Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email

Er Danmark et demokrati? og en retsstat?

Almindelig valgret og stemmeret til Folketinget, regionsråd kommunalbestyrelser og EU Parlamentet, er en af de vigtigste forudsætninger for at Danmark kan kalde sig et demokrati. Hertil kommer demokratiske institutioner, ytringsfrihed og andre menneskerettigheder.

Men – hvor det gælder udenlandske statsborgere, har de ikke stemmeret til Folketinget, og dermed ingen indflydelse via det repræsentative demokrati på de love, der vedtages. Det var måske i orden for 40 år siden, hvor kun 2% af den voksne befolkning ikke havde dansk statsborgerskab og dermed ingen valg-ret. Men pga. de stadig skrappere kriterier for tildeling af dansk statsborgerskab, som ifølge politikerne nu skal være et privilegium – en særrettighed — modsat grundideen i demokratiet, er de 2% vokset til 9,5% af alle over 18 år. Det drejer sig om ca. 74% af voksne indvandrere og 18% af voksne efterkommere, i alt ca. 442.000 personer over 18 år. Tager vi børnene med, er der 1. juli 2020 ca. 533.000 fastboende uden dansk statsborgerskab, og heri er ikke medregnet asylansøgere, som reelt kan have opholdt sig i over 10 år i Danmark. Er Danmark et demokrati, når så stor en gruppe mennesker er udelukket fra demokratiet?

Retsstatsprincippet er også en forudsætning for demokratiet; det indebærer bl.a. lighed for loven, retfærdige love, og retfærdige afgørelser. Det indebærer også, at staten skal overholde lovene, at borgerne har rettigheder og pligter og er lige for loven, og det indebærer magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Men når det gælder udenlandske statsborgere, og i nogle tilfælde danske statsborgere af udenlandsk herkomst, og personer, der mistænkes for at være fremmedkrigere eller i familie hermed – kniber det både med magtens tredeling, lighed for loven, respekt for loven og respekt for menneskerettighederne.

Vi for har nylig set Folketinget vedtage love, hvor udlændingeministeren administrativt kan fratage en dansk statsborger statsborgerskabet. Og hvor danske myndigheder kan nægte en nyfødt i Syrien med en dansk forælder dansk statsborgerskab, nægte at hjemtage danske børn fra Al Hol-lejren, og nægte en dansk statsborger bistand, hvis vedkommende er mistænkt for at være fremmedkriger.

Som dansk statsborger skal man for en dommer inden 24 timer, hvis man anholdes og frihedsberøves. For en udlænding skal det ske inden 72 timer. Men – hvis der begynder at komme rigtig mange udlændinge til Danmark, kan udlændingeministeren aktivere en ”nødbremse”, og så kan nye asylsøgere og migranter frihedsberøves administrativt i 4 uger, før de skal for en dommer.

Forholdene i Ellebæk Kærshovedgard og Sjælsmark Udlændingemyndighederne kan administrativt frihedsberøve udlændinge uden lovligt ophold, fx afviste asylansøgere eller asylansøgere, der skal tilbagesendes til et andet land efter Dublin-forordningen i Ellebæk, eller pålægge opholdspligt og meldepligt i Kærshovedgård eller Sjælsmark, som reelt virker som åbne fængsler. Udlændingeministeren har opretholdt disse frihedsbegrænsninger under Coronaepidemien, selvom de ikke havde noget reelt formål, og derfor overtrådte § 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er imod henstillinger fra Europarådets Menneskerettighedskommissær, fra FN’s Menneskerettigheds­højkommissær og fra WHO, fordi man alligevel ikke kunne sende nogen ud af landet.

Og Coronakrisen Man har udsat disse personer for øget risiko for Coronainfektion, da der er mange mennesker samlet på ringe plads, med flere personer på et værelse og dårlige hygiejniske faciliteter.

På Kærshovedgård har det foreløbig resulteret i et udbrud i maj med 6 smittede af beboerne og 3 blandt personalet, og et nyt udbrud ca. 20. august — foreløbig er 11 beboere smittede. Regeringen er øjensynligt ligeglad med beboerne, som ikke får udleveret håndsprit eller mundbind, men måtte klare sig med fælles håndvaske på toiletter og på håndvaskestationer, som kan mangle vand i flere dage! Først ved tilbud om testning af alle beboere ca. 10 dage efter starten på coronaudbrud nr. 2 er der uddelt mundbind, og alle kan nu få udleveret håndsprit. Mange af beboerne har egen familie i Danmark eller venner, som de kunne have boet hos, eller myndighederne kunne skaffe dem ordentlige og hygiejniske boligforhold, så de ikke skulle dele værelser, toiletter, kantine og dørhåndtag med op mod 250 andre. Men når udlændingeministeren er ligeglad med deres helbred, er eneste anden mulighed at påberåbe sig nødret, og det kan være usikkert, om domstolene ville være enige i at situationen tillader nødret, eller om beboerne ville blive idømt ,,dummebøder” i form af tiltagende lange fængselsstraffe med udvisningsdom og indrejseforbud for overtrædelser af opholds- og meldepligt.

Fejl i kontrolsystemet Den elektroniske registrering af opholdspligten på Kærshovedgård viser sig i øvrigt nu at være behæftet med så mange fejl, at sager om overtrædelser af denne pligt er sat på pause. Kommende retssager er sat på pause, formentlig må mange sager gå om, og de straffede have erstatning. Mange har været varetægtsfængslede eller siddet fængselsdomme af i månedsvis for overtrædelse af opholdspligten og dømt til udvisning – måske pga. fejl!

Aktiv foragt for menneskerettighederne På Ellebæk var de i en særligt belastende isolation: de måtte ikke få besøg, eller have mobiltelefon på værelset, og var derfor delvis udelukket fra både kommunikation og muligheden for at få information — fx om coronaepidemien. Alle almindelige aktiviteter var lukket ned,og de kunne blive straffet med 14 dages isolationscelle, hvis de havde en mobiltelefon på værelset. SOS Racisme har arbejdet for, at opholdspligten skulle ophæves, og de indsatte i Ellebæk sættes fri; men opholdspligt og frihedsberøvelse blev opretholdt, selvom ingen indtil maj 2020 kunne hjemsendes eller sendes til et andet Dublin-land. Det vil også være næsten umuligt nu pga. Corona-situationen.

Et andet eksempel: Flygtningenævnet skal officielt være en helt uvildig domstol. Men et af tre medlemmer i hvert enkelt Flygtningenævn skal samtidig være ansat i Udlændingeministeriet, som er ministerium for Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har tidligere givet afslag i en sag om asyl, eller ophævet en opholdstilladelse, hvorefter sagen sendes til Flygtningenævnet.

Flygtningenævnets Koordinationsudvalg består af Formanden for Flygtningenævnet, en repræsentant for Udlændingeministeriet, og en repræsentant for Advokatrådet. Udvalget afgør fx. hvornår tilbagesendelse af enhver til et bestemt land vil overskride menneskerettighedsforbuddet mod tortur.

Men: hvis den væsentligste opgave i flere år for Udlændingeministeriet har været, at så få som muligt skulle have asyl i Danmark, og flest muligt sendes hjem, så må det være svært for en højt placeret embedsmand her at gå imod ministerens politik på området. Måske har samme embedsmand endda været med til at formulere den lovgivning, der anvendes, og så er det nærmere magtfuldkommenhed, end en tredeling af magten, der er tale om.

For det tredje: Da selve lovforslaget om Grundlovsceremonierne blev fremsat i 2018, skrev juristerne i lovforslaget:

,,Det kan således anføres, at betingelsen om, at ansøgere skal give hånd til en repræsentant fra myndighederne, vil stille denne gruppe (der af religiøse grunde ikke giver hånd. red.) ringere end andre personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, og det kan således ikke udelukkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil anse betingelsen om, at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab for at udgøre indirekte forskelsbehandling på baggrund af religion.”

Man ved, at man nok overtræder menneskerettighe­derne, men afventer, om nogen tager Danmark til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for det.

Og at kalde ceremonierne for Grundlovsceremonier er noget sludder, når Grundloven går ind for religionsfrihed for alle andre end monarken. Foreløbig er der vedtaget en lov om dem, der blev tilkendt dansk statsborgerskab på lovforslag i 2019 og april 2020: de får lov at blive danske statsborgere når de har deltaget i en Grundlovsceremoni uden at give hånd!

Nu afventer vi, om man fortsat vil opretholde tildækningsforbuddet for kvinder i niqab og mænd med skæg, når vi andre samtidig skal gå med mundbind!

Læs osgå