Åbent brev til Udlændingenævnet

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

I december 2020 havde Y boet fire år på Kærshovedgård. På et meget, meget lille værelse. Jeg har besøgt hende nogle gange på Kærshovedgård og kan kun sige, at jeg er dybt, dybt taknemmelig over, at jeg ikke skal bo under sådanne forhold. 

Jeg skriver til Udlændingenævnet angående Y, som er anbragt på Center Kærshovedgård som afvist asylansøger.

Y kommer fra Iran og har boet på forskellige asylcentre i Danmark siden 2007 – altså i 13/tretten år. Og har boet på Center Kærshovedgård som afvist asylansøger siden december 2016. Ys ægtefælle X bor i Svendborg.

Y blev gift med sin ægtefælle i 1982, skilt fra ham i 1999, men gift med ham igen i 2008. Hun og X har tre børn, hvoraf et bor i Iran og to i Danmark. De to døtre i Danmark, på henholdsvis 31 og 22 år, er danske statsborgere. Den ældste er farmakonom og arbejder på et apotek, den yngste er under uddannelse til civilingeniør. Ys mand, X, bor på opholdstilladelse i Danmark.

Jeg beder Udlændingenævnet se på Ys sag og udvirke, at hun får lov til at bo sammen med sin mand X. I december 2020 havde Y boet fire år på Kærshovedgård. På et meget, meget lille værelse. Jeg har besøgt hende nogle gange på Kærshovedgård og kan kun sige, at jeg er dybt, dybt taknemmelig over, at jeg ikke skal bo under sådanne forhold. 

Y er 62 år nu, og mens hun har boet på Kærshovedgård, har hun fået sukkersyge og selvfølgelig psykiske følgesygdomme. Hun vil ikke tilbage til Iran, når hun har to børn og mand i Danmark.

Da Y er over 60 år, vil jeg anmode om, at hun får opholdstilladelse i Danmark, så hun kan komme til at bo sammen med sin ægtefælle.

Det kan ske ved at henvise til medmenneskelighed og til Udlændingeloven:

Udlændingeloven – Retsregler vedrørende 9 c, stk. 1:

Udlændingeloven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 239 af 10. marts 2019 og senest ændret ved lov nr. 561 af 7. maj 2019.

Efter udlændingelovens § 9c, stk. 1, 1. kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (Lovforslag nr. L 152 fremsat den 28. februar 2002, side 65-66), er nævnt følgende eksempler på situationer, hvor der vil kunne gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 C, stk. 1, 1. pkt.:

“Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1, men hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtelser – herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 – er nødvendigt at tillade familiesammenføring. Efter gældende praksis kan der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1.

Der kan på den baggrund f.eks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, eller hvor der er tale om en ægtefælle til en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, f.eks. hvor den herboende har opholdstilladelse som udsendelseshindret….

I håb om – da Y er over 60 år – at I kan hjælpe Y.

Venlig hilsen,
Jørgen Bork Hansen

Y og X dækker over navne som er redaktionen bekendt