, til at jeg kan blive i Danmark! Jeg spørger politiet: Er du ude på at splitte min familie ad? Ja, sagde poli- timanden. Heldigvis havde jeg Niels Simonsen med som bisidder!”

Kaveh Hodaei ved mikrofonen; Daniel Christiansen lytter. Foto: Helge Olesen

Niels Simonsen, som var frivillig og bisidder for flere på Kærshovedgård, oplyste, at mange blev psykisk ødelagt, både af opholdet på Kærshovedgård og af de lange fængselsstraffe for  overtrædelser  af  meldepligt og opholdspligt.

Anne Nielsen, SOS Racisme, viste med tal fra ac-

leddata.com, at det var usandt at situationen i Soma- lia var blevet mere sikker for civile, da Danmark be- gyndte at tvangshjemsende somaliere. UNHCR5 havde sagt fra over for Danmark i november 2016.

Tyge Trier, som er advokat med ekspertise i men-

neskerettigheder og udlændingeret, gennemgik flere sager fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom- stol for at afgrænse, hvornår udvisning og udsendelse til et land i krig overtræder menneskeretten. Flygtnin- genævnet mangler faglighed i at vurdere sikkerheden ved hjemsendelse af civile. Der er ingen ankemulig- hed modsat i alle andre sager.

Trods invitationer af diverse udvalg deltog fra Fol- ketinget alene Zenia Stampe og Sikandar Siddique, og fra pressen Svend Løbner, Sameksistens. Ved afslut- ningsdebatten var der mange røster fremme om, at vi selv: befolkningen, civilsamfundet må handle! Vi må stå sammen og gennemføre en handlingsplan mod racisme. Samme dag fik jeg en appel om at underskrive et Borgerforslag6 om automatisk statsborgerskab ef- ter ti års ophold i Danmark! En handlemulighed der bør bruges!

Tak til oplægsholderne: Udover tre stjerneadvokater i udlændingeret, en strafferetsprofessor, to direktører

fra Dansk Flygtningehjælp og en samfundsforsker, delte otte med minoritetsbaggrund deres personlige oplevel- ser, så vi bedre kunne forstå de alvorlige konsekvenser af lovgivningen. Tak til publikum og til moderator Ya- naba Sankoh,som styrede os fint igennem konferencen.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018