Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on reddit
Share on telegram
Share on whatsapp
Share on email
Fra Pixabay

Flygtninge: Danmarks fattige underklasse

Børnefamilier lever under eksistensminimum, hvis de er flygtninge, men “integrations”minister Tesfaye bruger et nedladende sprog, der opbygger og udbygger fordommene mod dem i strid med de faktiske omstændigheder.

Arbejderen kalder det en “opsigtsvækkende nyhed”, at flygtningefamilier lever under eksistensminimum. Men fire store undersøgelser har vist, at starthjælpen -> integrationsydelsen -> selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen betyder fattigdom for især børnefamilier, og at de lave ydelser på længere sigt ikke skaffer flygtninge i arbejde.

“… – Det er særligt familier med mere end ét barn og høj husleje, der er hårdt ramt. En familie med to børn har i gennemsnit 2400 kroner mindre om måneden, end hvad der kræves i et minimumsbudget, og en familie med tre børn har 5500 kroner under minimumsbudgettet, forklarede Mette Blauenfeldt.

– Det kan man måske klare en enkelt måned eller to, men der er familier, der lever på de her meget lave ydelser i årevis, tilføjede hun.

Et minimumsbudget er en opgørelse over, hvad forskellige familietyper skal have af indtægt for at kunne opretholde et nødvendigt og beskedent forbrug.

Ikke råd til mad og medicin

Mette Blauenfeldt baserer blandt andet sine oplysninger på rapporten “Familier på integrationsydelse”, som Institut for Menneskerettigheder lavede i 2018. Her konkluderer instituttet, at der er familier i Danmark, der lever under det eksistensminimum, der er fastlagt i grundlovens paragraf 75 for personer, der ikke kan forsørge sig selv.

Siden 2018 er der blevet strammet yderligere op i forhold til nyankomne flygtninge, og ydelsen har skiftet navn til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse.

For en voksen over 30 år, der er gift eller samlevende og har børn, er ydelsen i dag på 8703 kroner før skat. Det er godt det halve af den almindelige kontanthjælp for forsørgere, der er på 15.547 kroner.

For en flygtning over 30 år uden børn er ydelsen nede på 6219 kroner mod kontanthjælpen på 11.698 kroner.

– Mange familier på den lave ydelse har ikke råd til tre daglige måltider mad eller til at købe lægeordineret medicin, fortalte Mette Blauenfeldt…

Mathias Tesfaye bruger racistiske vendinger, der opbygger og understøtter fordomme og er i direkte modstrid med virkeligheden i Danmark, hvor flygtninge er sat uden for velfærdssystemet – sammen med alle andre, der ikke har været her i landet 9 ud af de sidste 10 år:

  • “tikker ind på deres bankkonto”
  • “komme ud af dynen om morgenen”
  • “fribillet”
  • “all inclusive-tur i velfærdssamfundet”

”… “Det væsentlige er, at vi nu vil skabe en sammenhæng mellem, hvad der tikker ind på deres bankkonti, og at de kommer ud af dynen om morgenen”, sagde Mattias Tesfaye i et interview i Weekendavisen den 22. januar.

Det er simpelthen for at sige til folk: Der er ingen fribillet. Det er ikke en all inclusive-tur i velfærdssamfundet, når man får opholdstilladelse i Danmark”, konstaterede ministeren.

Den bemærkning vækker vrede hos Mette Blauenfeldt.

– Den her stramning er rettet imod mennesker, der er flygtet fra krig, vold, tortur og overgreb, og som ikke selv har valgt, at nu vil de til Danmark for at få all inclusive-velfærd. Det er reelt kun flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der bliver ramt af det her. Andre grupper af indvandrere er omfattet af et forsørgelseskrav, når de kommer til Danmark, erklærede hun i sit oplæg på webinaret.

– Det er en meget lille gruppe, vi taler om. I 2019 fik omkring 1700 asyl i Danmark, mens det i 2020 var nede på cirka 600.

Mange er ikke i arbejde

Mattias Tesfaye siger direkte i interviewet i Weekendavisen, at målet med aktiveringskravet dels er at få flere flygtninge i arbejde, men at det også er at afskrække asylansøgere mod at komme til Danmark, så tallet kan blive bragt endnu længere ned.

Dansk Flygtningehjælp erkender, at der er en langt lavere grad af beskæftigelse blandt gruppen af flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig baggrund end for befolkningen som helhed.

Beskæftigelsesraten for nye flygtninge er efter tre år i Danmark på 53 procent for mænd og 16 procent for kvinder.

Mette Blauenfeldt konstaterede på webinaret, at det trods talrige stramninger ikke er lykkedes at hæve beskæftigelsen for ikke-vestlige mænd og kvinder nævneværdigt i perioden siden finanskrisen i 2008…

– Og det er blevet værre med coronakrisen. Her er der en overrepræsentation af mennesker med ikke-vestlig baggrund, der er faldet ud af arbejdsstyrken. De er typisk beskæftigede i erhverv, der er blevet hårdt ramt af corona som for eksempel transport, service, handel, hotel og restauration…

Læs Arbejderen 12. februar 2021 Der er flygtninge i Danmark, som i årevis må leve under eksistensminimum