Endnu en hadforbrydelse dømmes og registreres som almindelig forbrydelse

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Print Friendly, PDF & Email
Politibil

To mænd er ved Retten i Randers fundet skyldige i overfald på to mænd på Djursland sidste år. 

Gerningsmændene er fundet skyldige efter straffelovens paragraf 244 – også kaldet den milde voldsparagraf. De er idømt henholdsvis seks og ti måneders fængsel.

Så langt, så godt. Men… 

Ofrene er af tamilsk og somalisk oprindelse, og retten har fundet, at motivet til overfaldet til dels var begrundet i de forurettedes hudfarve og tro.

Alligevel nævnes intet om paragraf 81 nr. 6, som netop skal bruges ved såkaldte hadforbrydelser. 

Paragraf 81 nr. 6 betyder en skærpelse af straffen, hvis forbrydelsen har “baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende”.

Desværre er det alt for sjældent, at danske domstole dømmer efter denne bestemmelse. Og det endda til trods for, at Danmark har forpligtet sig internationalt til at bekæmpe hadforbrydelser.

Problemet er, at både politi, retsvæsen og presse har en forældet racismeopfattelse. I denne gammeldags opfattelse af racisme forudsætter man, at der er en intention til stede hos den, der udøver racismen. Dermed ignorerer man den strukturelle racisme, der er indlejret i os alle og uafhængig af vores hensigter.

Det bør være hævet over enhver tvivl

I den konkrete sag fra Retten i Randers, er det nærliggende at konkludere, at enten retssystemet eller pressen simpelthen ikke ved, hvad de har med at gøre.

Det bør være hævet over enhver tvivl, at der her er tale om racisme og tale om en hadforbrydelse.

Hvordan kan man overhovedet være i tvivl? 

I Randers Amtsavis lyder det:

“…Inden overfaldet spurgte overfaldsmændene ind til de forurettedes tro.

‘Er du muslim?’ og ‘hvorfor er du her?’, lød nogle af spørgsmålene ifølge en af de forurettede.

Gerningsmændene og ofrene havde ingen forudgående relation til hinanden.

Manden med tamilsk baggrund stødte tilfældigt på de to mænd, som sad i deres bil på parkeringspladsen ved den lokale købmandsbutik.

De to mænd fulgte efter ham, sparkede døren ind til mandens ungdomsbolig, hvorefter en af mændene slog og sparkede ofret.

Den tamilske mand søgte tilflugt hos en [somalisk-dansk] kammerat på et værelse ved siden af.

Herefter fik denne mand samme hårdhændede behandling…

Konklusionen må være, at der er lang vej endnu, før danske domstole og dansk presse lærer, at racisme skal straffes hårdere og registreres som hadforbrydelse.

Læs Randers Amtsavis 9. februar 2021 Mænd skyldige i overfald der til dels var racistisk motiveret

Definition af Racisme fra SOS Racismes Minileksikon:
Ifølge den oprindelige biologiske racisme var der et hierarki af menneskeracer, der var underlagt hinanden med den hvide (europæiske) race øverst. Racerne blev forsøgt defineret ved arvelige træk som hudfarve, hovedform, bestemte egenskaber osv. Racebiologien vandt frem i 1700- og 1800-tallet for at retfærdiggøre slaveriet og den vesteuropæiske kolonisering af verden. Kaldes også ideologisk racisme. 

Nyracismen (neo–racisme) – også kaldet kulturracisme – har efter 2. Verdenskrig afløst den biologiske racisme. Den fokuserer på uoverstigelige forskelle i kultur, religion mm. Samtidig opfatter man sin egen kultur/religion som højst udviklet og mest civiliseret.

Ved institutionel racisme forstås, at flertallet og dets kultur er gjort til standard i sprogbrug, lovgivning, regler, praksis hos offentlige myndigheder osv. Dette medfører diskrimination, så minoriteterne altid er bagud på point.

Strukturel racisme (eller systemisk racisme) betyder, at etniske og religiøse minoriteter ikke har lige adgang til fx uddannelse, arbejdsmarked, boliger og samfundets institutioner som politi, retsvæsen, fordi flertallet, bevidst eller ubevidst, får fortrinsret.

Racisme/racistisk handler – modsat racist – ikke om godt/ondt, men om forskelsbehandling, der gør folk anderledes og ekskluderer dem fra det normale. Det handler ikke om hensigten. Det, der er afgørende, er, hvad det gør ved den, det går ud over.

Hverdagsracisme, også kaldet hyggeracisme eller mikroaggressioner, viser sig i nedladende bemærkninger, jokes, negative forventninger, udelukkelse osv. 

Farveblind racisme er benægtelse af hudfarve som faktor på trods af, at virkeligheden er fyldt med diskrimination.

Velmenende diskrimination (benevolent racism) er en ulige relation, hvor der ofte forventes taknemmelighed af velmenende mentorer, ”hattedamer” og hvide antiracister med ”blinde vinkler”, der forhindrer dem i at se deres egne privilegier etc.

I Danmark deles befolkningen ofte op efter ”vestlig” og ikke-”vestlig” oprindelse, hvilket stort set svarer til hvide og ikke-hvide, idet New Zealand og Australien med hvide majoritetsbefolkninger regnes med til ”vestlig” – en opdeling, der skaber grundlag for racisme.

Definition af hadforbrydelse fra SOS Racismes Minileksikon:
Hadforbrydelse, hate crime: En betegnelse for forbrydelser, som ”har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” (Straffelovens § 81 nr. 6). Adskiller sig fra andre forbrydelser ved, at motivet er offerets (formodede) tilhørsforhold til en gruppe og ikke noget, offeret gør, og det skal indgå som skærpende omstændighed ved fastsættelse af straffen. Denne paragraf bruges meget sjældent i Danmark, der har forpligtet sig internationalt til at bekæmpe hadforbrydelser.

Læs Ekstrabladet 9. februar 2021 Mænd skyldige i overfald der til dels var racistisk motiveret

Læs også
Jette Møller
august 27, 2020
Jette Møller og Pia Bjerre Christensen
februar 25, 2021
Jette Møller
februar 8, 2021

Persondatapolitik

Kontaktoplysninger:
SOS Racisme, Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, 2000 København N
Tlf. 42331968,
Mail: sos@sosracisme.dk, Formand: jette@sosracisme.dk
Website: www.sosracisme.dk,
CVR: 29070601




Persondatapolitik for foreningen SOS Racisme.

SOS Racisme tager beskyttelsen af menneskerettigheder meget alvorligt, så det er naturligt, at persondata i foreningen skal beskyttes. Vi har derfor vedtaget denne persondatapolitik, hvor du kan finde information om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Personoplysninger er alle slags oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til dig som privatperson. De personoplysninger, som SOS Racisme registrerer om dig, er navn, adresse, telefon og e-mailadresse og kontingentbetalinger.

SOS Racisme er dataansvarlig. Foreningens databehandlere er formand, næstformand og kasserer. Disse er valgt for et år ad gangen og sikrer, at behandling og beskyttelse af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Videregivelse af personoplysninger
Som hovedregel deles persondata ikke med tredjepart. Det kunne eventuelt være samarbejdspartnere, som modtager personoplysninger til behandling på vegne af SOS Racisme.

Hvis vi finder behov for dette, vil vi spørge om din tilladelse.

Behandling af personoplysninger – Formålet
Ved behandling af personoplysninger forstås enhver aktivitet, som involverer brug af personoplysninger.

Personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger i nødvendigt omfang, men altid med et bestemt formål. Personer, vi registrerer, er enten
medlemmer eller bidragydere.

Formålet med behandling af dine personoplysninger er afgørende for, hvilke personlige oplysninger
vi indsamler. Herunder kan du læse, i hvilke situationer vi typisk anmoder om dine

personoplysninger, og hvilke typer personoplysninger vi indsamler.

• Oprettelse af medlemskab eller eventuelt tilmelding til foreningens arrangementer. Her beder vi
om dit navn og kontaktoplysninger (adresse, telefon, mail).
• Personoplysninger ved generelle henvendelser og vejledning. Hvis et medlem kontakter os i
forbindelse med vejledning eller generelle henvendelser, vil vi bede dig oplyse dit navn og evt.
medlemsnummer.
• Udsendelse af Tidsskriftet SOS Racisme. Ved udsendelse af tidsskriftet benyttes oplysninger om
dit navn og postadresse.
• Brug af hjemmesiden www.sosracisme.dk.

Kontrol og opdatering af personoplysninger
Vi kontrollerer løbende, at de personoplysninger, vi behandler og opbevarer om dig er korrekte. Du kan imidlertid hjælpe os med dette ved at meddele os eventuelle ændringer til dine personoplysninger, fx ændring af navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Du kan kontakte os via
ovennævnte kontaktoplysninger. Databehandlerne kan søge i åbne kilder (fx vejvisere), hvis der konstateres fejl i registrerede personoplysninger.
Sletning af personoplysninger Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at have. Tidsperioden
for opbevaring afhænger således af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring.

• Foreningen sletter ikke personoplysninger på aktive medlemmer. Formålet med dette er at sikre, at
vi har overblik over medlemskaber.
• Personoplysninger på medlemmer slettes straks ved udmeldelse af foreningen. Personoplysninger på aktive medlemmer om kontingentbetaling opbevares i fem år, ligesom data om kontingentbetaling indgår i foreningens regnskaber i fem år. Disse slettefrister følger
bogføringslovens regler.
• I tilfælde af, at der pågår en tvist med et medlem eller samarbejdspart, så opbevares alle relevante personoplysninger, indtil den pågældende tvist er endeligt afsluttet eller bilagt.

Dine rettigheder
Du har en række rettigheder. Det er ret til indsigt, til berigtigelse, til sletning og til indsigelse jf. lovgivning om behandling af persondata. Hvis du fx. ønsker at gøre brug af disse rettigheder, bedes du kontakte formanden for SOS Racisme via ovennævnte kontaktoplysninger.

Adgang til dine personoplysninger
Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har om dig, med hvilket formål vi behandler disse, og hvor længe vi opbevarer dine oplysninger. Derudover har du ret til at få oplyst, hvilke aktører dine personoplysninger eventuelt videregives til.

Ændring og sletning af dine oplysninger
Du har ret til at få rettet dine oplysningerne, hvis de oplysninger, vi har registreret om dig, ikke er korrekte. Ved henvendelse om dette beder vi dig oplyse, hvilke oplysninger der er ukorrekte, og hvordan vi kan rette dem. Hvis du ikke længere giver dit samtykke til behandling af dine oplysninger, sletter vi de oplysninger i det omfang, vi kan. Der kan være forhold som medfører, at vi ikke kan slette alle dine data, fx oplysninger, der indgår i regnskabet, som opbevares i op til 5 år.

Indsigelse og klage
Du har ret til at gøre indsigelse mod den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan indsende en indsigelse til formanden for SOS Racisme jf. ovenstående kontaktoplysninger.

Du har også mulighed for at indgive en klage over vores behandling af dine personoplysninger til:
Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. tlf. 3319 3218, dt@datatilsynet.dk.

Ændring af persondatapolitik
SOS Racisme forbeholder sig ret til at opdatere og ændre ovenstående privatlivspolitik. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort på hjemmesiden sos@sosracisme.dk, hvor dato for seneste opdatering vil være angivet. Ved væsentlige ændringer gør vi opmærksom på dette gennem en
synlig besked på foreningens hjemmeside og/eller i udsendte nyhedsbreve.

Vedtaget maj 2018, revideret 29. august 2018