Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email
Politibil

Endnu en hadforbrydelse dømmes og registreres som almindelig forbrydelse

To mænd er ved Retten i Randers fundet skyldige i overfald på to mænd på Djursland sidste år. 

Gerningsmændene er fundet skyldige efter straffelovens paragraf 244 – også kaldet den milde voldsparagraf. De er idømt henholdsvis seks og ti måneders fængsel.

Så langt, så godt. Men… 

Ofrene er af tamilsk og somalisk oprindelse, og retten har fundet, at motivet til overfaldet til dels var begrundet i de forurettedes hudfarve og tro.

Alligevel nævnes intet om paragraf 81 nr. 6, som netop skal bruges ved såkaldte hadforbrydelser. 

Paragraf 81 nr. 6 betyder en skærpelse af straffen, hvis forbrydelsen har “baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende”.

Desværre er det alt for sjældent, at danske domstole dømmer efter denne bestemmelse. Og det endda til trods for, at Danmark har forpligtet sig internationalt til at bekæmpe hadforbrydelser.

Problemet er, at både politi, retsvæsen og presse har en forældet racismeopfattelse. I denne gammeldags opfattelse af racisme forudsætter man, at der er en intention til stede hos den, der udøver racismen. Dermed ignorerer man den strukturelle racisme, der er indlejret i os alle og uafhængig af vores hensigter.

Det bør være hævet over enhver tvivl

I den konkrete sag fra Retten i Randers, er det nærliggende at konkludere, at enten retssystemet eller pressen simpelthen ikke ved, hvad de har med at gøre.

Det bør være hævet over enhver tvivl, at der her er tale om racisme og tale om en hadforbrydelse.

Hvordan kan man overhovedet være i tvivl? 

I Randers Amtsavis lyder det:

“…Inden overfaldet spurgte overfaldsmændene ind til de forurettedes tro.

‘Er du muslim?’ og ‘hvorfor er du her?’, lød nogle af spørgsmålene ifølge en af de forurettede.

Gerningsmændene og ofrene havde ingen forudgående relation til hinanden.

Manden med tamilsk baggrund stødte tilfældigt på de to mænd, som sad i deres bil på parkeringspladsen ved den lokale købmandsbutik.

De to mænd fulgte efter ham, sparkede døren ind til mandens ungdomsbolig, hvorefter en af mændene slog og sparkede ofret.

Den tamilske mand søgte tilflugt hos en [somalisk-dansk] kammerat på et værelse ved siden af.

Herefter fik denne mand samme hårdhændede behandling…

Konklusionen må være, at der er lang vej endnu, før danske domstole og dansk presse lærer, at racisme skal straffes hårdere og registreres som hadforbrydelse.

Læs Randers Amtsavis 9. februar 2021 Mænd skyldige i overfald der til dels var racistisk motiveret

Definition af Racisme fra SOS Racismes Minileksikon:
Ifølge den oprindelige biologiske racisme var der et hierarki af menneskeracer, der var underlagt hinanden med den hvide (europæiske) race øverst. Racerne blev forsøgt defineret ved arvelige træk som hudfarve, hovedform, bestemte egenskaber osv. Racebiologien vandt frem i 1700- og 1800-tallet for at retfærdiggøre slaveriet og den vesteuropæiske kolonisering af verden. Kaldes også ideologisk racisme. 

Nyracismen (neo–racisme) – også kaldet kulturracisme – har efter 2. Verdenskrig afløst den biologiske racisme. Den fokuserer på uoverstigelige forskelle i kultur, religion mm. Samtidig opfatter man sin egen kultur/religion som højst udviklet og mest civiliseret.

Ved institutionel racisme forstås, at flertallet og dets kultur er gjort til standard i sprogbrug, lovgivning, regler, praksis hos offentlige myndigheder osv. Dette medfører diskrimination, så minoriteterne altid er bagud på point.

Strukturel racisme (eller systemisk racisme) betyder, at etniske og religiøse minoriteter ikke har lige adgang til fx uddannelse, arbejdsmarked, boliger og samfundets institutioner som politi, retsvæsen, fordi flertallet, bevidst eller ubevidst, får fortrinsret.

Racisme/racistisk handler – modsat racist – ikke om godt/ondt, men om forskelsbehandling, der gør folk anderledes og ekskluderer dem fra det normale. Det handler ikke om hensigten. Det, der er afgørende, er, hvad det gør ved den, det går ud over.

Hverdagsracisme, også kaldet hyggeracisme eller mikroaggressioner, viser sig i nedladende bemærkninger, jokes, negative forventninger, udelukkelse osv. 

Farveblind racisme er benægtelse af hudfarve som faktor på trods af, at virkeligheden er fyldt med diskrimination.

Velmenende diskrimination (benevolent racism) er en ulige relation, hvor der ofte forventes taknemmelighed af velmenende mentorer, ”hattedamer” og hvide antiracister med ”blinde vinkler”, der forhindrer dem i at se deres egne privilegier etc.

I Danmark deles befolkningen ofte op efter ”vestlig” og ikke-”vestlig” oprindelse, hvilket stort set svarer til hvide og ikke-hvide, idet New Zealand og Australien med hvide majoritetsbefolkninger regnes med til ”vestlig” – en opdeling, der skaber grundlag for racisme.

Definition af hadforbrydelse fra SOS Racismes Minileksikon:
Hadforbrydelse, hate crime: En betegnelse for forbrydelser, som ”har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende” (Straffelovens § 81 nr. 6). Adskiller sig fra andre forbrydelser ved, at motivet er offerets (formodede) tilhørsforhold til en gruppe og ikke noget, offeret gør, og det skal indgå som skærpende omstændighed ved fastsættelse af straffen. Denne paragraf bruges meget sjældent i Danmark, der har forpligtet sig internationalt til at bekæmpe hadforbrydelser.

Læs Ekstrabladet 9. februar 2021 Mænd skyldige i overfald der til dels var racistisk motiveret