Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager

Du kan gøre en forskel

Bliv frivillig

Vil du være med til at gøre en forskel i kampen mod racisme? Så hvorfor ikke blive frivillig for SOS Racisme? Som frivillig har du mulighed for at hjælpe med vores arrangementer og andre spændende projekter, der er med til at skabe en mere inkluderende og mangfoldig Danmark. Vi søger altid efter engagerede personer, der ønsker at gøre en forskel og støtte vores mission om at bekæmpe racisme og diskrimination i samfundet
Er du klar? klik her!

Anmeldelse: Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager af Michala Clante Bendixen / Refugees Welcome

Fornægtelsens kerne

Hvorfor rejser de dog ikke bare hjem? Det spørgsmål kommer tit og ofte op i den danske debat. Eller De skal hjem nu. De har intet at gøre i Danmark, udtalt af debattører, politikere eller ganske almindelige mennesker. ,,De” er afviste asylansøgere, der med melde- og opholdspligt er tvunget til at bo på et såkaldt ,,udrejsecenter”.

Men hvordan er det kommet så vidt, at en stor del af de asylansøgere, der kommer til Danmark, får afslag, men alligevel ikke rejser hjem?

Det spørgsmål kaster Michala Bendixens lille bog ,,Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager” sit afklarende lys på. På sine godt hundrede sider kommer bogen rundt om mange skæve sider i den danske asylbehandling.

Bogen er klart opbygget og rummer grundige, men alligevel kortfattede redegørelser, der tydeliggøres med skemaer og grafisk illustration, samt ”faktabokse” med eksempler fra virkeligheden.

Nøgternt engagement

Stilen er nøgtern, men læseren mærker tydeligt Michala Bendixens engagement i den kritiske fremstilling af den danske asylbehandling, der ganske vist karakteriseres som grundig, med flere niveauer, men alligevel fuld af skævheder, der svækker retssikkerheden hos asylansøgerne.

Her kan nævnes nogle eksempler: Medarbejderne ved Udlændingestyrelsen, der står for det indledende interview, er ikke ordentligt uddannet til formålet. Deres viden om de forskellige områder, asylansøgerne kommer fra, er for sporadisk, ligesom deres fornemmelse for, hvad en torturoverlever kan huske fra dybt traumatiserende oplevelser, er kritisk ringe.

Der findes i Danmark ikke nogen egentlig tolkeuddannelse. De tolke, der bliver anvendt, har vidt forskellig baggrund. Nogle er fagligt stærke, andre er katastrofalt dårlige.

Interviewet bliver ikke optaget på bånd, så der er ingen mulighed for at gå tilbage og høre, hvad der rent faktisk blev sagt.

Forhør i stedet for samtale

En oplagt skævhed i den danske procedure er den, at interviewet fokuserer stærkt på uklarheder (som f.eks. forvirring omkring datoer, der relaterer sig til forskellige kalendere) og mulige selvmodsigelser. Naturligvis sker dette for at undgå snyd, men interviewet kan på den måde komme til at virke som et krydsforhør af en kriminel og ikke som en indledende samtale med et menneske, der søger beskyttelse i Danmark.

Der ligger et vist politisk pres over asylbehandlingen i disse år, hvor flygtninge opleves som uønskede i Danmark. Det ses bl.a. i et skred, der er sket fra at lægge vægt på risiko ved tilbagevending til et land, som kan vurderes nogenlunde neutralt, til nu at lægge mere vægt på ansøgerens troværdighed, hvor en subjektiv bedømmelse hos den pågældende interviewer vil skinne igennem i referatet fra interviewet. Jf. også bogens undertitel.

Politisk afhængigt Flygtningenævn

Alle, der får afslag i første instans (Udlændingestyrelsen), vil automatisk få deres sag op ved anden og sidste instans (Flygtningenævnet). Men hvor Flygtningenævnet tidligere besad en vis faglig viden med repræsentanter udvalgt af Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp, fremstår Flygtningenævnet nu som en reduceret størrelse, bestående af en dommer, en repræsentant fra Integrationsministeriet og en advokat. Det har i de senere år vist sig, at det er yderst vanskeligt at ændre et afslag fra Udlændingestyrelsen til positiv afgørelse i Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet er ofte blevet kaldt et ,,uafhængigt, domstolslignende organ”, men uafhængigt er det ikke, da den første instans (Udlændingestyrelsen), der har givet afslag, igen er repræsenteret i Flygtningenævnet via Integrationsministeriet. En domstol er det heller ikke, da der ikke er adgang til at føre vidner og ingen appelmulighed.

En uundværlig bog

Til sidst i sin bog giver Michala Bendixen en række anbefalinger til at forbedre asylbehandlingen i retning af større objektivitet, bedre fagligt grundlag og bedre retssikkerhed.

Og jeg vil slutte med at anbefale Michala Bendixens bog til alle. Køb den. Den koster kun 100 kr. + forsendelse hos Refugees Welcome. Læs den og brug den, så I fremover har svar på rede hånd, når I hører spørgsmålet ,,Hvorfor rejser de dog ikke hjem?”.