Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Anmeldelse: Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager af Michala Clante Bendixen / Refugees Welcome

Fornægtelsens kerne

Hvorfor rejser de dog ikke bare hjem? Det spørgsmål kommer tit og ofte op i den danske debat. Eller De skal hjem nu. De har intet at gøre i Danmark, udtalt af debattører, politikere eller ganske almindelige mennesker. ,,De” er afviste asylansøgere, der med melde- og opholdspligt er tvunget til at bo på et såkaldt ,,udrejsecenter”.

Men hvordan er det kommet så vidt, at en stor del af de asylansøgere, der kommer til Danmark, får afslag, men alligevel ikke rejser hjem?

Det spørgsmål kaster Michala Bendixens lille bog ,,Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager” sit afklarende lys på. På sine godt hundrede sider kommer bogen rundt om mange skæve sider i den danske asylbehandling.

Bogen er klart opbygget og rummer grundige, men alligevel kortfattede redegørelser, der tydeliggøres med skemaer og grafisk illustration, samt ”faktabokse” med eksempler fra virkeligheden.

Nøgternt engagement

Stilen er nøgtern, men læseren mærker tydeligt Michala Bendixens engagement i den kritiske fremstilling af den danske asylbehandling, der ganske vist karakteriseres som grundig, med flere niveauer, men alligevel fuld af skævheder, der svækker retssikkerheden hos asylansøgerne.

Her kan nævnes nogle eksempler: Medarbejderne ved Udlændingestyrelsen, der står for det indledende interview, er ikke ordentligt uddannet til formålet. Deres viden om de forskellige områder, asylansøgerne kommer fra, er for sporadisk, ligesom deres fornemmelse for, hvad en torturoverlever kan huske fra dybt traumatiserende oplevelser, er kritisk ringe.

Der findes i Danmark ikke nogen egentlig tolkeuddannelse. De tolke, der bliver anvendt, har vidt forskellig baggrund. Nogle er fagligt stærke, andre er katastrofalt dårlige.

Interviewet bliver ikke optaget på bånd, så der er ingen mulighed for at gå tilbage og høre, hvad der rent faktisk blev sagt.

Forhør i stedet for samtale

En oplagt skævhed i den danske procedure er den, at interviewet fokuserer stærkt på uklarheder (som f.eks. forvirring omkring datoer, der relaterer sig til forskellige kalendere) og mulige selvmodsigelser. Naturligvis sker dette for at undgå snyd, men interviewet kan på den måde komme til at virke som et krydsforhør af en kriminel og ikke som en indledende samtale med et menneske, der søger beskyttelse i Danmark.

Der ligger et vist politisk pres over asylbehandlingen i disse år, hvor flygtninge opleves som uønskede i Danmark. Det ses bl.a. i et skred, der er sket fra at lægge vægt på risiko ved tilbagevending til et land, som kan vurderes nogenlunde neutralt, til nu at lægge mere vægt på ansøgerens troværdighed, hvor en subjektiv bedømmelse hos den pågældende interviewer vil skinne igennem i referatet fra interviewet. Jf. også bogens undertitel.

Politisk afhængigt Flygtningenævn

Alle, der får afslag i første instans (Udlændingestyrelsen), vil automatisk få deres sag op ved anden og sidste instans (Flygtningenævnet). Men hvor Flygtningenævnet tidligere besad en vis faglig viden med repræsentanter udvalgt af Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp, fremstår Flygtningenævnet nu som en reduceret størrelse, bestående af en dommer, en repræsentant fra Integrationsministeriet og en advokat. Det har i de senere år vist sig, at det er yderst vanskeligt at ændre et afslag fra Udlændingestyrelsen til positiv afgørelse i Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet er ofte blevet kaldt et ,,uafhængigt, domstolslignende organ”, men uafhængigt er det ikke, da den første instans (Udlændingestyrelsen), der har givet afslag, igen er repræsenteret i Flygtningenævnet via Integrationsministeriet. En domstol er det heller ikke, da der ikke er adgang til at føre vidner og ingen appelmulighed.

En uundværlig bog

Til sidst i sin bog giver Michala Bendixen en række anbefalinger til at forbedre asylbehandlingen i retning af større objektivitet, bedre fagligt grundlag og bedre retssikkerhed.

Og jeg vil slutte med at anbefale Michala Bendixens bog til alle. Køb den. Den koster kun 100 kr. + forsendelse hos Refugees Welcome. Læs den og brug den, så I fremover har svar på rede hånd, når I hører spørgsmålet ,,Hvorfor rejser de dog ikke hjem?”.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018