Det danske system forstår ikke racisme – hadforbrydelser anerkendes ikke

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email

SÅ SKETE DET IGEN

Politiet betragtede ikke et racistisk overfald som en hadforbrydelse, før en masse ballade og en af Danmarks fremtrædende menneskerettighedsadvokater Tyge Trier fik dem til at tænke sig bedre om.

En sagesløs kvinde blev udsat for hadforbrydelse, hvor hun blev overfaldet af et fremmed ægtepar, der blandt andet kaldte hende “perkerluder” og ville rive hendes tørklæde af og slå hende med en stor, tung ratlås.

Selv manden, der reddede hende ved at stille sig imellem, markerede, at hun selv var ude om det:

“…manden, der lige har reddet mig, kigger på mig og siger ‘det er også lidt provokerende med dit tørklæde’…” Et klokkeklart eksempel på en mikroaggression, hverdagsracisme, der andetgør hende og samtidig forsøger at gøre hende ansvarlig for overfaldet.

Er vi virkelig kommet så langt ud?

Ikke nok med det: Politiet mente ikke, der var tale om en racistisk forbrydelse, som begås på grund af kvindens etnicitet eller religion (paragraf 81 nr. 6). De afviste, at der skulle være tale om en hadforbrydelse, For det danske system forstår simpelthen ikke, hvad racisme er, og bygger stadig på den gammeldags racismeopfattelse.

Men da Tyge Trier, en af landets førende eksperter i menneskerettigheder, blev udpeget som kvindens bistandsadvokat, og Ekstrabladet og de sociale medier råbte op, skiftede politiet mening.

Læs også: Hadforbrydelse dømmes endnu en gang som almindelig forbrydelse/

Hadforbrydelser i Danmark

Rigspolitiets undersøgelser viser, at mellem 4.000 og 5.400 personer i 2019 mente, at de helt sikkert havde været udsat for racistiske overfald , men politiet registrerede kun racistisk overfald i 569 tilfælde i 2019, hvor 71% af ofrene i øvrigt var danske statsborgere.

Men antallet af tilfælde, hvor politiet rejste sigtelser, var kun en brøkdel af det – og sager, hvor der faldt dom, var endnu mindre. Det fremgår bare ikke af Rigspolitiets opgørelse, for den slags registreres ikke.

SOS Racismes Minileksikon 2020 viser antallet af sigtelser: Tabel 9 Hadforbrydelser i Danmark i 2015-2018: I 2018 blev der registreret 449 anmeldelser inkl. seksuel orientering, men politiet rejste kun sigtelse i 84 tilfælde.

Hadtale er en særlig form for hadforbrydelse, der dømmes efter den såkaldte Racismeparagraf. Her er den enesteeksisterende oversigt over anmeldelser og afgørelser: Tabel 8 – Racismeparagraffen – Straffelovens §266b – 2015 – 2019

Højesteret har afsagt kendelse, der er stort tilbageskridt

Højesteret har lige afsat kendelse om, at “asylansøgere” og “ikke-vestlige” er for brede grupper til at falde ind under Racismeparagraffen, idet de efter et flertal af dommernes opfattelse ikke har et fælles træk, som falder ind under “race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro”,

Det bryder med tidligere fortolkninger og er i strid med fortolkninger af internationale konventioner. Desuden har “vestlige” det fælles træk, at alle har rødder i (vest)europæiske lande med hvide flertalsbefolkninger, idet ikke kun USA og Canada regnes med, men også Australien og New Zealand, der jo ligger meget langt mod øst.

“Vestlig” er altså ikke en geografisk betegnelse. Ikke-“vestlige” er 157 meget forskellige lande, der kun synes at have ét fællestræk: deres majoritetsbefolkninger er ikke-hvide. Betegnelsen kan således bruges til at tale om hudfarven uden at nævne den.

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018