Den virkelige RESPEKT er respekten for LIVET. Netop NU vokser despekten for livet og medmennesket. Man påberåber sig at krig har love, men det vi ser, er at lov foragtes og at livet bliver frataget tusindvis af mennesker. Den 9. februar døde en af menneskehedens store livselskere, Robert Badinter (1928-2024). Han forsvarede som fransk advokat og justitsminister livet og fik afskaffet dødsstraffen i Frankrig i 1981. Han bliver gravsat i Panthéon som en af Frankrigs store sønner.
Vi bringer hans ti teser mod dødsstraf, fordi de handler om Enhver:
1) Jeg har altid drømt om en forsvarsadvokat der vidste at han selv bliver dømt, fængslet, henrettet sammen med sin klient. Sikke en kraft hans tale ville få. Og sikke et smukt endeligt for en advokat.
2) Men intet er vundet hverken i retfærdighed eller i kærlighed, når den som lytter til én, sommetider til sin overraskelse, sommetider endda modvilligt, ikke mærker den samme lidenskab vokse i sit indre, som den der besjæler forsvareren.
3) Vi må altid og overalt afvise at døden under dække af retfærdighed skulle være lov.
4) Dødsstraf er bestemt til at forsvinde fra denne verden, fordi den er en skændsel for menneskeheden.
5) Der er en slags fysisk nydelse i veltalenhed. I dens lyriske øjeblikke, udbrød min læremester: At forsvare er at lægge bind om et sår, at overbevise er en fryd.
6) Der var ingen fornuft i at skærpe livstidsdommene fordi man afskaffede dødsstraffen. Det var at gennemføre Hugos løfte i 1848: ”Ophævelsen skal være enkel og definitiv.”
7) Aldrig nogen steder har dødsstraf formindsket voldskriminalitet. Endnu værre når det handler om terrorisme, denne vor tids svøbe, ville dødsstraf kunne forvandle terroristen til martyr, til en helt i hans tilhængeres øjne. Og efter enhver henrettelse, ville en kommando af fanatikere rejse sig for at hævne ham
ved at begå nye attentater.
8) Dødsstraf forsvarer ikke samfundet. Den vanærer det.
9) Efter at han var blevet fremstillet igen, gik han gennem pøbelen mellem sine vagter. Mens slag, hadefulde tilråb og spytklatter haglede ned over ham, blev hans ansigt til Kristi ansigt. De, som bringer had, ved ikke hvilken gave de giver netop deres hads genstand.
10) En nævningedomstols anklage er så meget mere farlig, som den viser sig moderat i tonen, objektiv i argumentationen og uden lidenskab i konklusionerne.