‘Ellebæk — Torturhelvedet Danmark’

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

Tale ved demonstrationen `Luk Ellebæk’ den 2. september 2020

Kidnappet af den danske stat

,,Jeg så en mand på en madras uden lagen på en seng.
Han havde et tæppe uden betræk.
Han nev sig selv i armen.
Han var sammenbidt, han rykkede og
Gyngede på sengen.
Når han ikke nev sig selv i armen, nev han sig selv i låret.
Han havde kun underbukser på.
Rummet virkede koldt og sterilt. Der var meget lidt lys. Der var kun et lille vindue.
Farid var sammenkrøllet og han gyngede frem og tilbage.
Han var ikke den samme mand, jeg kendte fra tidligere besøg.
Han var meget svær at kontakte.”

Vidnesbyrdet om Farid er nedfældet af en medarbejder, der kort fik adgang til at tilse ham i hans isolationscelle efter han igen-igen havde forsøgt at tage sit eget liv i Ellebæk.

Psykoser, trusler, fængsel og udsendelse

Farid er bare en af mange, der bliver så syge af ophold i Ellebæk, at de gynger frem og tilbage, niver sig selv overalt, skriger og banker hovedet ind i væggen. Når de da ikke står desperate ved telefonen, for at få fat i en ven, der må forstå, at de er kidnappet af den danske stat!

Psykoserne trives i stor stil bag de mure og fikses med store doser stærkt vanedannende præparater, som brat stoppes, når man tvangsdeporteres til nogle af verdens farligste lande.

Aktindsigter i sager som Farids viser, at selvmordsudøvende og selvmords-truede mennesker efterlades nøgne i isolationsceller, hvor de oftest glemmes trods krav om regelmæssig overvågning.

Der kan hurtigt gå dage eller mere, før de tilses af en sygeplejerske hvis behandling er at forklare dem, at hvis de fortsætter med at opføre sig sådan, så kommer de i et almindeligt og langt værre fængsel.

Torturhelvede på dansk jord med indlagte motivations-pakker

(…) Ellebæk ligner [mest af alt] et polsk børnehjem fra firserne, der gør, at stedet er uegnet til mennesker og må betegnes som et torturhelvede på dansk jord.

Det er den samlede motivationspakke, der rummer forhold vi aldrig her til lands ville byde kriminelle, der gør, at Europarådets Torturkomite har erklæret stedet uegnet for mennesker og noget af det værste set i Europa.

En motivationspakke Mattias Tesfaye så fint beskriver, som et ,,nødvendig-hedens skub i ryggen”, for at få afviste mennesker til at rejse hjem.

Motivationspakken indeholder det faktum, at man i Ellebæk lever 3-4 mand sammenpresset i små beskidte celler 23 timer i døgnet.

Man frihedsberøves ofte i det man står og går i, og indsatte ligger ofte i de samme beskidte underbukser måned ud og måned ind.

Når man frihedsberøves, får man konfiskeret sin telefon – ofte uden retten til at få skrevet numre ned på pårørende. Er man så heldig, at man har en ven at ringe til, foregår dette via betalingstelefon på gangen, de færreste har råd til det. Fængselsbetjente og andre indsatte kan naturligt høre alt hvad man taler om.

Indimellem virker telefonen på afdelingen ikke i ugevis, fordi en indsat i afmagt har smadret lortet. Så straffes hele afdelingen kollektivt, fordi ingen vil fortælle, hvem bøllen er.

Maden er for de fleste mere eller mindre uspiselig og består oftest af de samme få ingredienser – nedbruddet ses da også tydeligt over tid hos de enkelte, som ofte taber sig voldsomt, fremstår grå i huden og afkræftede.

Rets-u-sikkerhed i et fængsel, der ikke må kaldes et fængsel

Retssikkerheden er ikke eksisterende – mange aner ikke, hvem deres advokat er og man beskikkes forsvarer, der ikke har speciale i Udlændingeret. Det er ofte en kamp uden lige, at få lov til at skifte advokat.

En time om dagen har man ret til at ,,blive luftet” på overvåget gårdtur. Her kan man pænt bruge tiden på at stå i kø ved en cigaretbetjent, hvor man kan veksle en cigaretmønt til en cigaret. Bagefter kan man stille sig op i en ny kø, for at tænde sin cigaret på en lighter monteret i væggen. Hele cigaretten skal herefter ryges under overvågning af fængselsbetjente.

Det er minimalt hvad man kan få lov at få ind i fængslet, der ikke må kaldes et fængsel. Selv tyggegummi og pornoblade er forbudt.

Alt sammen rigide regler og forhold, som er uacceptabelt at møde ikke-kriminelle med, og som nedbryder mennesker over tid.

Isolation og vold

Isolationsstuerne er flittigt i brug – selv den mindste forseelse, kan føre til mange dage i isolation, hvor det ikke er ualmindeligt, at man i dagevis hverken får vådt eller tørt eller for den sags skyld får lov til at komme på toilet.

Når man har fulgt Ellebæks udpinte mennesker længe nok, og uafhængigt af hinanden hørt de mange beretninger og bedt om utallige aktindsigter, ved man også at alt det, der ikke kan dokumenteres, er sandt. Beretninger om indsatte, der overfaldes og gennemtæves af fængselsbetjente er nærmest daglig kost – ulovlig og unødvendig magtanvendelse er en stor del af motivationspakken.

Hertil kommer de hyppige ransagninger, hvor hele afdelingens indsatte afklædes og smides udenfor bygningen i underbukser og bare tæer – sommer som vinter – ofte under hån og latterliggørelse af fængselsbetjente, som ihærdigt leder efter ulovligheder. Finder man så meget som en skjult cigaret koster det dagevis i isolation.

Ved siden af lever man i et dagligt helvede, hvor der aldrig er ro. Man hører ustandseligt lydene af dem, der i psykose banker hovedet ind i væggen, dem der skriger i smerte, fordi de nægtes behandling og smertedækning, dem der i angst går amok, når de hentes for deportation.

Myndigheders forklaringer og ukritiske journalister

Ukritiske journalister stiller ikke spørgsmålstegn ved denne behandling af ikke-kriminelle mennesker. Ifølge myndighedernes egne oplysninger, bliver omkring 90 procent af de indsatte i Ellebæk udsendt før eller siden. Altså er der ingen gyldig grund til at motivere mennesker med den slags umenneskeligheder og nedbryde dem fuldstændigt før de før eller siden tvinges ombord på et fly!

I forhold til de resterende 10 procent som hovedsageligt er iranere og irakere, der ikke kan tvangsudsendes, er det fuldt ud belyst, at motivationspakken ikke virker. De sidder frihedsberøvet voldsomt lang tid uden at indgå frivillig hjemrejse.

Alle som har siddet langvarigt i Ellebæk er mærket for livet af opholdet. Det kan vi ikke være bekendt. Mange beskriver årevis efter angst, depression, mareridt og hyppige flash backs – vil socialdemokratiske ministre virkeligt lægge navn til en så umenneskelig politik overfor mennesker, der intet andet har gjort end at søge asyl i et af Europas mest uvenlige lande?

Ellebæk er Danmarks endestation og de mennesker, der sidder der, er fra første øjeblik de bankede på vores grænsebom blevet mødt med et himmelråbende umenneskeligt system. Vi antager fra dag et her til lands, at mennesker på flugt er fulde af løgn.

Virksom protest?

De danske anerkendelsesprocenter på en lang række befolkningsgrupper er bekymrende lave set i forhold til øvrige lande, vi bør kunne sammenligne os med! Asylbehandlingen og det politisk styrede Flygtningenævn sender mennesker bag tremmer og på fly. Disse mennesker ville have opnået ophold, hvis blot de havde søgt asyl i stort set alle andre lande.

Få aktivister, pårørende og frivillige har i årevis dokumenteret, klaget og råbt op – Amnesty, Dignity, Institut for menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp og politikere, der er valgt med en forventning om, at de protesterer mod den slags umenneskeligheder. Man må håbe at Europarådets Torturkomite har vækket dem og pressen, så de ansvarlige ministre ikke slipper med lappeløsninger såsom at pynte lidt på de fysiske forhold.

Det er noget forbandet umenneskeligt svineri, der foregår bag Ellebæks mure. ENHVER DANSKER burde stå her i dag og protestere.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018