Børnene hjem fra Syrien – NU!

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

I 1945 kom der mange tyske flygtninge op gennem Jylland. Flere af dem gik forbi den lille landsby, hvor mine forældre boede. Det var kvinder og børn, som var sultne og forhutlede…

Jeg føler mig ikke specielt som ekspert i små børn og ville nok ikke selv have brugt udtrykket, men anyway. Jeg blev uddannet socialpædagog i 1985 og har altid arbejdet inden for det specialiserede handicapområde og altid på bosteder. Jeg har arbejdet med mennesker med svær autisme og  udviklingshæmning og udviklingshæmmede med andre komorbiditeter f.eks. psykiske lidelser i forskellig form. Jeg har arbejdet  både med børn og unge , men også med voksne. De sidste 14 år af mit arbejdsliv som leder. Jeg er nu på efterløn og har været det siden 1/8 2020.

I 1945 kom der mange tyske flygtninge op gennem Jylland. Flere af dem gik forbi den lille landsby, hvor mine forældre boede. Det var kvinder og børn, som var sultne og forhutlede. Mine forældre og deres dengang 2 børn boede på et lille husmandssted. De havde ikke meget, men var selvforsynende med mad.

Min far var sønderjyde, og hans slægt måtte flygte fra (dengang) Nordslesvig for ikke at blive indrulleret i den tyske hær under 1. verdenskrig. Med den baggrund og nazismens grusomheder nærede mine forældre en dybfølt afsky for Tyskland.  Men de kunne godt skelne mellem hvad, der var tysk politik og hvad, der var almindelige menneskers nød.

Min mor gav kvinderne mad. Hun kunne ikke holde ud at tænke på, at de skulle gå videre sultne og bange i et land, der så på dem som fjender.

”Nogen” – de fandt aldrig ud af hvem – anmeldte mine forældre til politiet, og min far måtte stå skoleret i Kolding og svare på hans ”forbindelse” til tyskerne. Som altså var at hjælpe nødstedte kvinder og børn.

Denne fortælling, som udspandt sig mange år før jeg blev født, har siddet i mig hele livet. Næstekærligheden som fortællingen afspejler, har været min ledetråd.

Min rejse gennem livet har bragt mig mange steder hen, og jeg har mødt mange mennesker. Jeg har arbejdet i alt 4 år i 2 forskellige afrikanske lande og mødt utrolig mange fantastiske ildsjæle, som har kæmpet for deres tilværelse og for deres lokalmiljø.

Mange gange har kampen været med livet som indsats og alligevel har de fortsat.

Disse kvinder og mænd har måtte kæmpe – og kæmper stadig – mod korrupte systemer og undertrykkelse af basale rettigheder.

Det har skærpet min bevidsthed om, at den demokratiske retsstat ikke er en selvfølge. Vi skal hele tiden være os bevidst, at glemmer vi at passe på den, så skrider den.

Jeg synes, vi bl.a. ser det i forbindelse med børnene i Syrien. Det er danske statsborgere, som er rejst til Syrien, måske for at kæmpe som IS krigere, måske for at gifte sig med mænd, som kæmper som IS krigere.

Vi danskere – også jeg – har svært ved at forstå det valg. Hvordan kan man vende sit land ryggen og kæmpe for værdier, der ligger så langt fra? Hvordan kan man drage sine børn ind i så utryg en tilværelse? 

Men det er netop i mødet med det vi ikke forstår, at retssamfundet bliver sat på prøve. At vi skal vise, hvad det danske system er gjort af. Det er i mødet med det uforståelige, at vi skal vise at retssikkerhed gælder for alle. Det er også her, vi skal vise, at næstekærlighed handler om alle vores næster – også de som har forrådt Danmark og – måske – begået forbrydelser, vi ikke tør hverken se i øjnene eller tænke på.

Disse mennesker har børn, helt uskyldige små børn, som ikke har bedt om at blive født, og som lever under ufattelige forhold.

Vi har underskrevet FN´s børnekonvention, den gælder for alle børn. Den gælder også for de børn, hvis forældre har begået forbrydelser.

Børnene skal have et liv med familien eller andre, der kan give dem kærlighed og tryghed, hvis forældrene ikke kan. Forældrene skal stilles for en domstol og dømmes for de handlinger, de har begået, som det sig hør og bør for en retsstat.

Forældrenes brøde må aldrig gå ud over børnene, det har vi som samfund ansvar for ikke sker.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018