Er Danmark et demokrati? og en retsstat?

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Almindelig valgret og stemmeret til Folketinget, regionsråd kommunalbestyrelser og EU Parlamentet, er en af de vigtigste forudsætninger for at Danmark kan kalde sig et demokrati. Hertil kommer demokratiske institutioner, ytringsfrihed og andre menneskerettigheder.

Men – hvor det gælder udenlandske statsborgere, har de ikke stemmeret til Folketinget, og dermed ingen indflydelse via det repræsentative demokrati på de love, der vedtages. Det var måske i orden for 40 år siden, hvor kun 2\% af den voksne befolkning ikke havde dansk statsborgerskab og dermed ingen valg-ret. Men pga. de stadig skrappere kriterier for tildeling af dansk statsborgerskab, som ifølge politikerne nu skal være et privilegium – en særrettighed — modsat grundideen i demokratiet, er de 2\% vokset til 9,5\% af alle over 18 år. Det drejer sig om ca. 74\% af voksne indvandrere og 18\% af voksne efterkommere, i alt ca. 442.000 personer over 18 år. Tager vi børnene med, er der 1. juli 2020 ca. 533.000 fastboende uden dansk statsborgerskab, og heri er ikke medregnet asylansøgere, som reelt kan have opholdt sig i over 10 år i Danmark. Er Danmark et demokrati, når så stor en gruppe mennesker er udelukket fra demokratiet?

Retsstatsprincippet er også en forudsætning for demokratiet; det indebærer bl.a. lighed for loven, retfærdige love, og retfærdige afgørelser. Det indebærer også, at staten skal overholde lovene, at borgerne har rettigheder og pligter og er lige for loven, og det indebærer magtens tredeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Men når det gælder udenlandske statsborgere, og i nogle tilfælde danske statsborgere af udenlandsk herkomst, og personer, der mistænkes for at være fremmedkrigere eller i familie hermed – kniber det både med magtens tredeling, lighed for loven, respekt for loven og respekt for menneskerettighederne.

Vi for har nylig set Folketinget vedtage love, hvor udlændingeministeren administrativt kan fratage en dansk statsborger statsborgerskabet. Og hvor danske myndigheder kan nægte en nyfødt i Syrien med en dansk forælder dansk statsborgerskab, nægte at hjemtage danske børn fra Al Hol-lejren, og nægte en dansk statsborger bistand, hvis vedkommende er mistænkt for at være fremmedkriger.

Som dansk statsborger skal man for en dommer inden 24 timer, hvis man anholdes og frihedsberøves. For en udlænding skal det ske inden 72 timer. Men – hvis der begynder at komme rigtig mange udlændinge til Danmark, kan udlændingeministeren aktivere en ”nødbremse”, og så kan nye asylsøgere og migranter frihedsberøves administrativt i 4 uger, før de skal for en dommer.

Forholdene i Ellebæk Kærshovedgard og Sjælsmark Udlændingemyndighederne kan administrativt frihedsberøve udlændinge uden lovligt ophold, fx afviste asylansøgere eller asylansøgere, der skal tilbagesendes til et andet land efter Dublin-forordningen i Ellebæk, eller pålægge opholdspligt og meldepligt i Kærshovedgård eller Sjælsmark, som reelt virker som åbne fængsler. Udlændingeministeren har opretholdt disse frihedsbegrænsninger under Coronaepidemien, selvom de ikke havde noget reelt formål, og derfor overtrådte § 5 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er imod henstillinger fra Europarådets Menneskerettighedskommissær, fra FN’s Menneskerettigheds­højkommissær og fra WHO, fordi man alligevel ikke kunne sende nogen ud af landet.

Og Coronakrisen Man har udsat disse personer for øget risiko for Coronainfektion, da der er mange mennesker samlet på ringe plads, med flere personer på et værelse og dårlige hygiejniske faciliteter.

På Kærshovedgård har det foreløbig resulteret i et udbrud i maj med 6 smittede af beboerne og 3 blandt personalet, og et nyt udbrud ca. 20. august — foreløbig er 11 beboere smittede. Regeringen er øjensynligt ligeglad med beboerne, som ikke får udleveret håndsprit eller mundbind, men måtte klare sig med fælles håndvaske på toiletter og på håndvaskestationer, som kan mangle vand i flere dage! Først ved tilbud om testning af alle beboere ca. 10 dage efter starten på coronaudbrud nr. 2 er der uddelt mundbind, og alle kan nu få udleveret håndsprit. Mange af beboerne har egen familie i Danmark eller venner, som de kunne have boet hos, eller myndighederne kunne skaffe dem ordentlige og hygiejniske boligforhold, så de ikke skulle dele værelser, toiletter, kantine og dørhåndtag med op mod 250 andre. Men når udlændingeministeren er ligeglad med deres helbred, er eneste anden mulighed at påberåbe sig nødret, og det kan være usikkert, om domstolene ville være enige i at situationen tillader nødret, eller om beboerne ville blive idømt ,,dummebøder” i form af tiltagende lange fængselsstraffe med udvisningsdom og indrejseforbud for overtrædelser af opholds- og meldepligt.

Fejl i kontrolsystemet Den elektroniske registrering af opholdspligten på Kærshovedgård viser sig i øvrigt nu at være behæftet med så mange fejl, at sager om overtrædelser af denne pligt er sat på pause. Kommende retssager er sat på pause, formentlig må mange sager gå om, og de straffede have erstatning. Mange har været varetægtsfængslede eller siddet fængselsdomme af i månedsvis for overtrædelse af opholdspligten og dømt til udvisning – måske pga. fejl!

Aktiv foragt for menneskerettighederne På Ellebæk var de i en særligt belastende isolation: de måtte ikke få besøg, eller have mobiltelefon på værelset, og var derfor delvis udelukket fra både kommunikation og muligheden for at få information — fx om coronaepidemien. Alle almindelige aktiviteter var lukket ned,og de kunne blive straffet med 14 dages isolationscelle, hvis de havde en mobiltelefon på værelset. SOS Racisme har arbejdet for, at opholdspligten skulle ophæves, og de indsatte i Ellebæk sættes fri; men opholdspligt og frihedsberøvelse blev opretholdt, selvom ingen indtil maj 2020 kunne hjemsendes eller sendes til et andet Dublin-land. Det vil også være næsten umuligt nu pga. Corona-situationen.

Et andet eksempel: Flygtningenævnet skal officielt være en helt uvildig domstol. Men et af tre medlemmer i hvert enkelt Flygtningenævn skal samtidig være ansat i Udlændingeministeriet, som er ministerium for Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen har tidligere givet afslag i en sag om asyl, eller ophævet en opholdstilladelse, hvorefter sagen sendes til Flygtningenævnet.

Flygtningenævnets Koordinationsudvalg består af Formanden for Flygtningenævnet, en repræsentant for Udlændingeministeriet, og en repræsentant for Advokatrådet. Udvalget afgør fx. hvornår tilbagesendelse af enhver til et bestemt land vil overskride menneskerettighedsforbuddet mod tortur.

Men: hvis den væsentligste opgave i flere år for Udlændingeministeriet har været, at så få som muligt skulle have asyl i Danmark, og flest muligt sendes hjem, så må det være svært for en højt placeret embedsmand her at gå imod ministerens politik på området. Måske har samme embedsmand endda været med til at formulere den lovgivning, der anvendes, og så er det nærmere magtfuldkommenhed, end en tredeling af magten, der er tale om.

For det tredje: Da selve lovforslaget om Grundlovsceremonierne blev fremsat i 2018, skrev juristerne i lovforslaget:

,,Det kan således anføres, at betingelsen om, at ansøgere skal give hånd til en repræsentant fra myndighederne, vil stille denne gruppe (der af religiøse grunde ikke giver hånd. red.) ringere end andre personer, der ansøger om dansk statsborgerskab, og det kan således ikke udelukkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil anse betingelsen om, at man skal give hånd for at få dansk statsborgerskab for at udgøre indirekte forskelsbehandling på baggrund af religion.”

Man ved, at man nok overtræder menneskerettighe­derne, men afventer, om nogen tager Danmark til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for det.

Og at kalde ceremonierne for Grundlovsceremonier er noget sludder, når Grundloven går ind for religionsfrihed for alle andre end monarken. Foreløbig er der vedtaget en lov om dem, der blev tilkendt dansk statsborgerskab på lovforslag i 2019 og april 2020: de får lov at blive danske statsborgere når de har deltaget i en Grundlovsceremoni uden at give hånd!

Nu afventer vi, om man fortsat vil opretholde tildækningsforbuddet for kvinder i niqab og mænd med skæg, når vi andre samtidig skal gå med mundbind!

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018