SIDEN SIDST

Der var vist ikke nogen af os, der havde set Corona-nedlukningen komme. Selv var jeg i Lissabon 1.-8.-marts og syntes, en af mine venner dernede var langt ude, da han mente at kunne forudse, at alt ville blive lukket ned. Men få dage efter min hjemkomst skete det så.

Corona og de fattige

Ganske som i resten af verden ramte Corona hårdere blandt de fattige og de lavt uddannede, der arbejder i frontlinjen og derfor ikke kan arbejde hjemmefra (service- og plejejobs, fabriksarbejde mm) eller isolere sig i sommerhus eller på gæsteværelse. Og det gælder ikke mindst de etniske minoriteter.

Danmark har gjort, hvad der er juridisk muligt for at skabe fattigdom blandt flygtninge og (ikke-hvide) indvandrere (Læs: ikke-,,vestlige”). Eksempler er ,,selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen”, uddannelsesydelse, brøkpensioner, 225 timers-reglen, optjeningsperiode for børne- og ungeydelse parret med nedsættelse af hjemrejseydelsen (2.000 kr. pr. børnefamilie) osv.

Alle disse fattigdomsydelser rammer forholdsmæssigt markant flest ikke-,,vestlige”, og det var sandelig også meningen. Men da man ikke må diskriminere ifølge de internationale konventioner, bliver mange andre ramt samtidig – heriblandt en masse majoritetsdanskere, der har været for længe væk hjemmefra. Desuden rammes bl.a. amerikanere og canadiere. Det var nemlig først med ,,ghetto”lovgivningen, at det lykkedes folketingsflertallet at få vores venner fra USA og Canada ind i varmen med Danmarks Statistiks hjemmelavede begreb ,,vestlige”. Nå, ja, og så New Zealand og Australien allerlængst mod øst, så enhver kan se, at det her handler om hvide og ikke-hvide og ikke om geografi.

Corona og vores ikke-hvide minoriteter

Så ikke overraskende var der herhjemme dobbelt så mange smittede med ikke-,,vestlige” rødder (Læs: fra den ikke-hvide del af verden) som de 9%, de udgør af den danske befolkning. ¹⁾ Det vakte noget postyr – og nærmest begejstring blandt de muslimfjendtlige. I rigtige tal udgjorde de dog stadigvæk mindre end en femtedel af alle, der var smittet, og borgere med rødder i Rumænien og Syrien var markant mindre smittet end majoritetsdanskerne. Også borgere med rødder i Polen og Kina var meget mindre smittet, så det var faktisk ikke muligt at generalisere.

Hvis man kiggede på Danmarkskortet, kunne man konstatere, at der var flest smittede i de kommuner, hvor der boede mange ikke-,,vestlige” borgere – og hvor der boede flest pr. bolig. Og sammenlignede man med beskæftigelseshyppigheden hos ikke-,,vestlige”, fremgik det tydeligt, at der, hvor der var flest ikke-,,vestlige” i arbejde, var smitten også mest udbredt, f.eks. i Ishøj.

Indvandrermedicinens forkæmper

Jeg nærer en næsegrus beundring for professor Morten Sodemann fra vores ældste indvandrermedicinske klinik på Universitetshospitalet i Odense. Han tør tage bladet fra munden og råbe op om uligheden i sundhedssystemet og behovet for gratis tolkning og for Corona-information på indvandrernes sprog, hvor ord-til-ord-oversættelser ikke kan bruges til noget, fordi vi forstår begreberne forskelligt. Professor Sodemann tør tale politikere midt imod, hvis de fremfører racistisk politik i strid med de faktiske forhold på hans fagområde, indvandrermedicin. ²⁾ Og det på trods af, at erfaringen har vist, at det kan koste én jobbet eller finansieringen at være ,,smagsdommer” her i landet.

Blodbadet på smagsdommere

Ordet ,,smagsdommer” var Anders Fogh Rasmussens opfindelse, da han omhyggeligt forberedte blodbadet på ekspertorganer og civilsamfundsorganisationer, der mente noget andet end ham og Dansk Folkeparti. Og i de knap tyve år, der er gået, siden blå blok kom til magten, er mange blevet slagtet, og det fyger med trusler, hvis embedsmænd tillader sig at mene noget, der ikke passer i rabiate politikeres kram.

Den slags har konsekvenser. Faktisk endte den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder med at minde mere om en logrende skødehund end en vagthund, der værnede om menneskerettighederne. Han kendte kun alt for godt konsekvenserne af at vise tænder, når politikerne talte dunder imod menneskerettighederne, for hans forgænger Morten Kjærum forsvandt på Dansk Folkepartis foranledning. Efter regeringsskiftet besluttede han sig imidlertid for at søge nye græsgange, og vi venter nu i åndeløs spænding på hans afløser. Får vi én, der tør udfordre den grænseløse ytringsfrihed, DANSKERE (Læs: majoritetsdanskere) har her i landet?

Rassismus P – fortaler for etnisk udrensning under politibeskyttelse

En, der har fået tildelt en ytringsfrihed ud over alle grænser og langt over i hadtale mod især muslimer, er Rassismus P, som vi sidste år anmeldte for overtrædelse af bl.a. racismeparagraffen §266b sammen med 36 andre foreninger. Vi har nu måttet konstatere, at §266b ikke er meget bevendt. Ultimo april besluttede statsanklageren, at under henvisning til art. 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention vedrørende ytringsfrihed og RP’s udvidede ytringsfrihed som ,,politiker” ville hun ikke rejse tiltale i langt de fleste tilfælde, da hun ikke forventede, en domstol ville finde ham skyldig. Heller ikke Koranafbrændingerne ville hun rejse tiltale for.

Vi besluttede så at sætte en ekspertadvokat på sagen, for i det mindste at have gjort alt, hvad der stod i vores magt. Desværre ændrede det ikke på noget som helst, for rigsadvokaten beslutning blev, at vi ikke er berettiget til at klage over statsadvokatens afgørelser. ,,Når der ikke er angivet nogen klageadgang i en lov, skal man være part” i sagen for at kunne klage.

Det kom desværre ikke bag på os, for Det jødiske Samfund i Danmark havde i sin tid fået at vide, at de ikke var berettiget til at klage, da Hizb ut-Tahrir havde opfordret til drab på jøder. Men vi har gjort, hvad vi kunne — og der rejses trods alt tiltale i nogle tilfælde.

Desuden efterforsker politiet stadig RP’s video med hans ,,Endlösung der Muslimenfrage” [min betegnelse]: “…det bedste ville selvfølgelig være, at der ikke er en eneste muslim tilbage på vor kære Jord, og jeg håber, at det vil ske en dag, og så vil vi jo have nået vort endelige mål med sikkerhed…” ³⁾

Hans ,,Nürnberg-love” [min betegnelse], ⁴⁾ som han tweetede et uddrag af til Folkemødet 2018, gjorde intet indtryk på statsanklageren, der mente, at det var ,,udtryk for en del af Stram Kurs politik”.

Tilbage er kun RP’s Holstebro-video fra april 2019, som vi mener er det manglende bevis for, at ,,de fremmede fjender”, han omtalte så hadefuldt og truende i sin Nyhavns-tale, rent faktisk var muslimer. Den video havde politiet nemlig ikke lige fået sendt med til statsanklageren, så den efterforskes først nu. Det afgørende er, at den kædes sammen med Nyhavns-talen, men det sker næppe. Både politi og anklagemyndighed synes at være blevet udstyret med et tunnelsyn, der gør dem ude af stand til at se RP’s udtalelser i sammenhæng. Og stærke kræfter vil åbenbart ikke have RP sat ud af spillet.

Men vi krydser nu stadig fingre og konstaterer med tilfredshed, at RP i mellemtiden er blevet dømt for racisme mm endnu en gang og denne gang fik ubetinget fængsel. Vi håber, at de tiltalepunkter, som statsadvokaten trods alt har rejst, vil slå fast én gang for alle, at det ikke er al racistisk og hadefuld tale mod muslimer, der falder inden for ytringsfriheden – ikke engang i Danmark.

Findes der racisme i Danmark?

Politidrabet på afroamerikaneren George Floyd udløste protester verden over, og det lykkedes Black Lives Matter Danmark at få samlet [langt] over 15.000 deltagere (politiets skøn) alene i København den 7. juni. Fem dage efter offentliggjorde TV2 frejdigt, at 51% af den voksne befolkning var uenige eller delvist uenige i, at racisme er et udbredt problem i Danmark.

32% var dog enige, og blandt dem var der særligt mange unge (18-29-årige), kvinder og højt uddannede. Jeg kan ikke udtale mig om folks uddannelsesniveau, men deltagerne i demonstrationen var tydeligvis markant yngre, end vi antiracister er vant til at se. Det var de unge, der var mødt op for at protestere ikke kun imod racisme i USA, men også mod den strukturelle racisme, som de alle ved eksisterer i Danmark. Vi ældre antiracister var nok mere bekymrede for at blive smittet.

Denne demo udløste en sand shitstorm mod BLM’s talsperson Bwalya Sørensen. Som hun råbte til sine begejstrede tilhængere et par uger efter uden for den amerikanske ambassade:

,,Medierne har gruppevoldtaget mig i tre uger.”

Den hvide skrøbelighed eksploderede, da Bwalya opfordrede de sorte til at komme op foran i demoen, og der ifølge pressen blev distribueret en etikette (ikke ordensregler, men en slags moderne Emma Gad med gode råd om, hvordan man som hvid demonstrant viser hensyn – noget, som DANSKERNE åbenbart ikke kan udstå).

Jeg har ikke set den omtalte etikette og kender heller ikke nogen, der har. Men jeg har læst om den og synes, det gav god mening, at det ikke var hvide, der skulle tale med pressen og være i front, som vi er vant til. For en gangs skyld handlede det ikke om os, og vi skulle lade de sorte og brune være i fokus. Bwalya bad ikke hvide om at gå om bagi — hun ville bare have sorte i front. Og det er altså ikke det samme.

Det hvide Danmark var i chok over en sort kvinde, som rasede og skældte ud over den racisme, som over halvdelen af os slet ikke ser som noget problem, og ganske mange overhovedet ikke kan få øje på. Det havde vi lige godt aldrig set før, og det slap hun heller ikke godt fra.

Men man kan mene, hvad man vil om Bwalya Sørensen. Hun er ikke nogen ekspert i kommunikation, men hun har demonstranterne i sin hule hånd. Og så er hun en kvinde med mod. Vi må ikke glemme, at det var hende helt personligt, der stod fast som vidne og fik RP dømt i Landsretten for racisme mod afrikanere – på trods af hans politibeskyttede vidne-chikaner på p-pladsen, hvor hun bor.

Jeg træder varsomt og er omhyggelig med i­kke at gøre Bwalya vred. Hun finder sig ikke i noget som helst, og hun ser racisme før os andre. Men nu blev hun overfaldet fra alle sider og havde pludselig brug for min støtte — og den fik hun!

Andre afrodanskere er meget uenige i hendes strategi – eller måske mangel på samme. De ønsker at skabe en alliance med hvide antiracister, og det giver mening, fordi det er kun os, der kan afgive vores privilegier og stoppe diskriminationen. Ligesom kvinderne ikke kunne give sig selv stemmeret i sin tid, har minoritets­danskere brug for majoritetsdanskeres opbakning for at få fjernet den forskelsbehandling, de må leve med i forhold til job, boliger, uddannelse, politiets kriminalitetsforebyggelse osv. osv.

Men vi majoritetsdanskere bliver nødt til at vænne os til ikke altid at være i front. Og nej! Det her handler ikke om demokrati. Det handler om minoriteter, dvs. mindretal, så vi må træde til side og om muligt lade ikke-hvide være flertallet, når der udvælges talere, oplægsholdere og eksperter. Og vi er nødt til at italesætte den strukturelle racisme i det danske samfund. Det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at spille farveblinde og insistere på lighed, når minoritetsdanskerne må leve med både den strukturelle og den voksende institutionelle diskrimination som et vilkår.

Og vi skal også se i øjnene, at – modsat racist –handler racisme og racistisk ikke om godt og ondt. Det handler kun om effekt og ikke hensigten bagved. For dem, det går ud over, er det ligegyldigt, hvad grunden er. Det gør lige ondt at blive ekskluderet på grund af noget, man ikke har nogen indflydelse på.

Vi kommer alle til at gøre racistiske ting ind imellem. Det er ikke, fordi vi er onde racister. Men vi har nogle blinde vinkler, hvor vi simpelthen ikke kan få øje på vores egne privilegier. Og så tænker vi os tit ikke ordentligt om. Det er det, vi skal til at lære. Og så at sige fra, når vi oplever racisme, og bekæmpe den hvide solidaritet, der får os til at lade, som om vi slet ingen-ting bemærker.

#SigFra #StopRacisme #BlackLivesMatter #silenceisviolence #whiteprivilege